Prøv avisen

Stjernesnot i efterårsmørket

I den kommende tid vil små, glinsende klatter skinne i efterårsmørket langs søbredder og vejsider

Disse klatter kaldes fra gammel tid for stjernesnot, men det er ikke stjernerne, der har raget en efterårssnue til sig. Det er derimod kombinationen af vintersløve padder og sultne rovdyr, der frembringer dette fænomen.

Frøer og skrubtudser ligger hen over vinteren i dvale i kompostbunker, huler og kælderrum, men alligevel forekommer det, at padderne bevæger sig rundt i naturen. De er dog sløvere og langsommere end normalt, da de burde ligge i dvale, og er derfor et let bytte for rovdyr. Det udnytter især musvågen og ilderen. Så når en sløv padde vover sig ud fra sit skjul, slår rovdyret til og fortærer byttet på nær én ting. Frøen eller tudsens æggeledere indeholder ingen næring og har tilsyneladende en ubehagelig smag, så dem efterlader rovdyret på jorden. Når æggelederne kommer i kontakt med væske, svulmer de op til en hvid, glinsende gelémasse stjernesnot. Fænomenet tiltager i februar og marts, hvor dvalen er forbi.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk