Der er stor forskel på adgangen til hjertestartere

Halvdelen af alle hjertestop sker uden for normal åbningstid. På landsplan er kun 4 ud af 10 registrerede hjertestartere dog tilgængelige døgnet rundt, men tallet dækker over store lokale forskelle. Tilgængeligheden er helt central, hvis en person skal overleve hjertestop, påpeger Hjerteforeningen

På landsplan er kun 4 ud af 10 registrerede hjertestartere dog tilgængelige døgnet rundt, men tallet dækker over store lokale forskelle. Her er en hjertestarter på Lyngby Stadion. Foto: Polfoto/Morten Flarup

På overfladen er Aabenraa og Haderslev kommunale søstre. Begge unge sønderjyske kommuner med gamle købstæder i centrum og et opland af dal og bakker fagre, grønne enge og gyldne agre, som forfatteren Edvard Lembcke skrev. Kommunerne er næsten lige store, lige folkerige og lige tæt befolkede. Men på ét punkt er de sydjyske naboer langtfra ens.

Groft sagt er det bedst at bo nord for kommunegrænsen, i Haderslev Kommune, hvis man får hjertestop ”efter lukketid”.

For hvor 109 ud af de 187 registrerede hjertestartere i Haderslev Kommune er tilgængelige på alle tider af døgnet, er det kun tilfældet for de 56 ud af 182 registrerede hjertestartere i Aabenraa Kommune. Andelen af såkaldt døgnåbne hjertestartere i Haderslev Kommune er dermed næsten dobbelt så stor som i Aabenraa Kommune, 58,3 procent mod 30,7 procent.

Forskellen på de sønderjyske nabokommuner er stor, og lignende forskelle ser man også i resten af landet. En gennemgang, som Kristeligt Dagblad i fredags har foretaget på TrygFonden-hjemmesiden hjertestarter.dk, viser, at der generelt er bemærkelsesværdige forskelle på andelen af hjertestartere, der er tilgængelige på skæve tider af døgnet, og det fra kommune til kommune og region til region.

På landsplan er 41,3 procent af de over 15.000 TrygFonden-registrerede hjertestartere anført som tilgængelige 24 timer i døgnet. I Region Nordjylland gælder det hver anden, mens det i Region Hovedstaden er under hver tredje hjertestarter, der kan yde livreddende førstehjælp på alle tider af døgnet og ugen. Forskellen forstærkes af, at Region Nordjylland samlet set har flere hjertestartere per indbygger end hovedstadsregionen. Et kig på de enkelte kommuner tyder på, at andelen af døgnåbne hjertestartere generelt er større i land- end byområder. I Morsø Kommune er otte ud af 10 hjertestartere til at få fat på ved hjertestop både dag og nat, mens det i Frederiksberg Kommune er tilfældet for cirka 15 procent.

Lena Karlsson er kandidat i medicin og ph.d.-studerende på Gentofte Hospital, hvor hun forsker i hjertestartere og hjertestop i Danmark. Hun kalder det ”meget interessant”, at der er så store kommunale og regionale forskelle på andelen af døgntilgængelige hjertestartere, men finder det samtidig svært at forklare årsagerne. Den høje andel på Mors kan ifølge hende skyldes, at lokalsamfundene i landområder ”går sammen om de her initiativer, hvis man ved, at der er lidt længere responstid på ambulancerne”. Mens den lave andel i hovedstadsområdet kan skyldes en højere koncentration af virksomheder, hvis indkøbte hjertestartere ofte har en ”meget lav døgntilgængelighed”, siger hun.

By- og landforskelle kan dog ikke være den fulde forklaring. Forskellen på Haderslev og Aabenraa Kommuner er som førnævnt stor. På Sjælland har Slagelse Kommune ikke bare flere hjertestartere per indbygger end nabokommunen Næstved; andelen af døgnåbne hjertestartere er også tæt på syv procentpoint højere. Forskellen mellem storbykommunerne Odense og Aarhus er på næsten ni procentpoint i fynsk favør.

