Prøv avisen

Over 600 danskere har fået juridisk kønsskifte

Der er en udvikling i gang, hvor transkønnede generelt møder en bredere accept i samfundet og dermed også i højere grad insisterer på at leve det liv, de føler sig skabt til, mener Karen Sjørup, kønsforsker på Roskilde Universitet, RUC. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto

692 danskere har siden 2014 foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte. Hele vores kønsopfattelse er i opbrud, siger eksperter, mens formand for Det Etiske Råd kalder juridisk kønsskifte for ”kulturelt forkert skråplan”

I dag kan man vælge, om man juridisk set vil være en mand eller kvinde – uanset hvad man er født som, og hvordan man ser ud. For efter en lovændring i 2014 blev tvungen kønskorrigering, underlivsoperation og dermed sterilisering ved kønsskifte afskaffet, ligesom transseksualitet blev fjernet fra listen over psykiske sygdomme.

Derfor benytter stadig flere mennesker sig af muligheden for at skifte køn juridisk uden nødvendigvis at ændre på deres krop.

Tal, som Indenrigsministeriet har trukket ud for Kristeligt Dagblad, viser, at ministeriet siden lovændringen trådte i kraft den 1. september 2014, har modtaget 918 ansøgninger om juridisk kønsskifte, hvoraf 692 indtil videre er blevet godkendt og har ført til nye personnumre.

Der er en udvikling i gang, hvor transkønnede generelt møder en bredere accept i samfundet og dermed også i højere grad insisterer på at leve det liv, de føler sig skabt til, mener Karen Sjørup, kønsforsker på Roskilde Universitet, RUC.

”LGBT-miljøerne (landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, red.) har været meget aktive og fået mange politiske sejre, tidligere også godkendelsen af ægteskab. Og så er en del kendte personer gået forrest og blevet rollemodeller. Det skaber en større accept,” siger Karen Sjørup og tilføjer, at fordommene om køns- stereotyperne er ved at blive nedbrudt.

”Der er mange, der arbejder med at nedbryde køns-normerne allerede i børnehaverne og vuggestuerne,” siger Karen Sjørup.

Det voksende antal personer, der får foretaget juridisk kønsskifte, skaber samtidig en række helt nye situationer. Blandt andet bragte dagbladet Politiken i denne måned historien om en gravid, dansk mand – der blev født biologisk som kvinde, men har fået juridisk kønsskifte – med snarlig termin. Og ifølge LGBT Danmark bliver han ikke den sidste. Det er kun naturligt, siger Peder Holk Svendsen, formand for foreningen.

”Det tror jeg bestemt, og jeg tror, at vi som samfund bliver nødt til at acceptere, at verden udvikler sig og bare er mere alsidig, end den før har været,” siger han.

I Australien er der 54 eksempler på gravide mænd, og i Finland har en transkønnet mand ligeledes født et barn. I Norge er det i dag desuden tilladt for børn at få et juridisk kønsskifte, mens det i Danmark først er lovligt, når man fylder 18 år.

Vores forståelse af transkønnede er under forandring, vurderer også Lea Skewes, kønsforsker på Aarhus Universitet, hvor hun har specialiseret sig i køn og identitet.

”Vores forståelse af, hvad det at være transkønnet betyder i Danmark, er helt klart under forandring. Der er et klart pres fra LGBT Danmarks side for at åbne op for, hvad det at være transkønnet kan rumme,” skriver Lea Skewes i en email til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at ”generelt bevæger den danske forståelse af, hvad det vil sige at være transkønnet, sig mod at være mere bred og rummelig og giver derfor transkønnede bedre livsbetingelser”.

At foretage et juridisk kønsskifte er dog ikke uproblematisk. For hvilket toilet eller omklædningsrum skal man bruge, hvis man er skiftet juridisk køn fra mand til kvinde eller omvendt? Flere steder er man begyndt at have toiletter, der kan bruges af begge køn for at tilgodese transkønnede personer.

Formand for Det Etiske Råd og professor på Rigshospitalet Gorm Greisen stiller sig mere kritisk over for de mange juridiske kønsskifter.

”Jeg må sige, at jeg var imod juridisk kønsskifte i 2014, dengang Det Etiske Råd blev spurgt. Det var jeg, fordi jeg mener, at køn først og fremmest er biologisk defineret. Ligefrem at lave et juridisk kønsskifte, hvor man vælger ikke at få lavet sin krop om på nogle måder og bare være det modsatte køn, synes jeg, er et udtryk for en subjektivisering. Et kulturelt forkert skråplan, hvor vi fjerner os fra det, vi kan dele,” siger han.