Først den gode nyhed: Stadig flere nydanske unge tager en gymnasial uddannelse. Bag den positive udvikling gemmer sig dog også en anden historie: Der sker samtidig en stigende opdeling i såkaldte ”brune” og ”hvide” gymnasier.
Det viser tal fra Danmarks Statistik. På nogle gymnasier har over halvdelen af eleverne nu udenlandsk baggrund.
Kirsten Jensen, der er rektor på Hvidovre Gymnasium, glæder sig over, at flere med udenlandsk baggrund starter på gymnasierne.
”Først og fremmest mener jeg, vi skylder at sige, at det er en succeshistorie, at der kommer et stigende antal af elever med anden etnisk herkomst på gymnasierne,” siger Kirsten Jensen og fortsætter:
”Men når du har en synlig andel på for eksempel 30 procent på ét gymnasium, så kan det blive en giftig cocktail økonomisk, når du mærker det på ansøgertallet fra etniske danskere, og når elever med anden etnisk herkomst i højere grad end gennemsnittet falder fra,” siger hun.
Det kan ende med at betyde et dårligere fagligt miljø, hvis de ressourcestærke elever, de fagligt svagere kan læne sig op ad, søger til andre gymnasier. Det er dog ikke den eneste konsekvens, tilføjer Kirsten Jensen.
”Udover at det kan påvirke det faglige niveau, vil man også kunne mærke det på hårdere besparelser og afskedigelser.”
På Herlev Gymnasium har man de seneste tre år oplevet en stigning fra 32 til 45 procent af elever med udenlandsk baggrund. Men selvom rektor Jan Vistisen ikke oplever det som en udfordring i sig selv, kan han godt se en pointe i at sikre, at integrationsopgaven deles mellem flere skoler.
”Jeg synes, det er en udfordring, hvis de elever ikke møder samfundet. Det vil give et skævt samfundsbillede, når man ikke møder et bredt udsnit af den befolkning, man skal være en del af,” siger Jan Vistisen.
Samme udvikling ser man på Høje Taastrup Gymnasium. Her havde man i 2015 godt 60 procent elever med dansk oprindelse og 40 procent med udenlandsk oprindelse. Et tal, der på tre år har vendt sig, så det i 2018 er omkring 60 procent, der har udlændingebaggrund og 40 procent med dansk baggrund. Samtidig er det samlede elevtal faldet fra 629 til 465. Det vidner om, at der er behov en bedre fordeling af eleverne, mener Mogens Andersen, rektor på Høje Taastrup Gymnasium.
Løsningen kunne være en såkaldt skoledistriktmodel, hvor bopæl definerer, hvilket gymnasium man hører til. Så ville man for eksempel ikke stå i den situation, at etniske danskere, der er bosat i Høje Taastrup, søger mod gymnasier i Roskilde.
”Du ville få en fornuftig elevsammensætning i Høje Taastrup, også på lang sigt. Men problemet er sådan set ikke at skitsere en skoledistriktmodel, men at finde flertal til den,” siger Mogens Andersen.
Kristina Bakkær, der er adjunkt ved Aarhus Universitet og har forsket i integration, understreger også, at den fortsatte opdeling kan ende med at betyde, at elever med dansk og udenlandsk oprindelse kender mindre og mindre til hinanden.
”Vi er nødt til at være specifikke med, hvad vi mener med integration, men hvis det også handler om at kunne identificere sig som en del af det bredere danske fællesskab, så tror jeg, at dårligere integration vil være en af de mulige konsekvenser ved opdelingerne på gymnasierne og den måde, vi taler om dem på.”