Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank slår den pessimistiske tone an, når det kommer til danskernes privatøkonomi.
”Det står relativt slet til, forstået på den måde at prisstigninger betyder, at stort set alle oplever en faldende købekraft, og det er drevet af energipriserne,” siger han.
Pessimismen har også nået forbrugerne. Onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik den månedlige opgørelse over forbrugertilliden, og den satte en ny historisk bundrekord med minus 24,8 procent.
Som Danmarks Statistik skriver, så bevarede danskerne et positivt syn på økonomien under coronakrisen. Sådan er det ikke længere.
Forbrugerrådet Tænk har tilsvarende spurgt sit forbrugerpanel, og 80 procent har ifølge cheføkonom Martin Salamon ændret forbrugsmønster. Over hver tredje finder prisstigningerne bekymrende, mens hver fjerde siger, at prisstigningerne påvirker deres privatøkonomi.
”Mit indtryk er, at der er en forståelse omkring situationen i Ukraine, og at der et behov for at omlægge gasforbruget. Så der er ikke tegn på protester. Folks reaktion er at sænke temperaturen og flytte forbruget af el til tidspunkter, hvor det er billigere. Men folk er begyndt at mærke de generelle prisstigninger, hvor det meste koster mere, og priserne stiger fra uge til uge,” siger Martin Salamon.
Krigen i Ukraine og problemer med leverancer af særligt gas og olie fra Rusland er en afgørende faktor, og tirsdag skærpede Energistyrelsen gasberedskabet med en såkaldt ”tidlig advarsel”, som er den første indikation af, at der kan komme mangel på naturgas.
Tilsvarende melding kom fra de svenske myndigheder. I Tyskland ringer alarmklokkerne også, efter at Rusland har annonceret endnu en begrænsning i gasforsyningen.
Det er et "angreb", når den russiske energigigant Gazprom kun vil lade gassen flyde i begrænset omfang til Tyskland inden for den nærmeste fremtid. Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, der er fra De Grønne, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, bruger gas som et våben og forsøger at "skabe kaos" ved at lukke for gashanerne til det ene europæiske land efter det andet,” siger han ifølge nyhedsbureauet Ritzau.
Som konsulent Kristian Rune Poulsen fra brancheorganisationen Green Power Denmark forklarer, så gør prisstigningerne ondt hos forbrugerne.
”Hvor man for et år siden brugte 15.000 kroner på at opvarme et parcelhus, så er det nu 30.000 til 40.000 kroner,” vurderer han.
Det var allerede sidste sommer, at gaspriserne begyndte at stige, fordi Rusland reducerede leverancerne med en tredjedel. Men som Kristian Rune Poulsen fremhæver, så betyder de seneste begrænsninger, at gasstrømmen til EU nu er nede på omkring en tredjedel af niveauet fra sidste år.
”Det er et meget klart signal om, at man skal lade være med at bruge naturgas og forsøge at spare på energien. Men vi kan ikke alle nå at skrifte til en varmepumpe inden vinteren,” siger Kristian Rune Poulsen.
Ifølge Martin Salamon så kommer forbrugerne ikke til at fryse.
”Når det kommer til gas, så kommer forbrugerne først. Så vi skal ikke frygte, at vi ikke kan opvarme vores huse. Det er industrien, der må bøde, hvis vi ikke har energi nok, og det bliver sikret af en solidarisk gaspolitik i EU,” pointerer han.
Som Las Olsen forklarer, så er udgifterne for almindelige borgere skævt fordelt – og det er ikke nødvendigvis de fattigste, der rammes hårdest.
”Brugere af naturgas er primært husejere, og særligt i hovedstadsområdet, og de har typisk bedre indkomster,” forklarer han.
Den økonomiske krise rammer bredt i hele Europa. I Storbritannien er inflationen nu på 9,1 procent – det højeste i 40 år, og Bank of England forudser, at den rammer 11 procent senere på året. Landet er aktuelt ramt af jernbanestrejker, fordi fagforeningerne forlanger lønstigninger, der udligner den høje inflation, hvilket er del af en strejkebølge der har ramt særligt transportbranchen i Europa.