Prøv avisen

Større ulighed bringer Marx tilbage i den politiske samtale

Foto: Arkivfoto

I morgen er det 150 år siden, at første bind af Karl Marx’ hovedværk ”Das Kapital” udkom. De senere års debat om finanskrise og voksende økonomisk ulighed har bragt Marx tilbage i debatten

”Han er tilbage!”

Overskriften blev for snart et årti siden trykt i den britiske avis The Times. ”Han” var Karl Marx, og den afdøde tyskers annoncerede tilbagevenden skyldtes finanskrisens dengang nylige indtog. På den anden side af kanalen lod den konservative franske præsident Nicolas Sarkozy sig i samme periode fotografere i færd med at læse Marx-hovedværket ”Das Kapital”, på dansk ”Kapitalen”, der i morgen har 150-årsjubilæum.

Og den er, mener flere, stadig højaktuel i en tid, hvor ulighed igen er blevet en politisk megadagsorden. Også herhjemme, hvor rød blok i de seneste uger har turneret med betegnelsen ”Lamborghini-reform” om VLAK-regeringens skatteplan.

En del af forklaringen fører tilbage til den førnævnte finanskrise, og eksemplerne i denne artikels indledning står nævnt i den amerikanske historiker Jonathan Sperbers Marx-biografi, ”Karl Marx: A Nineteenth-Century Life”, fra 2013. Sperber begyndte på bogen i 2007 uden nogen anelse om, ”at der året efter ville komme en global kapitalismekrise, som ville gøre mit værk mere salgbart”, som han siger til Kristeligt Dagblad. Og siden bogudgivelsen er der kun gået mere Marx i den.

Især efter at den franske økonom Thomas Piketty i 2014 udgav sin bog ”Kapitalen i det 21. århundrede”, der beskrev, hvordan den økonomiske ulighed var vokset og vokset gennem det seneste halve århundrede. Den efterfølgende debat fik avisen The New York Times til at erklære, at ”Karl Marx er tilbage fra de døde”.

Selv cheføkonomen i den lidet antikapitalistiske Saxo Bank, Steen Jakobsen, tyede sidste år til Karl Marx i et forsøg på at forklare otte års økonomisk lavvækst i Vesten som årsagen til amerikanske arbejdervælgeres tilvalg af Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg og briternes fravalg af EU ved Brexit-afstemningen.

”Hvis man helt neutralt ser på, hvilken bog der bedst beskriver verden lige nu, kommer ’Das Kapital’ tættest på. Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically (grundlæggende, red.) det billede, vi har i dag,” lød det fra Steen Jakobsen på finans.dk.

I Enhedslisten, Folketingets mest venstreorienterede parti, finder man bestemt ikke Karl Marx uaktuel, fortæller skatteordfører Rune Lund.

”Den måde, Karl Marx analyserer kapitalismen i sin tid, hvor han beskriver en uhyrlig udbytning af det store flertal, det er jo nogle mønstre, som vi også ser i dag med en røverkapitalisme, hvor finansspekulanter kan tjene store penge, samtidig med at de skaber en finanskrise, som har drastiske økonomiske og menneskelige konsekvenser,” siger Rune Lund og tilføjer, at Marx også er til stede i ”den almindelige faglige kamp” i vores tid, hvor ”kapital forrenter sig så godt, at det til hver en tid vil slå almindelige menneskers arbejdsindsats”.

I den borgerligt-liberale tænketank Cepos vækker Karl Marx ikke varme følelser. Ifølge velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein blev Marx’ syn på ulighed ”enormt hurtigt tilbagevist af historien”.

”Marx tog ikke højde for den teknologiske udvikling, og for at der findes økonomiske og politiske institutioner, der går ind og regulerer markedet. I England var der på Marx’ tid en stor stigning i reallønnen, og det var en konsekvens af den teknologiske udvikling, der skabte en rigtig stor efterspørgsel efter arbejdskraft,” siger Mia Amalie Holstein, der forklarer nutidens Marx-interesse med, at ”vi ofte under kriser bliver forført af vækstteorier, som forudser stor fattigdom, ulighed og kaos”.

”Det skal vi være påpasselige med, for nogle gange er økonomien i en uligevægt, og vi skal lade være med at bygge helt nye teorier op omkring parenteser i den økonomiske historie,” siger hun.

Marx-biografist Jonathan Sperber tror heller ikke, at ”Marx leverer den bedste måde at forstå nutidig kapitalismes krise”, som han siger.

Jonathan Sperber advarer nemlig mod at se Marx som en ”profet for nutiden”, for den kapitalisme, Karl Marx analyserede, var af en helt anden slags end i dag, anfører han: mere familieejet end selskabsejet og med en meget større landsbrugssektor end servicesektor. Det præger analysen, siger Jonathan Sperber, der desuden mener, at ”Thomas Piketty er meget langt fra at være en marxist”:

”Han er ikke én, der vil afskaffe kapitalismen eller er interesseret i folkets ejerskab over produktionsmidlerne og mange af Marx’ andre idéer. Han er i højere grad en socialdemokrat, der vil reducere indkomstuligheden.”

Hvis man helt neutralt ser på, hvilken bog der bedst beskriver verden lige nu, kommer ’Das Kapital’ tættest på

Steen Jakobsen
Foto: ritzau