Prøv avisen

Støttepartier: S-regering skal skrotte tolkegebyr

Tolkegebyret medfører, at man ikke kan få gratis tolk, hvis man har boet i Danmark i mere end tre år. Brugerbetalingen er på mellem 191 og 1645 kroner, eller også må man på anden måde få oversat behandlingen, f.eks. gennem sit barn eller andre familiemedlemmer. Modelfoto. Foto: Maskot / Ritzau Scanpix

De Radikale, Enhedslisten og SF vil snarest muligt lade den nye socialdemokratiske sundhedsminister vide, at ”uværdigt” tolkegebyr bør droppes. Ifølge støttepartierne er det en logisk konsekvens af regeringsaftalen. Danske Patienter bakker op

Det er uværdigt og asocialt, hvis en socialdemokratisk regering holder fast i at kræve egenbetaling for tolke fra patienter, som ikke taler dansk. Sådan lyder det samstemmende fra S-regeringens støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten.

De tre partier kræver nu, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) hurtigst muligt afskaffer det såkaldte tolkegebyr. Et gebyr, som opkræves, hvis man har boet i Danmark i mere end tre år, men stadig har behov for en tolk ved læge- eller hospitalsbesøg.

”Vi har en helt klar forventning om, at Socialdemokratiet afskaffer det. I regeringsaftalen står der, at vi skal væk fra symbolpolitik, og at der skal skabes ’større lighed i sundhedsvæsenet’. Det betyder i vores øjne, at det tåbelige gebyr skal sløjfes,” siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten.

Også SF kræver gebyret afskaffet, da det ifølge sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen er ”asocial symbolpolitik af værste skuffe”.

De Radikale henviser ligesom Enhedslisten til, at Socialdemokratiet i forståelsespapiret fra regeringsdannelsen har forpligtet sig til at sætte ”sund fornuft” over ”symbolpolitik”.

”Tolkegebyret er et enormt diskriminerende tiltag, som udelukkende er lavet for at gøre livet surt for mennesker, der ikke taler dansk. Det er tilmed en bureaukratisk klods om benet i et sundhedsvæsen, der i forvejen løber stærkt,” siger Kristian Hegaard, der er fungerende politisk ordfører for De Radikale.

Støttepartierne fremhæver, at de snarest muligt efter sommerferien vil rejse sagen over for sundhedsministeren.

Tolkegebyret blev indført af den forrige VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet og trådte i kraft den 1. juli 2018. I de dyreste tilfælde må patienter hoste op med 1675 kroner, når en tolk skal med på hospitalsbesøg. Med et år på bagen står det ifølge SF endnu mere klart end før, at gebyret både er uretfærdigt og dyrt.

”Socialdemokratiet må nu indse, at erfaringerne er dårlige. Administrationen er tung og dyr, og socialt er det helt skævt,” siger Kirsten Normann Andersen.

SF-ordføreren henviser til en opgørelse, DR Nyheder lavede tidligere på året. Her fremgår det, at gebyret håndhæves forskelligt på tværs af regionerne. I januar havde Region Hovedstaden sendt regninger for tolkebetaling på en samlet sum på 1,2 millioner kroner. I Region Midtjylland og Region Sjælland var tallet et stort rundt 0.

Partierne bag tolkegebyret forventede sidste sommer, at statskassen ville spare 2,4 millioner kroner om året, når selvbetalingen var trådt i kraft. Flere regionsrådsformænd har dog sået kraftig tvivl om det regnestykke. Dokumentationskrav, rykkere og administration gør samlet set tolkegebyret til en ”kæmpe underskudsforretning”, har Anders Kühnau (S), formand i Region Midtjylland, udtalt til DR.

Tal, der ifølge De Radikales Kristian Hegaard understreger, at tolkegebyret er ”rent bureaukrati for symbolpolitikkens skyld”.

Tidligere på ugen advarede flere sundhedsfaglige eksperter i Kristeligt Dagblad om, at sundhedsvæsenet ikke er tilstrækkeligt forberedt på den voksende gruppe af ældre med ikke-vestlig baggrund. Særligt sprogbarrieren kan være en kløft for indvandrere i mødet med læger og sygeplejersker, lød det fra flere sider.

Det er en bekymring, som Danske Patienter deler. Af den grund bakker patientforeningen også varmt op om kravet fra Enhedslisten, SF og De Radikale.

”Gebyret skubber til uligheden i sundhedsvæsenet og går ud over patientsikkerheden, og det er meget problematisk. Vi ser, at børn og familiemedlemmer bliver brugt som tolke. Det er urimeligt, og lægefagligt giver det risiko for fejl, fordi kommunikationen ikke er professionel,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Hos De Radikale frygter man, at tolkegebyret i værste tilfælde kan føre til, at indvandrere dropper nødvendige lægebesøg.

”Derfor er det et brud med princippet om lige adgang til sundhedsvæsenet og om, at vi i Danmark ikke har brugerbetaling på essentielle sundhedsydelser,” siger Kristian Hegaard.

Han tilføjer, at tolkegebyret kan sætte pårørende i vanskelige situationer, hvis man som indvandrer vælger at lade ens barn tolke på grund af manglende økonomiske ressourcer.

”Det er simpelthen så uværdigt, hvis en søn skal fortælle sin mor, at hun har fået kræft. Familie og venner skal være på hospitalet for at være positive støtter – ikke for at tolke,” siger han.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke, sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff eller gruppeformand Flemming Møller Mortensen har ønsket at medvirke.