Da den 44-årige hoteldirektør Thomas Danielsen tog på arbejde på Frederik VI’s Hotel i Odense den 11. marts, så han optimistisk på hotellets fremtid, selvom samfundet lukkede ned på grund af corona.
Men i løbet af de næste tre timer ringede kunderne og aflyste deres bestillinger. På en formiddag forsvandt næsten hele grundlaget for forårets indtjening, og hoteldirektøren har siden måttet afskedige fem af de 17 fastansatte, mens 11 er sendt hjem med løn foreløbig frem til 9. juni. De får deres løn betalt af virksomheden og regeringens særlige hjælpepakke.
”Indtil for få måneder siden kunne ansatte i hotelbranchen stort set vælge og vrage mellem jobs. I dag er hver anden, man møder på strøget i Odense lidt groft sagt en ledig i hotel- og restaurationsbranchen. Verden er vendt på hovedet. Vi holder kontakt med de ansatte via en Facebook-gruppe. De tripper for at komme i gang, men det kan desværre have lange udsigter,” siger Thomas Danielsen.
Danmark oplever i disse uger en større og hurtigere stigning i ledigheden end under finanskrisen i 2008 og under de to oliekriser i 1970’erne. Før krisen var cirka 100.000 danskere ledige, men siden begyndelsen af marts er 50.000 nye ledige kommet til. Dertil kommer, at 150.000 danskere er sendt hjem med løntilskud via regeringens særlige hjælpepakker.
”I sammenligning med de to oliekriser i 1970’erne og finanskrisen, så er den aktuelle blødning af jobs uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie,” siger cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.
Økonomen fra Cepos er samtidig ikke i tvivl om, at beskæftigelsen vil stige, når blandt andet storcentre, caféer og restauranter kommer i gang igen efter sidste uges politiske aftale om genåbningens fase to.
Lektor Birthe Larsen fra afdelingen for økonomi på Copenhagen Business School fremhæver, at fremtiden er mere usikker end under en traditionel finanskrise.
”Det skyldes, at vi har en virus, som ingen ved, hvordan vil udvikle sig. Halvdelen af vores bruttonationalprodukt er bundet op på eksport, og når vi ikke aner, hvornår andre lande lukker op, så betyder det tab af jobs. Vi ved endnu ikke, om situationen bliver lige så slem som i 1930’erne, men det er en risiko,” siger Birthe Larsen.
Krisen har især ramt hoteller og restaurationer, forretningsdrivende i storcentre, turismen, flybranchen, men også flere produktionsvirksomheder.
Formand for de ufaglærtes fagforbund 3F, Per Christensen, fortæller, at fagforeningen de seneste uger har registreret 8000 nye ledige.
”Vi har ikke oplevet en tilsvarende hurtig stigning i ledigheden i fagforbundets 100-årige historie,” siger Per Christensen.
Han besøgte forleden et ægtepar, hvor begge var blevet fyret fra deres job som henholdsvis smørrebrødsjomfru og HK-ansat i Københavns Lufthavn. Parret stod til at miste halvdelen af deres indkomst, fordi de nu skal leve af understøttelse.
”De fortalte, at hvor de tidligere havde været uundværlige, er de nu undværlige. Usikkerheden om fremtiden er det værste for vores medlemmer,” siger Per Christensen.
Professor Henning Jørgensen fra center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet betegner også den hastige stigning i arbejdsløshed som historisk.
”Det er ikke en normal konjunkturbestemt arbejdsløshed, hvor økonomien går ned og kommer op igen. Samfundet er lukket ned på grund af en sundhedskrise. Jeg er overbevist om, at der vil ske store forandringer i hele den måde, vores samfund er organiseret på efter corona,” siger Henning Jørgensen.
En af de umiddelbare effekter af krisen er ifølge Henning Jørgensen en markant ændring af vores rejsevaner, der vil ramme hårdt rent jobmæssigt, fordi turismen hidtil har været et af verdens hurtigst voksende erhverv.
