I øjeblikket stiger forældrebetalingen på efterskoler så voldsomt, at skolerne selv frygter at hægte de mindrebemidlede af. Dermed er skoleformen på vej til at bryde med 150 års tradition for at være et tilbud til børn fra alle samfundets lag.
Sådan lyder advarslen fra efterskolerne selv, som stillet over for stigende lønudgifter og faldende statstilskud ikke ser nogen anden mulighed end at kræve flere penge af forældrene.
- Der ligger et samfundsmæssigt problem i, at når vi hæver betalingen, hæver vi samtidig underliggeren for, hvem der har mulighed for at gå på efterskole, siger Christian Hougaard-Jakobsen, forstander på Midtsjællands Efterskole.
Han har hævet forældrebetalingen fra 1650 kroner om ugen dette år til 1750 kroner om ugen efter sommerferien. Forældrene kommer dermed til at betale 4100 kroner mere for et 41-ugers skoleår.
Ifølge Efterskoleforeningen svarer denne pris nogenlunde til landsgennemsnittet, som ventes af stige i samme takt de kommende skoleår.
- Efterskolelærerne har fået en ny overenskomst, som gør, at deres løn stiger synligt. Det er sikkert fair nok, men konsekvensen er, at skolerne kun har to skruer at dreje på: at hæve elevbetalingen eller at putte flere elever i hver klasse, siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, som derfor håber på politisk vilje til at hæve statsstøtten.
Lærernes lønstigning på 12,8 procent frem til 2011 var nemlig ikke den første øretæve til efterskolernes økonomi. Den faldt i 2005, da den nye lov om 10. klasse reducerede statstilskuddet til dette klassetrin, så det i dag er 8000 kroner mindre om året end tilskuddet til 8. og 9. klassetrin.
Hensigten var, at unge skulle tidligere på efterskole, så de kunne komme videre i uddannelsessystemet. Men forældre og elever fulgte ikke opfordringen, idet det fortsat er 58 procent af alle efterskoleelever, som går i 10. klasse.
Kun én skole vælger at kræve højere betaling til 10. klasse. På alle andre skoler er alle forældre med til at betale for den lavere statsstøtte.
Efterskoleformen er dog ikke ved at blive forbeholdt de rige, for der findes fortsat en række muligheder for, at særligt mindrebemidlede kan få tilskud. På Horne Efterskole ved Hirtshals går for eksempel en del elever med tilskud som led i et integrationsprojekt. Men forstander Mogens D. Jensen frygter, at mellemgruppen udebliver.
- Vi risikerer en både faglig og social polarisering, så vi er tunge i toppen og tunge i bunden, men mangler dem midtimellem.
Af samme grund har Mogens D. Jensen netop været med til at ændre en beslutning fra i vinter om at hæve forældrebetalingen fra 1675 til 1800 kroner. I stedet bliver den nye ugepris efter sommerferien 1745 kroner.
Anders Bech Thøgersen er uddannelsesleder ved University College Syd i Haderslev og forfatter til bogen "På sporet af succes" om efterskolernes historiske udvikling. Han betegner det som en "katastrofe" i forhold til dansk tradition, hvis efterskolerne ikke længere er for alle:
- Når der sker en polarisering af elever, vil det også medføre en opsplitning i A- og B-skoler. Nogle skoler vil påtage sig en social opgave for de svageste. Andre vil blive eliteskoler ligesom netop de engelske kostskoler, Grundtvig bevidst vendte sig imod i sine skoletanker, siger han.