Özlem Cekic: ”En brobygger tager afstand fra holdningen – aldrig mennesket”

Foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe har fået en bevilling på 4,5 millioner kroner til at uddanne flere brobyggere og holde 100 dialogarrangementer. Vil den særlige form for 'dialog-kaffe' kunne redde den demokratiske samtale?

Özlem Cekic, forhenværende folketingsmedlem, står i spidsen for foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe, mens tidligere overrabiner Bent Melchior er næstformand for for­eningens bestyrelse. Her ses de to i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Brobyggere” i januar sidste år. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.
Özlem Cekic, forhenværende folketingsmedlem, står i spidsen for foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe, mens tidligere overrabiner Bent Melchior er næstformand for for­eningens bestyrelse. Her ses de to i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Brobyggere” i januar sidste år. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

En særlig form for kaffe skal fylde flere hundrede kaffekopper gennem de næste tre år. For foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe er med sine 3000 medlemmer og forhenværende folketingsmedlem Özlem Cekic i spidsen blevet 4,5 millioner kroner rigere.

Pengene kommer fra henholdsvis Nordea-fonden, Trygfonden og Folketingets partier og skal bruges til at uddanne 200 brobyggere, som skal stå for 100 dialogkaffe-arrangementer i hele Danmark. Derudover skal også 500 grundskoleelever uddannes som brobyggere, og 40 lærere skal lære metoden bag dialogkaffe.

Og hvad vil det så sige at være en såkaldt brobygger?

”En brobygger tager afstand fra holdningen – aldrig mennesket. Det vil sige, at man ikke dæmoniserer og ikke angriber på det personlige. I samtalen husker man på, at man kun har en lille del af sandheden. Vi arbejder ikke for ensretning, da vi synes, det er godt, at man kan være uenige, men der skal være plads til det,” siger generalsekretæren, Özlem Cekic, der ser bevillingerne som en blåstempling af projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dialogkaffen kan eksempelvis holdes i et udsat boligområde, hvor der er nabostridigheder, forklarer Özlem Cekic. Her bliver begge parter inviteret ind, hvor brobyggeren sætter rammerne for samtalen. Reglerne er, at alle holdninger er lige legitime, at man skal holde den gode tone, at man skal lytte lige så meget, som man taler, og endelig skal man være åben for at tvivle på sin egen overbevisning.

Det er ikke kun foreningen selv, der synes, at der skal være mere og bedre dialog i Danmark. Den demokratiske samtale er på nogle punkter truet, fastslår Mads P. Sørensen, der blandt andet forsker i netop det som seniorforsker på Aarhus Universitet.

”En af de store trusler er de såkaldte ekkokamre, som de fleste af os befinder os i. Vi taler med dem, som mener det samme som os selv. Denne udvikling er blevet forstærket af de sociale medier, som er perfekte til at skabe en slags forskellige universer uden bro imellem,” siger Mads P. Sørensen.

Hans egen forskning viser dog, at der findes gode eksempler på, at man diskuterer på livet løs på sociale medier – også på tværs af ekkokamre, men det vigtige er, at det kræver nogen, som styrer samtalen og sørger for, at den ikke kører af sporet. Det kan selvfølgelig diskuteres, om 100 dialogarrangementer batter noget i den henseende.

”Men omvendt må man starte et sted,” siger Mads P. Sørensen.

Uddannelsen af de flere hundrede nye brobyggere forløber over flere weekender. Her skal brobyggerne deltage i workshops, hvor der vil være oplæg fra forskellige lektorer, retorikere, konfliktmæglere og dertil hørende øvelser. Efter endt uddannelse skal brobyggerne lave deres egne brobyggeraktiviteter i lokalmiljøet med hjælp og støtte fra foreningen. De gode erfaringer skal til sidst samles i en håndbog for god dialog.

For Bent Melchior, der er bestyrelsesformand i foreningen, er den konstruktive samtale mellem forskellige grupper i samfundet vigtigere end nogensinde før.

”Der har altid været brug for dialog, men det danske samfund er i dag mere kompliceret, da det er blevet mere uhomogent. Den interessekonflikt, der finder sted, er i sig selv sund, fordi den kalder på det menneskelige i os. Her er det vigtigt, at mindretallet indordner sig, og at flertallet viser hensyn,” siger den 91-årige tidligere overrabbiner, der i sit virke har arbejdet for, at forskellige grupper kan eksistere side om side.

Det kan være svært at måle og veje effekten af dialog, men Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor emeritus ved Aalborg Universitet, mener bestemt, at dialog kan hjælpe til at styrke den demokratiske samtale.

”Det er først, når man får konkret viden om og indsigt i, at der eksisterer andre end mig med en anden holdning, at dialogen og forståelsen kan udfolde sig,” siger han.

Nordea-fonden har støttet foreningen med 1,2 millioner kroner, fordi projektet ifølge direktør Henrik Lehmann Andersen er et udtryk for fondens fokus på at støtte initiativer, der motiverer flere danskere til at tage del i demokratiske processer.

”Det er i dag for nemt at gemme sig for dem, man er uenige med og for nemt at spejle sig i dem, man ligner. Konsekvensen er, at polariseringen kommer snigende ind på os. Så når Brobyggerne tager ansvaret på sig og får os almindelige mennesker til at gå i dialog med hinanden, er det virkelig vigtigt, og noget vi gerne støtter op om,” siger han.