Gardinerne er rullet ned, og træningen er forbeholdt kvinder, når foreningen TG Kvindesport i boligområdet Taastrupgaard på Københavns vestegn arrangerer zumba. TG Kvindesport med 90 medlemmer er dermed en af de 13 foreninger spredt over hele landet, som med støtte fra idrætsorganisationernes paraplyorganisation DGI organiserer sport forbeholdt kvinder.
Derudover har en række klubber i både hovedstaden, Odense og Aarhus tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning, ligesom flere fitnesscentre slår sig op på at tilbyde træning kun for kvinder.
Behovet for kønsopdelte idrætsaktiviteter vokser i disse år ikke blot blandt nydanskere, men også blandt etniske danskere. Det fortæller formanden for DGI, Søren Møller.
”Nydanske kvinder er en gruppe, der dyrker mindre idræt end etnisk danske kvinder. Vi har derfor en række projekter målrettet den gruppe. Vi oplever, at kvinderne vokser, når de deltager i foreningslivet, og at det giver dem mod på at blive en del af det danske samfund. Men det er ikke kun nydanskere, der efterspørger særlige tilbud om kvindeidræt. Vi oplever en stigende blufærdighed i vores samfund, der betyder, at der er større efterspørgsel efter kønsadskilt idræt end tidligere. Vi ser også et voksende antal idrætsudøvere, som vælger ikke at klæde om og tage bad i idrætsklubben, og det har ikke noget med etnicitet eller religion at gøre,” siger Søren Møller.
I Vollsmose Idrætsforening er der afhængig af, hvornår på året ramadanen falder, mellem 7 og 30 kvinder tilmeldt den kønsadskilte svømning. Formanden for svømmeafdelingen i Vollsmose Idrætsforening, Liljan Grün, forklarer, at hendes holdning til den kønsopdelte svømning er ambivalent.
”Svømningen kører, men der er nogle praktiske problemer. For eksempel må der kun være kvindelige livreddere, og det krav kan vi ikke altid opfylde. Personligt synes jeg ikke, at der er noget som helst i verden, der skal være kønsopdelt. Men hvis det er det, der skal til for, at kvinder dyrker motion, så har vi ikke rigtig noget valg. Vi underviser også piger med indvandrerbaggrund. Når de kommer i en vis alder, må de ikke svømme med drengene. For den gruppe er den kønsopdelte svømning en mulighed for at fortsætte med at dyrke idræt,” siger Liljan Grün.
En af kvindebevægelsens pionerer, tidligere direktør for Kvinfo Elisabeth Møller Jensen, kan ikke se noget problem i kønsopdelt svømning.
Hun minder om, at rødstrømperne i sin tid lavede særlige møder forbeholdt kvinder.
”Jeg er enig med det tidligere SF-folketingsmedlem Özlem Cekic, der argumenterer for en pragmatisk tilgang. Vi må møde mennesker, hvor de er, og lade tingene udvikle sig derfra. Hvis vi ser på rødstrømperne, så lavede de jo lige præcis nogle rum, hvor kvinder uhindret fik lov til at udveksle erfaringer med hinanden. Der er bestemte tidspunkter i historien, hvor det kan være vigtigt at få lov til at mødes som kvinder,” siger Elisabeth Møller Jensen og forklarer, at hun selv oplevede kønsopdelt gymnastik- og svømmeundervisning, da hun var barn i Lemvig i 1950’erne.
I Aarhus, hvor et flertal i byrådet vil sløjfe kvindesvømning i Gellerupbadet, afviser det socialdemokratiske kulturudvalgsmedlem Esben Kullberg til gengæld, at det giver mening for offentlige institutioner at tage særhensyn.
”Hvis vi skal holde svømmehallen åben kun for kvinder udelukkende af blufærdighedshensyn, så åbner vi for, at det offentlige skal stå for nogle meget smalle tilbud. Men det står de pågældende svømmere frit for at danne deres egen forening,” siger Esben Kullberg.