Støttepartier presser regeringen: Fem- og seksårige skal have ret til juridisk kønsskifte

Et stort flertal ville sidste år lade børn skifte køn i CPR-registret, men trods det politiske flertal har S-regeringen stadig ikke præsenteret ny lovgivning på område

For præcis et år siden beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan et stort flertal bestående af Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre og Socialdemokratiet var åbne for at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Men trods det politiske flertal har S-regeringen stadig ikke præsenteret ny lovgivning på området. Genrebillede.
For præcis et år siden beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan et stort flertal bestående af Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre og Socialdemokratiet var åbne for at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Men trods det politiske flertal har S-regeringen stadig ikke præsenteret ny lovgivning på området. Genrebillede. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Sidste år troppede 168 børn op på Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet i København med et særligt ønske: At skifte køn. Fra dreng til pige, eller pige til dreng.

Vurderer centerets læger efter en udredning, at der tale om såkaldt kønsdysfori – uoverensstemmelse mellem biologisk køn og opfattet køn – kan der sættes gang i hormonbehandlinger, så kønsudviklingen sættes i bero, inden puberteten for alvor sætter ind.

Men børnene kan ikke skifte CPR-nummer, før de er fyldt 18 år. I juridisk forstand skal de leve med deres biologiske køn, indtil de er myndige, og det vækker kritik på Christiansborg.

For præcis et år siden beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan et stort flertal bestående af Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre og Socialdemokratiet var åbne for at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

Men trods det politiske flertal har S-regeringen stadig ikke præsenteret ny lovgivning på området. I denne uge, hvor Pride-festivalen sætter fokus på seksuelle minoriteters rettigheder, stiller en række støttepartier derfor nu krav til regeringen og ligestillingsminister Mogens Jensen (S) om at komme i gang.

”Lavalderen for juridisk kønsskifte skal ned. Vi vil høre ministeren om regeringens planer, og hvis ikke vi får et klart løfte for, hvornår der kommer ny lovgivning på området, stiller vi et beslutningsforslag,” siger Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten.

”Desværre er det symptomatisk for regeringen, at den melder noget ud i Pride-ugen, men glemmer det resten af året,” siger hun.

Sidste år havde Enhedslisten ikke lagt sig fast på en specifik aldersgrænse. I dag er det partiets politik, at børn helt ned til seks år skal kunne skifte juridisk køn, fortæller Pernille Skipper.

Men først, pointerer hun, efter samtaler mellem barn, forældre og en læge.

SF ønsker en aldersgrænse på fem år. Igen skal der være en samtale med sundhedspersonalet, inden barnets CPR-nummeret kan ændres.

”Man skal have mulighed for at skifte juridisk køn, inden man begynder i skole, for her begynder man for alvor at opleve konsekvenserne af at leve i den forkerte krop,” siger partiets ligestillingsordfører, Astrid Carøe.

Også De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, oplyser skriftligt, at partiet er åben for at ændre på reglerne for juridisk kønsskifte til børn. Partiet har tidligere foreslået en grænse på 15 år.

Sidste år, da debatten om juridisk kønsskifte blev rejst, afviste S-regeringen at ændre reglerne med det samme. Først skulle en LGBT-arbejdsgruppe, nedsat af den forhenværende VLAK-regering, komme med sine anbefalinger på området.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) har ikke siden meldt noget ud, og ministeren ønsker ikke at stille op til interview med Kristeligt Dagblad.

Miljø-, Fødevare- og Ligestillingsministeriets presse-afdeling oplyser dog, at lovgivningen om juridisk kønsskifte ifølge regeringen ”kan styrkes”, og at arbejdet med nye tiltag er ”i sidste fase”. Hvad dette konkret indebærer uddybes ikke.

Kristeligt Dagblad ville gerne have spurgt Socialdemokratiets LGBT-ordfører, Tanja Larsson, om partiet ønsker en aldersgrænse for juridisk kønsskifte på 5, 6 eller 15 år. Men hun ønsker ikke at stille op til interview og henviser i stedet til Mogens Jensen, hvor svaret altså er ingen kommentarer.

Venstre oplyser til Kristeligt Dagblad, at partiet stadig er indstillet på at ændre reglerne, men at man afventer anbefalingerne fra LGTB-arbejdsgruppen.

Astrid Carøe fra SF kalder til gengæld en ny lavalder for juridisk kønsskifte for et oplagt område at forbedre LGBT-rettighederne på.

”Det er tilladt at få hormonbehandlinger fra en ret tidlig alder. Derfor er det også meget begrænsende for børnenes liv, at de skal vente til 18-årsalderen for at skifte juridisk køn,” siger hun.

Inspirationen kommer fra Norge, der siden 2016 har tilladt juridiske kønsskifter til seksårige. Også Malta tillader juridiske kønsskifter helt uden en lavalder – og uden en refleksionsperiode, inden kønsskiftet træder i kraft.

I Danmark har det siden 2014 været muligt at ændre sit juridiske køn i CPR-registret. Men kun for voksne og med en refleksionsperiode på seks måneder.

Til gengæld kan børn helt ned til 11-årsalderen få hormonbehandling med henblik på et senere kønsskifte på Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet i København.

Siden 2014 har 546 børn ifølge Danmarks Radio været til udredning. I 2019 var 159 børn i blevet hormonbehandlet, og af dem havde tre piger i de seneste år fortrudt, at de har fået testosteron for at skifte køn.

På Center for Kønsidentitet på Odense Universitetshospital, en af tre specialiserede klinikker for kønsskifter i Danmark, kalder sexolog og centerleder Torben Bæk Klein debatten om juridisk kønsskifte for velkommen.

”Der er ingen tvivl om, at børn allerede tidligt i livet kan opleve stor smerte over at føle, at de er i den forkerte krop. Jo mere den smerte kan afhjælpes, desto bedre,” siger han.

Vil du anbefale juridiske kønsskifter til børn?

”Det skal ledsages af en solid udredning på Center for Kønsidentitet i København, som det allerede ses i dag. Ellers risikerer man at foretage ændringer i et barns juridiske køn, som ikke skulle være foretaget. Mit indtryk er, at det kun er de børn, som har det allersværest, der får hormonel behandling. Og for dem kan det give mening, at CPR-nummeret følger med,” siger Torben Bæk Klein.