Børn af psykisk syge forældre rammes ofte selv. Det skal "Family Talk" lave om på

Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som følge af deres forældres psykiske lidelser, er steget de seneste 30 år

300 familier er en del af projektet, hvor den ene halvdel får tildelt Family Talk, og resten modtager standardtilbuddet om en samtale i psykiatrien. (Arkivfoto).
300 familier er en del af projektet, hvor den ene halvdel får tildelt Family Talk, og resten modtager standardtilbuddet om en samtale i psykiatrien. (Arkivfoto).

Region Hovedstadens Psykiatri er netop gået i gang med et nyt forskningsprojekt, ”Family Talk”, der skal være et særligt tilbud for børn med psykisk syge forældre. I de seneste 30 år er antallet af børn og unge, der udvikler en psykisk sygdom, steget markant. Det viser en undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse, som vurderer, at 15 procent af børn og unge udvikler en psykisk sygdom, inden de er fyldt 18 år. Det er særligt angst, depression, adhd og spiseforstyrrelser, de unge kæmper med. Forskningen viser også, at omkring 50 procent af de børn og unge, hvis forældre lider af psykisk sygdom, selv udvikler en psykisk lidelse.

I Danmark findes der ikke tilstrækkelige tilbud, der kan forebygge psykiske sygdomme hos børn og unge. Det mener Anne Ranning, der er psykolog ved Psykiatrisk Center København og forskningsleder ved ”Family Talk”. Det nystartede projekt tilbyder derfor et samtaleforløb på syv sessioner, hvor familien sammen med en uddannet behandler gennemgår, hvordan den psykiske sygdom påvirker børnene. 300 familier er en del af projektet, hvor den ene halvdel får tilbuddet ”Family Talk”, og resten modtager standardtilbuddet om en samtale i psykiatrien. I løbet af de kommende to år vil forskerne studere data for at se, om ”Family Talk” hjælper børnene.

”Det, at man får talt om den psykiske sygdom, gør, at familien får et sprog for, hvad der sker med mor og far,” siger Anne Ranning, der understreger, at et af hendes mål er at styrke samtalen i familierne, så børn ikke føler skyld, når deres forældre er ramt af psykisk sygdom.

Det psykiatriske center har ansvaret for at underrette kommunen, hvis det vurderer, at en patients børn har brug for støtte. Anne Ranning har i en tidligere undersøgelse påvist, at blot 30 procent af underretningerne fører til, at børnene får hjælp.

”Vi mener, at der er et stort hul i velfærdssamfundet, hvor børn med psykisk syge forældre falder igennem. Mange af børnene vil selv udvikle en psykisk sygdom, men som samfundet er indrettet lige nu, så forebygger vi det i meget ringe grad,” siger Anne Ranning.

Hos Region Nordjylland ligger Center for Pårørende, som netop er et tilbud i psykiatrien. Siden 1995 har centeret etableret en tværfaglig projektgruppe med repræsentanter fra blandt andet voksen-, børne- og ungdomspsykiatrien.

Centerets tilbud ”Spørg til børnene” indebærer, at patienter med børn i alderen 4-18 år får tilbud om, at en særligt uddannet medarbejder kan tale med børnene om forælderens sygdom.

Den daglige leder for Center for Pårørende, Jan Sandberg, mener, at det er vigtigt, at familierne bryder tabuet og taler om psykisk sygdom.

”Familierne har ofte ikke et fælles sprog for det. Børnene oplever skyld og skam, hvilket forstyrrer deres hverdag og trivsel. Det forstyrrer deres evne til at koncentrere sig i skolen. Deres bekymringer tager deres energi. Vores opgave er at give familierne et fælles sprog for, hvad det er, der sker med mor og far. Hvis man ikke kan tale om det, så bliver børnene efterladt i skyld,” fortæller Jan Sandberg, der medvirkede i DR’s dokumentar ”Når mor eller far er psykisk syg” i efteråret 2020.

”Vi gik med til at lave udsendelsen med det formål at fortælle omverdenen, at det er vigtigt, at det her er noget, vi får talt om. Vi har 310.000 børn derude, som har det her inde på kroppen. Der, hvor magien opstår, er, når børnene møder andre børn, der har det som dem selv,” siger han.

Et tredje tilbud om at hjælpe børn med psykisk syge forældre er børnegrupper, der strækker sig over 12 uger og drives af Psykiatrifonden, som også driver Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom (Kombu). Kombu er et samarbejde mellem Psykiatrifonden, Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

”Det at gå i børnegruppe betyder, at børnene får mulighed for at møde hinanden og opdage, at de ikke er de eneste, som lever med de her svære vilkår. Når børnene får en bedre forståelse for, hvad der er på spil hos mor og far, hjælper man dem med at komme væk fra den forklaring, som de ellers tyer til – at det må være dem selv, den er gal med,” siger Tina Mastrup, der er gruppeleder i Psykiatrifonden og står for børnegrupperne.

På trods af disse tilbud er der brug for mere hjælp til de over 300.000 børn med psykisk syge forældre.

”Jeg har en drøm om, at vi får sat det her mere på dagsordenen. Både nationalt og politisk. Får prioriteret nogle ressourcer, så flere kan lave et tilbud som vores. Det skal man for at forebygge de psykiske sygdomme hos børn. Vi skylder at hjælpe familierne at leve med det her,” mener Jan Sandberg, og psykolog Anne Ranning er enig.

”Det kræver ressourcer, og det er der ikke sat af til. Tallene viser jo, at børn selv udvikler en psykisk sygdom. Det er derfor vigtigt at sætte ind tidligt,” siger hun.