Siden Danmark i begyndelsen af 1980'erne stod på randen af den økonomiske afgrund, har fødselstallet været stigende. Men hvis den aktuelle finanskrise varer længe, vil danske kvinder igen få færre børn.
Ifølge Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, er der en tæt sammenhæng imellem følelsen af økonomisk overskud i samfundet og antallet af børn, som fødes.
- Danskerne har fået tid og råd til flere børn. De har mere tillid til, at de kan få børnene passet, og føler en mindre risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet, fordi de får børn. Men hvis ledigheden fortsat stiger, forventer jeg, at fødselsraten falder igen, siger professoren, som understreger, at der ikke er tale om dramatiske udsving.
Økonomi og fødselstal følges
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er fødselstallet nu oppe på 1,9 barn pr. kvinde, hvilket er det højeste siden 1975.
I 1983 blev bunden nået med omkring 1,4 barn pr. kvinde, men tilbage i de såkaldt glade 1960'ere lå fødselstallet over 2,6 barn pr. kvinde.
Bent Greve påpeger, at også tidligere i historien har man kunnet konstatere, at økonomisk fremgang efterfølges af stigende fødselstal og omvendt.
- Det ser ud til, at der i dag er flere kvinder, der føler overskud til at passe både en karriere og tre børn. Og der er også mange, der får hjælp til det af os bedsteforældre. Derimod er der ingen forskydning i, at de fleste kvinder venter med at få børn, til de er i 30'erne, siger han.
Uddannelse og job først
Ifølge Hans Oluf Hansen, lektor i demografi ved Københavns Universitet, har der siden midten 1960'erne været en udvikling i retning af, at kvinder først skal have uddannelsen, jobbet og ægteskabet på plads, inden de sætter børn i verden.
- I forhold til den dybtgående forandring af samfundet det var, at kvinder blev tilskyndet til at uddanne sig først, er forandringen i fødselstallet marginal. Det er stadig et problem, at kvinder i fødselsmæssig henseende er gamle, inden de har tid til at tænke på børn, siger han.
De lave fødselstal i de rige lande har i en årrække været genstand for bekymring, og mange lande har større problemer end Danmark.
Karriere og familieliv
Ifølge EU's statistikenhed Eurostat har vi den sjettehøjeste fødselsrate blandt de 27 EU-lande kun overgået af Irland, Storbritannien, Frankrig, Estland og Sverige. Tyskland ligger i bunden med lidt over 1,3 børn pr. kvinde.
Eksperter er enige om, at det er adgangen til at forene karriere og familieliv, der får fødselstallet i vejret.
For samfundet er indrettet på en måde, så kun få vil vælge at opgive erhvervskarrieren, påpeger Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet:
- Boligmarkedet har forlængst indrettet sig efter, at man skal have to indkomster for at kunne bo i ejerbolig. Derfor vil den stigende ledighed føre til, at flere uddanner sig mere for at undgå at blive ramt, og derfor vil den første graviditet bliver udskudt yderligere.