”Det at have et arbejde er et af de største adelsmærker i vores samfund. Tankegangen om, at alle kan få et arbejde, hvis de anstrenger sig nok, kommer vi nok til at ændre,” siger Henning Jørgensen.
Han har netop udgivet en bog om aktiv arbejdsmarkedspolitik og vurderer, at krisen er så gennemgribende, at samfundet bliver nødt til at skotte alle tanker om at sende ledige i aktivering. Til gengæld bør politikerne ifølge Henning Jørgensen satse på en såkaldt aktiv arbejdsmarkedspolitik med tilbud om uddannelse af ledige og støtte til grøn omstilling af erhvervslivet.
Janne Gleerup, der er lektor på center for arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet, betegner arbejdsløshed som et nyt vilkår, der endnu ikke for alvor er gået op for befolkningen.
”Erkendelsen af, at arbejdsløshed igen er ved at blive et samfundsproblem, vil nok først rigtigt slå igennem, når vi når lidt længere hen i krisen. Ledighed er i høj grad blevet bundet op på karikerede fortællinger om ’Dovne Robert’ og ’Fattig-Carina’. Det kan blive en forskrækkelse at opdage, at rigtig mange såkaldt almindelige mennesker rammes af arbejdsløshed og skal leve for en understøttelse,” siger Janne Gleerup.
Ligesom tidligere ungdomsgenerationer har været bange for atomkrig eller bange for sygdommen aids, så vurderer Janne Gleerup, at der bliver en ny frygt for ledighed. Hun forudser, at arbejdsløsheden især kan blive vanskelig at håndtere for en individualiseret ungdomsgeneration, der i høj grad er vant til at betragte tilknytning til arbejdsmarkedet som den enkeltes ansvar.
”Hvor man i 1970’erne så arbejdsløshed som samfundets skyld, så er arbejdsløshed de senere år blevet gjort til den enkeltes problem,” siger Janne Gleerup.
Lektor Steen Erik Navrbjerg fra forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet er netop gået i gang med et forskningsprojekt, som omfatter 18 virksomheder, der har hjemsendt medarbejdere med løn under coronakrisen. Han forklarer, at usikkerheden blandt virksomhederne er stor.
”Man kan godt mærke, at ingen har prøvet denne her form for krise før. Lige nu rammes serviceerhvervene hårdt, men en række andre erhverv kan blive ramt i anden runde. Samtidig er Danmark som en lille eksportorienteret økonomi dybt afhængig af udlandet. 30 millioner arbejdsløse i USA kan blive noget, der kan få alvorlige konsekvenser herhjemme,” siger Steen Erik Navrbjerg.
Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen er behersket optimist.
”Tendensen i udlandet er, at mange lande er i gang med en vis genåbning, og det vil forbedre mulighederne for eksport og beskæftigelse. Det ligger klart i kortene, at det går fremad. Selvom vi risikerer en ny nedlukning, hvis der sker en genopblussen af virussen, så er vi blevet klogere. Vi ved meget mere om, hvordan vi kan dimensionere en nedlukning i forhold til også at få samfundet til at fungere,” siger Mads Lundby Hansen.
På Frederik VI’s hotel i Odense er vinduerne ved at blive renoveret. Direktør Thomas Danielsen har også indkøbt håndsprit for 14.000 kroner til de danske turister, som han håber vil komme i løbet af sommeren.
De første fem uger efter nedlukningen af Danmark i marts, var der højst 10 overnattende gæster på en uge. Efter den gradvise åbning fra snart tre uger siden er der lidt flere overnatninger og nogle små møder. Den netop indgåede aftale om fase to i genåbningen har til gengæld ikke betydning for hotellet.
”Vores hotel bliver ikke det samme som før. Vi kommer til at indrette os på nye måder. Vores buffet er afskaffet, og vi skal holde afstand. Vi har allerede nu efter aftale med fagforeningen opbrudt faggrænser de kommende uger, så en kok kan lave andet end kokkearbejde. Jeg tror, det kan lade sig gøre at drive hotellet videre, fordi vi er en branche, som er vant til at organisere ting på nye måder,” siger Thomas Danielsen.