Det vakte i 2015 kritik i Morgenavisen Jyllands-Posten, at en høj andel af hjertestartere er låst af om aftenen og natten. Ikke mindst for det forhold, at flere offentlige institutioner havde de potentielt livreddende maskiner utilgængelige i lukketiden trods Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at offentligt betalte hjertestartere bør opsættes udendørs. Og andelen af døgntilgængelige hjertestartere svinger altså samtidig mellem selv nabokommuner, viser Kristeligt Dagblads gennemgang.

”Jeg synes, at det er rigtig beklageligt,” siger Hanne Balle, der er faglig ansvarlig for førstehjælp i Hjerteforeningen:

”Det kan betyde forskellen på liv og død. Jeg synes, at det kunne være rigtig fint, hvis kommunerne tog mere ansvar. Mange af de hjertestartere, der hænger i forvejen, skyldes private, der har samlet penge ind til at få hjertestartere. Det kunne klæde kommunerne at spytte i kassen, så de kunne få hjertestarterne gjort tilgængelige 24/7.”

Ph.d.-studerende Lena Karlsson fra Gentofte Hospital siger, at ”vi ved, at cirka 50 procent af alle hjertestop sker om aftenen, om natten og i weekenderne, altså uden for normal arbejdstid”.

”Hvis en virksomhed køber en hjertestarter, vil de selvfølgelig gerne have den som en tryghed for deres virksomhed, men hvis de hænger den udenfor, så kunne den potentielt også være til gavn for folk, der går på gaden uden for virksomhedens kontortid,” tilføjer hun.

En hjertestarter er et dyrt apparat. Ifølge Grethe Thomas, der er projektchef for akut hjælp hos TrygFonden, er der dog ikke den store grund til at frygte tyveri af udeplacerede apparater. Fonden har over 15.000 hjertestartere registreret på hjertestarter.dk, men kun omkring 10 gange om året bliver de oplyst om, at en hjertestarter skal være stjålet eller udsat for hærværk. Grethe Thomas peger på lokale initiativer og regional konkurrence som faktorer, der kan sikre, at nogle kommuner går forrest på hjertestarterfronten.

”I Nordjylland, der jo ligger lunt i svinget, har der været forskellige tiltag, for eksempel i Frederikshavn Kommune. Det havde en positiv afsmittende effekt på de andre kommuner, der lå omkring,” siger hun, og hos Hjerteforeningen opfordrer Hanne Balle til mere kommunal konkurrence på området.

”Jeg håber, at nogle af de her kommuner kan synes, at det er lidt provokerende, at nabokommunen er bedre,” siger hun.

Ifølge Niels Moth Christiansen, der er chefkonsulent hos Sundhedsstyrelsen, kræver det en ekstra indsats at sætte en hjertestarter op udendørs i forhold til indendørs.

”Den skal have et beskyttelsesskab, og den skal sidde varmt. Så økonomisk kræver det lidt mere end at sætte den op i sin egen dagligstue. Men trods det er der rigtig mange, der gør det, og det er vi rigtig glade for. Det er den rigtige vej at gå. Flere får glæde af det, hvorved man også behøver at sætte færre op. Det er også en pointe. Der er ikke som udgangspunkt behov for hjertestartere i hver eneste bygning, hvis den, der sidder, er tilgængelig for de andre bygninger. Så der er også noget samfundsøkonomi i at få dem gjort tilgængelige,” siger han.

Trods de geografiske forskelle, er der ifølge Grethe Thomas fra TrygFonden ”helt klart sket en forbedring” i forhold til at få hjertestarterne gjort tilgængelige, også hvis et hjerte stopper med at slå en sen aftentime eller tidlig weekendmorgen. Generelt er langt flere hjertestartere udeplacerede i dag end for bare få år siden, ”men der er et stort potentiale for at det kan blive endnu bedre og dermed flere reddede menneskeliv.”