Prøv avisen

Støttepartier kræver højere u-landsbistand under ny S-regering

En omlægning af udviklingshjælpen inden for de nuværende rammer ”ikke nok", lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

S-regering vil øge klimabistanden og hjælpen til Afrika, men forpligter sig ikke til at hæve udviklingshjælpen over de nuværende 0,7 procent af BNI. Trist, lyder det fra støttepartier, der kræver flere midler

Det bør være en klar målsætning for den nye S-regering at give udviklingshjælpen et markant løft.

Sådan lyder det entydige krav i kor fra de støttepartier, der lægger mandater til Mette Frederiksens (S) et-partiregering.

De er alle ærgerlige over, at man i det forståelsespapir, der udstikker rammerne for den nye regerings politik, ikke har kunnet få en lovning på at øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på cirka 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, BNI. Et niveau, der svarer til 16 milliarder kroner om året.

Det til trods for, at partierne bag forståelsespapiret fremsætter store ønsker om ”et historisk løft af særligt Afrika” og en ”øget klimabistand” til de udviklingslande, som rammes hårdt af klimaforandringerne.

”Det er trist, at en ny S-regering ikke har et klokkeklart mål om at hæve udviklingsbistanden over det lave niveau, som 0,7 procent af BNI er,” siger Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og udviklingsordfører i Radikale Venstre.

Samme holdning går igen hos Enhedslisten:

”Socialdemokratiet kan ikke give udviklingshjælpen et løft uden at tilføre flere penge. Hvis man vil prioritere klimabistand, hjælpe flere i nærområderne og satse på at løfte Afrika på lang sigt, så koster det penge. Desværre står det ikke sort på hvidt i forståelsespapiret, og derfor vil vi i de kommende finanslovsforhandlinger holde Socialdemokratiet op på at komme tættere på 1 procent af BNI,” siger Eva Flyvholm, udenrigsordfører i Enhedslisten.

Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr, der i de seneste tyve dage har været en central del af regeringsforhandlingerne, er en omlægning af udviklingshjælpen inden for de nuværende rammer ”ikke nok.”

”Derfor er det også SF’s ambition, at vi på sigt øger udviklingsbistanden, og målet er, at vi igen kommer op på 1 procent af BNI,” udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Da Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts ledelse sidst satte sig på statsministerposten i 2011, var det med et udtalt mål om at hæve udviklingsbistanden til 1 procent af BNI.

I årevis har Socialdemokratiet da også haft det som et selvfølgeligt ønske, at ulandshjælpen skulle hæves, men da partiet i begyndelsen af 2018 præsenterede sit nye udlændingeudspil ”Retfærdig og realistisk”, lød der andre toner.

”Vi arbejder med de 0,7 procent af BNI som et fortsat grundlag for udviklingsbistanden,” sagde udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) dengang til Berlingske Tidende.

Hverken han eller andre socialdemokrater har ønsket at kommentere, om en ny S-regering vil afsætte flere midler til udviklingsbistanden. Det på trods af, at Mette Frederiksen åbent har talt om behovet for ”en Marshall-plan” for Afrika.

Ifølge Martin Lidegaard har ”Radikale og flere andre partier (i forhandlingerne om en ny regering, red.) haft et ønske om igen at arbejde os mod 1 procent af BNI.”

”Derfor havde vi klart gerne set højere ambitioner fra Socialdemokratiet,” siger Martin Lidegaard.

Både Radikale og Enhedslisten hæfter sig dog ved formuleringen fra regeringsaftalen om, at ”klimabistanden skal øges”, og at ”en ny regering vil tage initiativ til en ny udviklingspolitisk strategi.”

”De linjer er i vores opfattelse ensbetydende med flere penge. Retningen er rigtig god i forståelsespapiret, men nu er det vigtige, at pengene følger med,” siger Eva Flyvholm.

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i dansk udviklingspolitik, kalder det en ny kurs for Socialdemokratiet, hvis ikke Mette Frederiksens regering vælger at hæve ulandshjælpen.

”Det var Helle Thorning-Schmidts ambition, at den skulle hæves, selvom man ikke lykkedes med det. I starten af halvfemserne så man endda gerne, at den skulle op at ligge på to procent,” siger han.

DIIS-forskeren har ligesom Socialdemokratiets støttepartier ”svært ved at forestille sig” et historisk løft af Afrika og mere klimabistand inden for rammerne af de godt 16 milliarder, Danmark hvert år sender til den tredje verden.

”Men når det står sådan her (i forståelsespapiret, red.), må man tænke, at de ikke er blevet enige om, hvor niveauet skal ligge,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, kan heller ikke lure, om Socialdemokratiet rent faktisk ønsker at droppe de besparelser på udviklingshjælpen, som VLAK-regeringen gennemførte. Hun er dog som udgangspunkt optimistisk, hvad angår S-regeringens udviklingspolitik.

”Inden vi begynder at splitte forståelsespapiret fra hinanden, så synes jeg, at vi skal kigge på overskrifterne – og de ser lovende ud,” siger hun.

En dansk udviklingsbistand, der fortsat ligger på 0,7 procent af BNI, er ifølge en tidligere opgørelse det laveste niveau siden 1979.