Støjberg-sag er et slag i ansigtet på den politiske embedsmand

Instrukskommissionen retter skarp kritik af flere embedsmænd i Støjbergsagen for at have forsømt de højeste idealer. Det er en advarsel mod yderligere politisering af embedsapparatet, men den overhøres formentlig af både politikere og embedsmænd

En ny delberetning, der vedrører embedsværket, kan være fordelagtigt for tidligere minister og nu løsgænger, Inger Støjberg.
En ny delberetning, der vedrører embedsværket, kan være fordelagtigt for tidligere minister og nu løsgænger, Inger Støjberg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Embedsmænd i Danmark skal følge syv centrale pligter i deres arbejde. Overskrifterne for pligterne er lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.

Instrukskommissionen, som har undersøgt udlændingemyndighedernes ulovlige instruks fra 2016 om konsekvent at adskille asylansøgerpar i asyllejre, hvor mindst den ene ægtefælle var mindreårig, kom i dag med sin anden delberetning. Den første del blev offentliggjort kort før jul og førte til, at et flertal i Folketinget rejste rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister fra Venstre, Inger Støjberg, som i dag er løsgænger. Den nye delberetning handler om embedsmændenes håndtering af sagen, og der rejses en meget hård og direkte kritik mod flere navngivne, ledende embedsmænd fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Udlændingestyrelsen for at have tilsidesat flere af de centrale nævnte pligter for embedsmænd.

Det gælder både selve instruksen, som blev udsendt i en pressemeddelelse fra ministeriet den 10. februar 2016, telefoniske beskeder til Udlændingestyrelsen om denne såkaldt undtagelsesfrie adskillelse af asylpar og efterfølgende vildledning af Folketinget i skriftlige svar og samrådssvar. Særlig hård er kritikken af ministeriets hjemsendte afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, der bad Udlændingestyrelsen om at iværksætte adskillelsen af asylpar, men som selv har understreget i afhøringerne, at det selvfølgelig skulle ske ”efter reglerne”. Tidligere chefjurist Lykke Sørensen kritiseres for ikke at have sagt tydeligt nok fra over for det ulovlige i instruksen, og tidligere kontorchef Jesper Gori skulle have givet Folketingets ombudsmand alle oplysninger, da sagen blev rejst, men det gjorde han ikke ifølge beretningen. Yderligere to medarbejdere fra Udlændingestyrelsen får kritik.

Umiddelbart er delberetningen godt nyt for Inger Støjberg. Rigsretssagen mod hende for at have givet den ulovlige instruks begynder den 2. september, og hendes forsvarere vil næppe tøve med at henvise til den skarpe kritik af de ledende embedsmænd. I det omfang, de ikke har advaret hende tilstrækkeligt, eller de har forsynet hende med vildledende informationer til Folketinget, letter det presset på den tidligere minister.

I et større perspektiv rører Instrukskommissionen ved forholdet mellem ministre og embedsmænd. Hvor højlydt skal embedsmænd sige fra, hvis deres minister er på vej ud ad ulovlighedernes sti i et rent politisk ærinde?

Det er indlysende, at kravet til embedsmænd om, at de skal være loyale og holde sig strikt til fagligheden kan komme i klemme over for en minister med stærke politiske og muligvis lovstridige ønsker. Tilsvarende er der indbygget en spænding i, at embedsmænd skal være ”partipolitisk neutrale” og samtidig loyalt tjene en politisk valgt minister.

Dilemmaerne var åbenlyse i 1990’ernes tamilsag, og siden er de dukket op igen og igen i utallige varianter. I bogen Mørkelygten beskrev journalisten Jesper Tynell allerede i 2014 gennem en lang række anonyme samtaler med embedsmænd i centraladministrationen, hvordan de er blevet dybt politiserede og ofte hjælper ministre til at mørklægge sager og misinformere Folketinget og offentligheden.

Den nuværende regering har fra første dag haft mistillid til embedsapparatet, som den anser for at være blevet alt for præget af de tidligere, borgerlige regeringer. Som svar har man oprettet nye sekretariater i en række ministerier med politisk ansatte rådgivere, som skal give ”de gamle” embedsmænd modspil.

Samlet efterlader det indtrykket af et massivt og stigende pres på embedsstanden. Selv om den politiske embedsmand med Instrukskommissionens kritik har fået et alvorligt slag i ansigtet, er det svært at få øje på, hvad der på længere sigt skulle få det politiske pres til at lette.

Som blandt andre professor emeritus Tim Knudsen fra Københavns Universitet tidligere har beskrevet her i avisen, førte Tamil-sagen ikke til større systemændringer eller til en generel styrkelse af den juridiske kontrol med regeringer og ministre.

Midt i en periode med en historisk stærk regering, en svækket opposition, en svækket presse og en presset embedsstand, synes der at være lang vej til forandringer.