Christina Gamholdt, 50 år, bor i Slagelse med sin mand, Peter Gamholdt, og deres niårige søn. Både Christina og hendes mand er ambulancebehandlere og tjener egentlig fint, men elpriserne gør det svært at få det hele til at løbe rundt.
Hvordan kan I mærke de stigende elpriser?
Vi har færre penge mellem hænderne. Det betyder, at der er en masse ting, vi må skære fra. Vi går ikke ud og spiser, vi går ikke i biografen eller i tivoli. Det næste, vi må skippe, er TV-pakken og gruppelivsforsikringen. Oven i de stigende elpriser har vi også har gasfyr, og både min mand og jeg pendler på arbejde, så vi har to biler. Og så bor vi til leje, så vi bliver også ramt på huslejestigninger. Det tankevækkende er, at selv os i middelklassen ikke kan få enderne til at mødes længere.
Hvad gør du anderledes for at spare på strømmen?
Jeg har blandt andet fundet nogle gamle batteridrevne lanterner frem, og for at spare på strømmen sidder vi med dem tændt frem for at tænde for lyset i stuen. Vi kommer også til at spare meget på julebelysningen i år, og vi laver ikke mad i ovnen længere. Det gør vi i mikroovnen, det har jeg engang lært som tupperwarekonsulent.
Det var egentlig også planen, at vi ville have købt en elbil til at pendle til Jylland i. Men det er simpelthen for dyrt, og det ville være dybt uansvarligt at stifte gæld på det her tidspunkt. Så vi bliver nødt til beholde dieselbilerne, hvilket jo også er vanvittigt dyrt med dieselpriserne.
Det ser ikke ud til, at elpriserne falder indenfor den nærmeste fremtid. Hvad kommer det til at betyde for jer på længere sigt?
Min mand og jeg er allerede begyndt at tage ekstra vagter. Men som ambulancebehandlere er det begrænset hvor mange ekstra vagter, vi kan tage. Så enten skal vi tage et job mere, eller så skal vi finde et billigere sted at bo. Men hvor finder man det? Jeg tror ikke, vi bare kan gå ud og låne penge. Jeg er 50, og min mand er 56, så vi er ikke så attraktive at låne penge til. Og hvis vi flyttede til en anden lejebolig, ville den jo også være ramt af huslejestigningerne.