Denne artikel er en del af serien "De forsvundne chilenske børn". Få en mail hver gang, der udkommer en ny artikel i serien, ved at skrive dig op her.
Gentagne sager om korruption, dokumentfalsk og biologiske forældre, der er blevet franarret deres børn, får nu regeringens tre største støttepartier til at efterlyse en tilbundsgående undersøgelse af adoptionsformidlingen til Danmark fra udlandet.
Kravet sker i kølvandet af, at Kristeligt Dagblad fredag og lørdag kunne beskrive mulige ulovligheder i forbindelse med adoptioner fra Chile. Blandt andet kunne avisen dokumentere, at 76 af de i alt 111 børn, der blev adopteret fra Chile i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, blev godkendt til adoption, kort før samarbejdet blev suspenderet på grund af ”mistanke om ulovlig adfærd”.
”Det her er endnu et eksempel i rækken af sager om ulovligheder i adoptionsformidlingen til Danmark, og vi har dybest set svigtet en masse borgere ved ikke at have kulegravet den transnationale adoption tidligere. De mange sager gør, at Danmark ikke længere kan sige sig fri fra sit ansvar. Vi har set gennem fingre med mistanken om ulovligheder i årevis, og vi skylder både adoptivbørn, adoptanter og biologiske forældre, der muligvis stadig er i live, afklaring,” siger socialordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper.
Konkret ønsker ordføreren, at regeringen nedsætter en kommission, der gransker adoptionsformidlingen. Af samme grund har Pernille Skipper stillet social- og ældreminister Astrid Krag (S) et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor hun spørger, om ministeren vil ”igangsætte en generel undersøgelse af transnational adoption til Danmark i årene fra 1960 og frem til i dag med henblik på at opnå reel indsigt i, hvad der er foregået, og hvor mange børn der er blevet stjålet eller franarret fra deres forældre til adoption i Danmark, samt hvem der havde ansvaret for dette i det danske system”.
I SF kalder familieordfører Ina Strøjer-Schmidt ”mistanken om ulovligheder i adoptionssystemet for meget bekymrende”. Hun bakker op om nedsættelsen af en kommission, men mener derudover, at Folketinget skal genoverveje, om formidlingen af adoptioner bør overgå fra privat til statsligt regi.
”Sidste år støttede vi et forslag om, at staten skal stå for de internationale adoptioner, så vi har bedre kontrol og gennemsigtighed med området. Det var der desværre ikke flertal for, men jeg ser gerne de forhandlinger genoptaget,” siger hun.
I Radikale Venstre mener socialordfører Henrik Winther ligeledes, at det er på tide, at ”vi finder ud af, hvad der er op og ned i adoptionsformidlingen til Danmark”. Han vil i første omgang afvente ministerens svar på det rejste paragraf 20-spørgsmål, men ”vil bestemt ikke afvise at støtte idéen om en kommission på området”.
”Som et retssamfund og en retsstat har vi et ansvar over for de adopterede, adoptivforældre og biologiske forældre for, at formidlingen er foregået under ordentlige vilkår. Det ansvar kan ikke forældes, så hvis der er noget, der ikke er foregået efter bogen, skal det frem i lyset. Vi må have klarhed på det her område,” siger Henrik Winther.
Støttepartierne får opbakning af Dansk Folkeparti, hvor socialordfører Karina Adsbøl henviser til, at den svenske regering er på vej med en lignende kulegravning, hvorfor hun i stedet for en kommission foreslår et nordisk samarbejde, der kan kaste lys over den samlede adoptionsformidling til Norden.
”Det må være hårdt at leve med en mistanke om, at ens biologiske forældre eksempelvis blev presset til at give barnet væk, og derfor skal vi til bunds i det her” siger hun
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser til de skriftlige svar, som Kristeligt Dagblad bragte i weekenden. Her lod hun forstå, at regeringen afventer Ankestyrelsens undersøgelse af seks konkrete adoptionssager fra Chile, samt en oversættelse af en hollandsk kommissionsrapport, der i februar fandt tegn på ”systematisk” misbrug og ”uetisk adfærd” i forbindelse med adoptionsformidling fra hele verden.