Stigende energipriser rammer i flæng: Jeppe og Jørgen ender med vidt forskellige varmeregninger

I Hobro fyrer halvdelen af byen med billig fjernvarme på flis og overskudsvarme, mens resten hænger på enorme ekstraregninger for naturgas og olie. De eksploderende energipriser deler befolkningen i heldige og uheldige

En hæk og føringen af fjernvarme deler Kvædeparken fra Hybenvej i Hobro. Jeppe Larsen (tv) får fordoblet regningen, fordi familien har gasfyr. Mens Jørgen Tøttrup og hans hustru Irma har billig fjernvarme. Det er et lotteri i energikrisen, hvor man bor, siger ekspert i energi og klima. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus Foto Copyright
En hæk og føringen af fjernvarme deler Kvædeparken fra Hybenvej i Hobro. Jeppe Larsen (tv) får fordoblet regningen, fordi familien har gasfyr. Mens Jørgen Tøttrup og hans hustru Irma har billig fjernvarme. Det er et lotteri i energikrisen, hvor man bor, siger ekspert i energi og klima. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus Foto Copyright.

De fleste er påvirket af vinterens massive prisstigninger på varme og el. Men nogle husstande er hårdere ramt end andre.

Og byen Hobro et godt eksempel på det varmelotteri, de forskellige energiformer har kastet folk ud i. For købstaden, der ligger i bunden af Mariager Fjord og har lidt flere end 12.000 indbyggere, er delt over på midten, når det kommer til varmeforsyning.

Således har hobrogenserne i den nordlige del af byen fjernvarme, baseret på lokal flis og overskudsvarme, og de får derfor ikke lagt noget på regningen. Beboerne i den sydlige del af byen har derimod naturgas eller oliefyr, og derfor må betale dobbelt så meget som i fjor for at varme deres bolig op.

I nogle kvarterer, såsom det nordlige villaområde Hørby Skoleby, føres kampen om varmekilden dog fra vej til vej, og derfor kigger familien Tøttrup og familien Larsen, som stort set bor hæk om hæk, ind i hver deres fremtid med hensyn til varmeregninger.

På den "heldige" side kan Irma og Jørgen Tøttrup på henholdsvis 69 og 70 år således tage det roligt, fordi de er på billig fjernvarme. Mens familien Larsen, som består af Maria på 37 år, Jeppe på 39 år samt børnene Balder på 11, Asger på 8 og Sigrid på 4 år, må lægge budgettet om, fordi deres hjem er varmet op med naturgas – og fordi de i tilgift har to elbiler. Prisen på el er også steget.

”Jeg vil tro, at vores udgifter til varme fordobles i forhold til sidste år, og den elregning, vi fik forleden, er helt vanvittig,” siger Jeppe Larsen, som ikke kan sætte nøjagtige beløb på den årlige merudgift, fordi han allerede i oktober måned nåede at låse prisen på naturgas seks måneder frem. Desuden ”shopper” han el- og gasleverandør og finder hele tiden den billigste.

Familien, der bor i Kvædeparken i et hus på 175 kvadratmeter fra 1979, har varmesænkning på, der suppleres med ild i pejsen, og der kan slukkes for diverse standby-apparater.

”Men vi har ikke et vildmarksbad, der står og banker varme af, som vi kan slukke for. Så vi må rykke rundt med rådighedsbeløbet; der bliver nok ikke så meget ferie, og fødselsdagsgaverne bliver mindre. Vi har heldigvis gode indkomster, men jeg tænker da på den enlige far eller mor, hvor det gør rigtigt ondt. Socialt vender energikrisen jo den tunge ende nedad,” siger han.

På den anden side af hækken, lige ved Kvædeparken, bor Jørgen og Irma Tøttrup i et 160 kvadratmeters parcelhus fra 1986 på Hybenvej, og med hensyn til varmeregningen ligger de anderledes lunt i svinget. For et år siden skiftede de deres oliefyr ud med fjernvarme. Og det er særligt heldigt, fordi Hobro Varmeværk får sin energi fra biomasse (flis) samt overskudsvarme fra flere store virksomheder i området.

Prisen på fjernvarme afhænger nemlig af, hvilken bagvedliggende brændsel, der benyttes, og da udgiften til lokal biomasse ikke er eksploderet, sådan som den er for det naturgas, Danmark køber fra Rusland, bliver varmeregningen i 2022 fuldkommen den samme som i 2021. Og det er familien Tøttrup glade for.

”Vi skiftede fra et meget gammelt oliefyr for et år siden, og det viser sig så, at det var en rigtigt god ide,” siger Jørgen Tøttrup.

Om familien Larsen fra Kvædeparken vil skifte til fjernvarme, hvis de får muligheden, har de ikke afgjort. Men det vil familien Meier Sørensen, som består af Mia og Rune, 32 og 35 år, Amalie på fire og Villads på et år, helt sikkert. Deres hus i Kvædeparken er på 150 kvadratmeter, bygget i 1980’erne, og er også opvarmet med naturgas.

”Fra forrige maj til maj 2021 brugte vi knap 15.000 kroner i varme, nu betaler vi cirka dobbelt så meget, og hvis det her fortsætter, skal vi fra maj i år og til maj 2023 af med omkring 40.000 kroner om året. Min hustru er på SU lige nu, så indtægterne er begrænsede. Der er ikke andet for, end at vi må trække på de penge, vi ellers havde sparet op, og så krydse fingre for, at vi kan komme med på fjernvarme, når den kommer hertil,” siger Rune Meier Sørensen.

Der er både globale og lokale årsager til, at mange har fået et ordentligt smæk på varmeregningen. Og lige nu er det ganske rigtigt et lotteri, om man bor i et kvarter, hvor der er billig fjernvarme, siger Niels Langvad, chefkonsulent i energi og klima ved Syddansk Universitet.

”De danske energimål er udfordret ved, at vedvarende energi ikke altid er der, og at vindenergi er svær at lagre. Derfor hænger vi til en vis grad stadig fast i de gamle fossile energier og det udbud der er af dem. Samtidigt har blæst mindre i Danmark end normal, og ikke regnet så meget i Norge og Sverige, hvor vi køber strøm fra deres vandkraftværker. Så nu er vi i den situation, hvor mange husstande må betale betydeligt mere for både varme og el,” siger han og tilføjer, at solenergi til gengæld har haft et godt år i Danmark i 2021.