Inger Støjbergs nye parti har længe været omgærdet af mystik. Danmarksdemokraterne står til at samle 20 mandater ifølge seneste Kantar Gallup-meningsmåling, hvilket svarer til hver 10. stemme – uden at partiet har fremlagt nogen som helst konkrete politiske udspil. Indtil nu.
Onsdag præsenterede Danmarksdemokraterne sit allerførste store politiske udspil. Partiet vil tage livtag med barselsreglerne, som trådte i kraft i begyndelsen af august, ved at sløjfe den ni uger lange øremærkede barsel til fædrene. Derudover vil partiet tilføje ni ugers ekstra barsel til danske familier, som disse selv må disponere over og fordele imellem sig.
Ifølge et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Berlingske vil planerne, som Inger Støjberg barsler med, koste 2,6 milliarder kroner om året. Inger Støjberg mener, at det pebrede velfærdsløft skal finansieres ved at skære i udviklingsbistanden. Det skal ske på trods af, at krigen i Ukraine hæmmer alskens forsyningskæder, som skaber fødevaremangel i store dele af verden, og at historisk tørke flere steder omkring Ækvator tvinger millioner af klimaflygtninge væk fra deres oprindelsesland. Men det er ”fuldt ud forsvarligt” at skære i udviklingsbistanden, fortæller Inger Støjberg til Kristeligt Dagblad:
”Vi kan roligt tage nogle midler fra udviklingsbistanden og give dem til de danske familier. Det, synes jeg, er fuldt ud forsvarligt. Udviklingsbistanden er et sted, hvor man sagtens kan justere, fordi Danmark bruger over 17 milliarder kroner om året.”
Inger Støjberg ønsker ikke at kommentere på, hvor langt udviklingsbistanden i hendes optik skal barberes ned. Hun fastslår dog, at Danmarksdemokraterne ikke har ambitioner om at efterleve FN-anbefalingen om, at 0,7 procent bruttonationalindkomsten skal bruges på udviklingsbistand.
Støjberg vil heller ikke afvise, at flere fremtidige udspil kan blive finansieret af netop udviklingsbistanden.
”Det kan sagtens være, at der kommer flere forslag i den retning. Når vi står i en situation, som vi gør nu, hvor danske familier får det meget ringere på grund af en meget dårlig beslutning, der er truffet i Bruxelles, så bør vi rette op det. Og til sådan et formål er udviklingsbistanden et fint sted at skære. Det er i øvrigt heller ikke første gang, nogen gør det. Tilbage i 2001 tog den daværende borgerlige regering halvanden milliarder kroner fra udviklingsbistanden og førte dem direkte over i sundhedsvæsenet,” siger hun.
En appel til "blå Bjarne"
Ifølge Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, som også skriver politiske analyser for Kristeligt Dagblad, er Danmarksdemokraternes udspil ”ret godt set” af Inger Støjberg. Han påpeger, at partiets barselsudspil netop nu ser dagens lys, fordi Støjberg vil bevise, at Danmarksdemokraterne ikke kun tænker i stramninger på udlændingeområdet.
”Støjberg har længe fået kritik for kun at have integrations- og udlændingepolitik på hylderne. Med det her udspil viser hun til gengæld, at partiet kan og vil noget mere. Og udspillet kan ligne et hattrick, som muligvis kan gå rent ind hos den jyske blå Bjarne,” siger Peter Nedergaard med henvisning til det vælgersegment, der tidligere har stemt på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og som nu har et helt nyt parti at stemme på. Han tilføjer:
”På én og samme tid giver hun kant til EU-direktivet, der siger, at der skal være ni ugers øremærket barsel til mænd, hvormed hun signalerer, at EU bestemmer for meget – og familien for lidt. Samtidig vil hun forbedre velfærden med ni ekstra ugers barsel, som forældrene selv fordeler. Hun er med andre ord for mere velfærd. Og endelig skal det hele finansieres ved at skære i udviklingsbistanden. Det er et område, der for blå Bjarne nok ikke er højeste prioritet. Det viser også, at udspillet ikke er økonomisk uansvarligt, for der er rent faktisk finansiering af udgifterne.”
Peter Nedergaard påpeger, at udspillet – uanset om det får gang på jord efter et folketingsvalg eller blot er et politisk signal – kan blive en vælgermagnet.
”Inger Støjberg kan som den eneste i blå blok trække mange vælgere over midten. Det var dét, Dansk Folkeparti kunne engang, men ikke kan længere. Venstre kan heller ikke; de kan sikre vælgerne på midten og en anelse til højre for denne. På samme måde har De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance hvert deres segment i blå blok, som er rimelig stabile – eller fastlåste om man vil.
Familierne ved selv bedst
Inger Støjberg tror - ikke overraskende -, at Danmarksdemokraternes udspil kan blive en realitet.
”Jeg observerede i hvert fald, da de nugældende barselsregler blev stemt igennem i Folketinget, at flere borgerlige partier var skeptiske – herunder De Konservative. Så sådan et problem skal jo løses,” konstaterer hun og uddyber med en begrundelse for udspillets tilblivelse:
”Jeg tror ikke på, at ligestilling skal tvinges igennem. Familierne ved selv bedst. Sådanne beslutninger skal ikke træffes af EU-bureaukrater eller überfeminister. Jeg mener ikke, at EU kan være bekendt at stjæle ni ugers barsel fra danske familier. Når det alligevel er sket, viser det med al tydelighed, at EU blander sig i noget, som EU ikke bør blande sig i.”
EU må ikke blande sig i, hvordan barslen skal fordeles, men det må Danmarksdemokraterne gerne?
”Det er jeg ikke enig i. Vi vil have en mere fleksibel barselsorlov. Og det må være op til familierne at administrere over tiden i barselsperioden – ikke politikerne.”