Prøv avisen

Postnummer afgør hvor mange pædagoger der er om dit barn

Danmarks Statistik er udkommet med de meget længe ventede tal for de enkelte kommuners normering af pædagoger i institutioner og dagpleje. Sidst tallene blev forsøgt udgivet, var de stærkt fejlbehæftede og skabte en del debat. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix

På Langeland er der 4,1 børn per voksen i børnehavealderen. I Jammerbugt er der 7,7 børn per voksen.

Når børn bliver passet i en daginstitution, er der på tværs af landets kommuner stor forskel på, hvor mange voksne der er til at passe på dem.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ser man eksempelvis på daginstitutioner med børn fra tre år til skolestartsalderen, er normeringen bedst på Langeland, der har 4,1 børn per voksen.

Og på Samsø og Ærø er normeringen også god med 4,6 børn per voksen.

I den anden ende ligger Jammerbugt Kommune og Vesthimmerland, der har henholdsvis 7,7 og 7,6 børn per voksen.

Det betyder altså, at en pædagog i Jammerbugt Kommune i snit skal passe på næsten fire børn mere, end de skal på Langeland.

Normeringen i nogle af børnehaverne er dermed højere end minimumsnormeringen på 6 børn per voksen, som Bupl, der er forbund for pædagogerne, ønsker.

Bupl-formand Elisa Rimpler kalder det urimeligt, at postnummeret har betydning for normeringen.

- Hvis vi ikke har et rimeligt niveau for, hvor mange børn vi har per voksen, risikerer vi, at der er børn, vi overser og ikke giver den basale omsorg, siger hun.

Tallene om normeringerne i landets daginstitutioner har været længe ventet, da sidste års tal ikke kunne bruges til at sammenligne mellem kommunerne.

Det skyldtes, at blot 40 af landets 98 kommuner havde retvisende tal, som kunne bruges i statistikken.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) glæder sig over, at man med de nye tal har et fælles grundlag at diskutere normeringer ud fra.

- Med den første landsdækkende statistik over kommunernes normering i dagtilbud er der et fælles udgangspunkt for at tage debatten lokalt. Et udgangspunkt, der kan bevæge debatten længere, fordi den ikke strander i at sammenligne pærer og bananer, skriver ministeren i et skriftligt svar.

Hun konstaterer samtidig, at de nye tal viser, at der ikke er den store forskel på normeringer i 2017 i forhold til de to foregående år.

Som en del af finansloven har regeringen afsat en milliard kroner over de kommende fire år til at støtte udsatte børn med mere fagpersonale. Den økonomiske indsprøjtning blev præsenteret i august og kommer efter flere år med nedskæringer på børneområdet.

/ritzau/