Støjreduktion er blevet en politisk mærkesag

Stadig flere borgere føler sig generet af vejstøj. Derfor er der netop afsat et rekordstort beløb fra centralt hold til støjbekæmpelse. Men støj bliver også et valgkamptema til efterårets kommunalvalg, for der er langtfra afsat penge nok, mener man i kommunerne

En undersøgelse viser, at problemerne med trafik og anden infrastruktur kommer ind på førstepladsen af det, der kan gøre borgerne vrede over de folkevalgte.
En undersøgelse viser, at problemerne med trafik og anden infrastruktur kommer ind på førstepladsen af det, der kan gøre borgerne vrede over de folkevalgte. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix.

Gennem mange år er vejnettet vokset, og det samme er antallet af biler på vejene. Men samtidig er borgernes utilfredshed over at skulle bo i støjen fra motorveje også større end nogensinde, og derfor er støjafskærmning i mange kommuner blevet en mærkesag op til efterårets kommunalvalg, som afholdes den 16. november.

”Vi har rigtig mange borgere, der bor stort set op og ned ad motorvejen. Derfor bør der være støjværn langs hele motorvejen,” siger Christoffer Lilleholt, rådmand for by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune og borgmesterkandidat for Venstre.

Han betoner, at Odense Kommune oplever motorvejsstøj som et massivt problem og kæmper for at få Christiansborg-politikere til at indføre støjværn langs hele den fynske motorvej.

Også i Nyborg Kommune er motorvejsstøjen et stort problem, og kommunen gennemfører i øjeblikket et projekt, hvor støjniveauet konstant aflæses på seks udvalgte punkter, så der indsamles dokumentation for, hvor høj støjen er på alle døgnets tidpunkter.

Flere københavnske omegnskommune har tilsvarende kastet sig ud i en kamp for støjreduktion. Brøndby Kommunes borgmester Kent Magelund (S) har stillet krav til Christiansborg om, at den meget støjende motorring 3 kun må udvides, hvis det kan ske uden et øget støjniveau. Og Gladsaxe Kommunes borgmester, Trine Græse (S), har gjort det til en absolut mærkesag at lægge pres på Christiansborg for at gøre op med motorvejsstøjen, som generer hele 67 procent af omegnskommunens beboere. Til bladet Danske Kommuner har hun udtalt, at ”vi står med en kommune, hvor vi reelt ikke kan byudvikle, fordi vi er så støjplagede.”

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan det meget vel afgøre nogle borgmesterposter til efteråret, hvordan kandidaterne positionerer sig i forhold til støj.

”Trafikstøj bliver jo ikke et valgtema i alle 98 kommuner sådan som ældreområdet nok bliver det. Men i de lokalområder, som har meget støj, vil det have vælgernes bevågenhed,” siger Roger Buch, som tilføjer, at han selv har været med til at udarbejde en lokal undersøgelse i Aarhus om årsager til politikerlede, som udkommer efter sommerferien. Undersøgelsen viser, at problemerne med trafik og anden infrastruktur kommer ind på førstepladsen af det, der kan gøre borgerne vrede over de folkevalgte.

”Man vinder nok ikke en borgmesterpost på kun at tale om trafikstøj. Men det er et emne, der har fået større politisk bevågenhed, fordi vi er blevet bevidste om, at vi kan gøre noget ved det. Tidligere affandt man sig bare med det, når der var en vej eller jernbane med meget larm. Og det er et politisk tema, som kan tages op af alle uanset partifarve, så en kommunal støjvalgkamp bliver også et spørgsmål om, hvem der er bedst til at tage denne dagsorden op,” siger Roger Buch,

Selvom kommunerne ønsker endnu mere støjreduktion, kan den nye infrastrukturplan, der netop er vedtaget i Folketinget, ses som et gennembrud for arbejdet med at bekæmpe vejstøj, idet det beløb, der afsættes til formålet, er næsten fordoblet fra 1,6 milliarder til tre milliarder kroner, Men samtidig lægger planen op til en række udvidelser af motorvejsnettet, hvilket illustrerer det paradoks, at borgerne gerne vil køre mere i bil, men samtidig beklager sig mere over vejstøj.

Ifølge Jeppe Rich, professor ved afdelingen for teknologi, ledelse og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet, er vejstøjen taget til på grund af øget hastighed på vejene, og fordi flere flytter til byer og dermed er tæt på vejstøjen.

”Hvis man sænker hastighedsgrænsen til for eksempel 90 kilometer i timen på bynære motorveje, ville det reducere støjen og faktisk også være en fordel i myldretiden, fordi man opnår det mest optimale flow ved denne hastighed,” siger Jeppe Rich, som tilføjer, at det nok vil kræve massiv hastighedskontrol at få bilisterne til at sætte farten ned.

Men kan man ikke få bilister til at sætte farten ned, er der flere andre metoder til at reducere støjen.

”Støjskærme og støjvolde begrænser den mængde støj, som når frem til boliger i nærheden,” siger Jeppe Rich.

Faktisk kan det ifølge professoren oftest være en fordel at flytte trafikken fra bynære veje til motorveje med støjskærme. Der kan også files nogle decibel af støjen ved at lægge støjsvag asfalt og forbedre bilernes dæk.

At en større del af bilparken er på vej til at blive elbiler, batter ifølge professoren ikke meget, eftersom det ikke så meget er motorlyden som lyden af dæk mod asfalt, der støjer:

”Det er mere i bykernerne, at elbilerne vil være en fordel. De vil kun i begrænset omfang løse problemet med støj langs motorveje.”