Et politisk flertal har kendt Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget. Det sker, efter hun af Rigsretten er dømt skyldig i en ulovlig instruks om adskillelse af asylpar og nu står til 60 dages fængsel.
Siden Grundlovens ændring i 1953 har kun fire andre folketingsmedlemmer mistet deres plads ved en lignende afstemning, efter at de først er blevet kendt skyldige i straffesager. Inger Støjberg er den eneste, der har mistet sin plads i Folketinget på grund af en rigsretsdom.
Kristeligt Dagblad har samlet et overblik over den "klub", Støjberg nu træder ind i, og samtidens reaktioner på de historiske sager. Læs med herunder.
Thorstein Petersen
1957
Den første, der blev erklæret uværdig, var den færøske folketingsmand Thorstein Petersen. Han blev ved en højesteretsdom den 28. juni 1957 idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af blandt andet banklovgivningen, og Højesteret fandt, at han havde handlet "groft uagtsomt".
Retten i Thorshavn havde først dømt ham til 4 måneders fængsel. Det blev i landsretten skærpet til 8 måneder og en fratagelse af hans sagførerbestalling. Men i Højesteret fik han sin bestalling tilbage og endte altså med 40 dages fængsel.
Dagen efter dommen i Højesteret kunne man læse i Kristeligt Dagblad, at Thorstein Petersen "formentlig ville beholde sit folketingsmandat". Men historien skulle vise sig ganske anderledes. For den 6. juli samme år kunne man nu i stedet læse, at "Thorstein Petersen blev enstemmigt kasseret".
Trods enigheden i folketingssalen kunne journalisten, der var til stede under afstemningen, vidne om en ordveksling i folketingssalen mellem fru Edel fra Socialdemokratiet og Aksel Larsen fra Kommunistpartiet, som kom, da "kommunisterne ikke følte sig godt nok informeret om sagen, og derfor havde afholdt sig fra at stemme":
"Kommunisterne kunne selv have bedt om informationer - så skulle de nok have fået dem," sagde Edel Saunte (S), omtalt i avisen blot som "fru Edel".
"Det har vi aldrig før været ude for, når vi har bedt udvalg om oplysninger!", svarede Aksel Larsen.
A.C. Normann
1972
"Sjældent har man oplevet så trist stemning i Folketinget," stod der i Kristeligt Dagblad lørdag den 25. november 1972 - dagen efter, at Folketingets medlemmer havde stemt om Arnold Chr. Normanns værdighed. Og under overskriften "Dårlig stemning" noterede journalisten sig således:
"Begravelsesstemning kan vel sjældent bruges om Folketingets forhandlinger. I al almindelighed er folketingsmedlemmerne ikke ligefrem høflige overfor hinanden – i den forstand, at de sætter sig ned i salen på Christiansborg og hører efter hvad kollegerne har at sige fra talerstolen (…) Men i torsdags var der begravelses-stemning i salen. Der skulle træffes en historisk beslutning."
Et par måneder tidligere var A.C. Normann af Landsretten blevet dømt for uagtsomt manddrab og havde fået frakendt retten til at køre bil, samt idømt 30 dages hæfte. Dommen faldt, efter han i september året før i en trafikulykke var hovedansvarlig for, at to blev dræbt og tre kvæstet.
Dagen efter A.C. Normann fik frataget sin plads i Folketinget i 1972, skrev også Berlingske Tidende en kommentar:
"Tingets afgørelse må først og fremmest ses som en understregning af, at lovgiverne ønsker love overholdt til punkt og prikke. (…) Et folketingsmedlem, der er med til at give love, står med et særligt ansvar, hvis han overtræder dem."
Mogens Glistrup
1983 og 1984
Mogens Glistrup, opsigtsvækkende advokat og stifter af Fremskridtspartiet, blev stemt ud af Folketinget hele to gange, både i 1983 og 1984.
Gennem flere år havde Mogens Glistrup fortalt, hvordan han undgik at betale skat. I 1983 blev han dog - efter en langvarig retssag - i Højesteret idømt tre års fængsel for skattesvig.
Han blev stemt ud af Folketinget 1. juli 1983 med 128 stemmer for og 22 imod. 29 var fraværende.
Tabet af pladsen i Folketinget betød dog ikke, at han mistede hverken retten eller lysten til at stille op igen, så det gjorde han fra sin celle i Horserød Fængsel i januar 1984. Han blev valgt ind, men allerede i februar stemte 139 Folketingsmedlemmer ham igen ud, ved at erklære hans valg ugyldigt og sende ham tilbage til afsoningen af sin fængselsdom. Det faldt ikke i god jord hos en overrasket Mogens Glistrup.
”Jeg er dømt for noget, som skete for 10 til 16 år siden. Vælgerne har sagt, det ingen betydning har og fundet mig lige så værdig som tingets øvrige 178 medlemmer. Da jeg sidste sommer blev kendt uværdig, var forklaringen, at vælgerne ikke havde haft kendskab til min dom. Det har de nu, men alligevel stemte de på mig,” sagde han.
Ved et krisemøde i Fremskridtspartiet i marts 1984 var Mogens Glistrups tilstedeværelse erklæret "uønsket", og senere i 1984 gled han også ud af Kraks blå bog, da Blå Bogs ledelse på samme vis erklærede ham uværdig til "det blå stempel".
Hugo Holm
1990
Det var en påfaldende lille notits på størrelse med et par frimærker, der i Kristeligt Dagblad den 2. november 1990 oplyste, at Hugo Holm var blevet kendt uværdig til Folketinget og nu måtte vige pladsen for gartner Poul Jensen.
Hans vej til uværdighed havde ellers været i øjenfaldende nok. Han kom i Folketinget for Fremskridtspartiet i 1988 som suppleant for Pia Kjærsgaard, der havde været ude for en trafikulykke. Efterfølgende erstattede han et andet medlem permanent. I 1989 blev han løsgænger efter interne konflikter. Hugo Holm blev i 1990 idømt seks måneders fængsel for vold, forsøg på bedrageri, falsk anmeldelse og spritkørsel. Det blev han efter en bizar episode i 1989, hvor han beskyldte et par, han havde givet et lift, for at have stjålet en større mængde kontanter fra ham. Han tævede herefter det ene medlem af parret og anmeldte tyveriet til sit forsikringsselskab.
I december samme år blev han taget for at køre med en promille på 1,92. Et enstemmigt Folketing stemte ham i november 1990 ud af Folketinget.
Hugo Holm hedder i dag Anette Egelund, da hun er transkønnet. Hun er senest set på den politiske scene i 2009, hvor hun var kandidat til regionsrådet for Liberal Alliance i Region Hovedstaden.
Kilder: Kristeligt Dagblads avisarkiv, Folketingstidende, Ritzau, danmarkshistorien.