Prøv avisen

Mundbind udsolgt: Frygten for corona har spredt sig

”Vi har solgt det samme antal støvmasker på cirka en måned, som vi plejer at sælge på et helt år," fortæller Harald Nyborg. Situationen er den samme hos XL Byg. Men frygtsamfundet har også en bagkant, lyder det. Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix

Folk reagerer irrationelt ved for eksempel at hamstre mundbind og støvmasker, selvom myndighederne siger, det ikke er nødvendigt. Men det er helt naturligt, at vi handler sådan, mener forsker i frygtsamfundet: Coronavirus er endnu et bevis på, at samfundets frygt overvinder dets rationalitet

Hvis man som håndværker er løbet tør for støvmasker, kan det godt blive et problem at erhverve sig nye. På hjemmesiderne for Silvan, Harald Nyborg og XL Byg melder byggemarkederne nemlig om udsolgt i deres internetforretninger.

”Salget er simpelthen eksploderet inden for de seneste døgn. Jeg skal ikke kunne sige, om der stadig er nogle støvmasker tilbage ude i vores byggemarkeder, men alt på vores lager er udsolgt, og vi kan heller ikke få nye partier hjem fra vores leverandører,” siger Liselotte Christensen, der er kommunikationschef i XL Byg.

Billedet er det samme i Harald Nyborg, forklarer administrerende direktør Arne Gerlyng-Hansen:

”Vi har solgt det samme antal støvmasker på cirka en måned, som vi plejer at sæl-ge på et helt år. Vi var så heldige, at vi havde en sending i søen, så vi har stadig nogle i butikkerne,” siger han og konstaterer, at dette er det sidste parti for nu.

Harald Nyborg kan nemlig heller ikke bestille flere hjem fra deres kinesiske leverandør. Styret i Beijing har simpelthen suspenderet eksporten, forklarer direktøren.

De mange køb af støvmasker sker til trods for, at Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside skriver, ”at der er ingen grund til at bruge mundbind” for at undgå smittefare. Ligesom flere lægefaglige eksperter de seneste uger har fastslået, at risikoen for at blive smittet med coronavirus foreløbig er lav, og at sygdommen i udgangspunktet kun er farlig for personer med et i forvejen svækket immunforsvar.

Den konkrete risiko for at blive smittet spiller imidlertid en mindre rolle sammenlignet med den oplevede frygt for at blive smittet. Det vurderer Klaus Rasborg, sociolog ved Roskilde Universitet og forsker i det, han kalder for ”frygtsamfundet”.

”Så sent som i går gik jeg ind og googlede mundbind på nettet. Og det var så sandelig ikke, fordi jeg havde tænkt mig at købe et, men af ren og skær nysgerrighed. Der fandt jeg, at mundbind simpelthen var uopdrivelige på diverse apotek-netshops. Det var for mig et godt eksempel på, at vi lige nu oplever et frygtsamfund – altså at vi lever med en frygt, der er gået ud af proportioner,” siger han og kalder mundbindet et godt eksempel på, hvordan frygten for corona-virus overtager vores rationalitet.

”Vi ved fra læger, at effekten af sådan et mundstykke vurderes at være minimal, hvis målet er at undgå smitte. Det eneste, mundstykket reelt hjælper mod, er at stoppe spredningen af smitte, hvis man allerede er syg – men det er selve pointen: Når samfundet overgår fra tillid til frygt, så bliver det immunt over for denne type argumenter.”

Ifølge Rasborg viser frygtsamfundet sig ved, at almindelige borgere, medier og politikere ikke nødvendigvis træffer beslutninger ud fra den reelle, rationelle risiko, men derimod ud fra frygten, som den opleves. Han kalder situationen en svær balancegang for beslutningstagerne.

”For på den ene side risikerer man at overvurdere risikoen, hvis man går ud med bål og brand og sikkerhedsforanstaltninger, hvorefter politikerne i sidste ende risikerer at blive beskyldt for at overreagere. Hvis politikerne modsat siger, at vi lige skal klappe hesten, så risikerer de at blive beskyldt for at sove i timen og ikke gøre nok. Og dét er selve risikoens natur. Det vil altid først være i bagklogskaben, at vi kan vide, om vi overreagerede eller tog for let på tingenes tilstand. Lige nu står det officielle samfund midt i dette dilemma, og i sådanne situationer er der en tendens til, at man hellere vil helgardere sig for at være på den sikre side.”

Klaus Rasborg nævner den såkaldte fugleinfluenza, der brød ud for 15 år siden og kostede cirka 150 mennesker livet, som eksempel. Dengang fulgte Danmark i hælene på en række andre hovedsageligt vestlige lande og købte influenzamedicin for 67 millioner kroner. Kort efter fik man imidlertid stoppet udbruddet, hvorfor medicinen aldrig kom i brug.

Forinden var én af nyhederne i dansk presse, at den indkøbte medicin kun svarede til, at knap hver femte dansker ville kunne modtage behandling. Beslutningen medførte et ramaskrig og en diskussion om, hvem medicinen i så fald var tiltænkt. Eksemplet illustrerer, at medierne spiller en væsentlig rolle i bestræbelsen på at forstå misforholdet mellem den oplevede frygt og den reelle risiko, forklarer sociologen:

”Jeg vil ikke gøre medierne til skurk, men selvfølgelig spiller deres dækning en stor rolle for, hvordan en frygt udvikler sig i et samfund. Med coronavirus oplever vi, hvordan medierne ofte præsenterer absolutte tal. Altså, at nu er så og så mange døde eller smittede. Her vil enhver statistiker spørge efter et sammenligningsgrundlag, hvor man sætter situationen i relief til for eksempel, hvor mange mennesker, der dør af en normal influenza herhjemme om året – for set i det lys er der jo intet alarmerende ved coronavirus, hvilket sundhedsstyrelsen jo også bekræfter.”

Selvom risikoen for at blive smittet med coronavirus fortsat vurderes som lave, så opfordrede direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm torsdag formiddag danskerne til at ”vente lidt med at bestille” deres sommerferie. I rejsebureauet Kilroy, der har stor erfaring med at arrangere pakkerejser til blandt andet gymnasieklasser, har man allerede oplevet de første annulleringer af studierejser til Kina og Italien.

Søren Sattrup, der er direktør for development og concepts, forklarer, at bureauet bliver kontaktet af lærere på baggrund af forældres frygt for, at deres børn risikerer at blive smittet.

”Vi respekterer selvfølgelig, at folk føler sig bange for coronavirus. De følelser kan vi ikke ændre, men det, vi kan gøre, er grundigt at forklare, hvad de officielle anbefalinger er vedrørende en konkret rejse. For udviklingen i landene ændrer sig hele tiden. Vi prøver altså at tale til det rationelle jeg, men i respekt for de følelser, der nu en gang er i spil,” siger han.

Sociolog Klaus Rasborg anerkender også forældres frygt for at sende deres børn på studietur, men han vurderer alligevel, at forældrene træffer en afgørelse på baggrund af irrationel frygt.

”Jeg siger ikke, at beslutningen om at aflyse en studietur er forkert, for jeg forstår godt, at man vil beskytte sit barn. Jeg konstaterer bare, at bagsiden bliver, at gymnasieelever potentielt går glip af en stor oplevelse, de kunne have haft uden nogen som helst problemer, og det er frygtsamfundets bagkant. På en større plan kan frygten lamme et samfund,” siger han.

Det vil altid først være i bagklogskaben, at vi kan vide, om vi overreagerede eller tog for let på tingenes tilstand.

Klaus Rasborg, sociolog ved Roskilde Universitet