Prøv avisen

At stikke op for bollemælk

Mange læsere skriver for at høre, hvor forskellige talemåder kommer fra. Her bringer vi et par af de mest spektakulære forklaringer

Nogle talemåders oprindelse kan man næsten gætte sig til, hvis man tænker sig lidt om. Eller kommer fra en tid, hvor talemåden relaterede til praktiske gøremål i hverdagen.

At råbe vagt i gevær er én af dem. Oprindeligt er der ganske simpelt tale om en opfordring til vagten om at holde sit gevær klart. Eller at tage fusen på nogen, som stammer fra tillægsordet fus, der betyder voldsom eller hidsig.

Med andre talemåder er det mere kringlet. At stikke op for bollemælk for eksempel. Her skal vi helt tilbage til det gamle bondesamfund for at finde en forklaring.

Dengang var der meget høstarbejde, og den hårdeste tjans var med en høtyv at stikke negene fra marken og op på vognen eller fra vognen og op på loftet. Det blev kaldt at stikke op, og påtog man sig det hverv, gjorde man sig fortjent til ekstra solid kost. Man kunne således ikke nøjes med den dengang klassiske ret, bollemælk, der var boller overhældt med varm mælk. Deraf fik talemåden han stikker ikke op for bollemælk den betydning, at man ikke finder sig i noget.

Den mere vulgære, men ikke mindre brugte vending røven af fjerde division er et andet eksempel. Mange tror, at vendingen refererer til den lidet attraktive 4. division i fodbold, som nu er afskaffet. Men den stammer faktisk fra krigen i 1864, hvor rytterdivisionen, 4. Division, under ledelse af general Cai Hegermann Lindencrone skulle beskytte Jylland og langsomt vige for fjenden. Mange mente dog efterfølgende, at tilbagetrækningen gik lige lovlig hurtig, og generalen fik øgenavnet General Baglæns. Også tropperne blev hånet: Man så kun røven af 4. Division, forlød det.

Og således opstod vendingen, der stadig i dag hyppigt benyttes om nogen, der er virkelig, virkelig dårlige.

sporgomalt@kristeligt-dagblad.dk