Integrationsydelsen skal bevare sit nuværende navn og ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, som det ellers er planlagt fra 2020.
Det mener De Radikale og Enhedslisten, der vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at droppe navneændringen, som Socialdemokratiet stemte for i februar sammen med den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.
”Ordet hjemrejseydelse er stærkt problematisk. Vi skal motivere folk til at tage job og uddanne sig i stedet for at tale om hjemsendelser. Derfor bør regeringen bevare det nuværende navn og have fokus på netop integrationen,” siger Kristian Hegaard, midlertidig politisk ordfører for De Radikale.
Enhedslisten mener endda, at navneændringen med regeringsaftalen fra juni allerede er lagt i graven. Heri står der, at S-regeringen skal føre en politik ”der fremmer integrationen”, og at ”der ikke er brug for symbolpolitik”.
”Jeg betragter det som, at vi allerede har ændret navnet. Ordet hjemrejseydelse bliver slet ikke nævnt i regeringsaftalen. Der står i forståelsespapiret, at integration er en målsætning,” siger udlændingeordfører Rosa Lund.
I SF kalder midlertidig politisk ordfører Kirsten Normann Andersen hjemrejseydelse for et ”elendigt udtryk” og for ”symbolpolitik”. Partiet har dog ifølge ordføreren ikke taget stilling til, om man vil kræve det nye navn afskaffet.
Integrationsydelsen er lavere end eksempelvis kontanthjælpen og gives som social ydelse til personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 9 ud af de seneste 10 år. I det udlændingepolitiske paradigmeskifte, som blev vedtaget i februar i år, besluttede VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at ydelsen fra den 1. januar 2020 skulle bære to navne. For nyankomne flygtninge skal den hedde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For andre personer hedder den overgangsydelse.
Både De Radikale og Enhedslisten understreger, at de begge helst så, at den lave ydelse – uanset navn – helt blev droppet.-lader sig drive rundt i manegen,” siger Pia Kjærsgaard.
Hun henviser til sagen om boligminister Kaare Dybvad (S), der i et interview med Politiken tidligere på ugen annoncerede, at han fremover vil bruge ordene ”udsatte boligområder” i stedet for ”ghetto”.
Navnestriden besegler den indtil videre omtumlede tilværelse, som integrationsydelsen har haft i de senere år.
I 2002 indførte den daværende VK-regering med hjælp fra Dansk Folkeparti den såkaldte starthjælp, som i store træk minder om den nuværende integrationsydelse. Ydelsen er af kritikerne blevet kaldt en fattigdomsydelse, som ikke hjælper på beskæftigelsen blandt indvandrere og flygtninge. Med netop den begrundelse afskaffede SRSF-regeringen starthjælpen i 2012.
Piben har senere fået en anden lyd, og i regeringsaftalen fra juni i år fremgår det, at Socialdemokratiet i første omgang bevarer ydelsen.
S-regeringen vil dog afsætte 250-300 millioner kroner ”til et midlertidigt, kontant børnetilskud, som indføres hurtigst muligt,” står der i regeringsaftalen. Integrationsydelsen bliver dog ikke sat ned med op til 2000 kroner fra januar 2020, som det ellers var vedtaget i paradigmeskiftet.
Dertil kommer, at en ydelseskommission inden for 12 måneder skal vurdere, hvordan de sociale ydelser kan skrues sammen på en måde, som afhjælper problemer med fattigdom.
Hos De Radikale mener Kristian Hegaard ikke, at man bør vente på ydelseskommissionens arbejde, hvad navnet angår. Den planlagte ændring kan lige så godt droppes med det samme, for navne og ord har en betydning.
”Vi taler ned til folk gennem navnet, hvis vi kalder det selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,” siger Kristan Hegaard.
Han påpeger samtidig, at det ifølge TV2 vil koste to millioner kroner at gennemføre forslaget. Blandt andet fordi it-systemer skal tilpasses det nye navn fra årsskiftet.
”Det er en fuldstændig vanvittig måde at spilde to millioner kroner af skatteborgernes penge på,” lyder det fra Kristian Hegaard.
Ifølge Dansk Folkeparti spiller omkostningerne ikke en rolle i sagen.
”Det er i allerhøjeste grad det værd,” siger Pia Kjærsgaard.
Mattias Tesfaye har ikke villet medvirke i et interview, men skriver i en mail følgende:
“Vi har sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale opnået en fælles forståelse om, at den planlagte nedsættelse af integrationsydelsen annulleres. Derudover er der andre udfordringer med ydelsessystemet. Det er derfor, regeringen vil nedsætte en kommission, der skal forholde sig samlet til området. Men det ændrer ikke på, at regeringen vil fastholde, at flygtninge bør forsørge sig selv og få opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.”
Det har dermed ikke været muligt få Kristeligt Dagblad at få svar på, om navneændringen af integrationsydelsen består eller droppes.