Den 48-årige syriske flygtning Khaldoun Kasem Zaher og hans kollega, 29-årige Rudar Ezadin, har travlt med at passe de maskiner, der blander krydderier og fremstiller færdigretter i den 1200 kvadratmeter store fabrikshal i Bjæverskov syd for Køge. De to mænd bor i Roskilde Kommune, der har hjulpet dem med den praktikplads, som førte til jobbet i Bjæverskov. Roskilde er en af de kommuner, der har skaffet flest syriske flygtninge i job. 7 ud af 10 af de mandlige syriske flygtninge, der kom til kommunen under flygtningekrisen i 2015, var i job den 1. januar i år. Sammen med Varde, Struer, Ringkøbing-Skjern og Køge hører Roskilde dermed til de fem kommuner, der har flest syriske flygtninge i arbejde.
Modsat har Svendborg, Nordfyns Kommune, Frederikshavn og Assens sværest ved at få de syriske flygtninge i job. I disse kommuner er kun omkring hver tredje af de syriske flygtninge, der ankom for fem år siden, i arbejde.
Det viser en analyse fra den private tænketank Danmarks Videnscenter for Integration.
”Vi kender ikke de præcise årsager, men når forskellene er så markante, må en af forklaringerne være, at der er forskel på kommunernes indsats. I nogle kommuner er der meget fokus på at få flygtninge tidligt ud på arbejdsmarkedet, hvor andre har fokus på opkvalificering, der ikke nødvendigvis fører til et job. Det er vigtigt, at lokalpolitikere fra kommuner med dårlige resultater er opmærksomme på at gøre noget, så resultaterne bliver bedre,” siger Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.
Konstitueret direktør Jes Vissing Tiedemann i Foreningen Nydansker, der hjælper nydanskere med integration på arbejdsmarkedet, er heller ikke i tvivl om, at der er stor forskel på den kommunale jobindsats i forhold til flygtninge.
”Det var en stor udfordring, da kommunerne i 2015 pludselig skulle modtage flere hundrede flygtninge, og der er ingen tvivl om, at integrationsindsatsen har været forskellig. Der er brug for, at kommunerne lærer af hinanden i forhold til de indsatser, der virker,” siger Jes Vissing Tiedemann.
Han understreger samtidig, at integrationsindsatsen har fået et markant løft efter 2016, hvor flygtninge som noget nyt hurtigst muligt skulle ud på en dansk arbejdsplads.
”Mange virksomheder har i den forbindelse taget et kæmpe ansvar for at indsluse flygtninge,” siger Jes Vissing Tiedemann og fremhæver tal fra integrationsbarometeret, der viser, at kommunerne i 2018 fik dobbelt så mange flygtninge i job i samarbejde med lokale virksomheder som i 2015.
Ifølge seniorforsker Frederik Thuesen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er en af forklaringerne på de store kommunale forskelle, at betingelserne for at få flygtninge i job er meget forskellige fra kommune til kommune.
”En kommune som Roskilde har et helt andet udgangspunkt end for eksempel Assens, fordi man fra Roskilde kan pendle til arbejdspladser inden for rengøring, hotel og restaurationsbranchen i hele hovedstadsområdet. Samtidig kan forudsætningerne blandt de syriske flygtninge være forskellige. Men der er ikke tvivl om, at indsatsen for at få flygtninge i job mange steder kan forbedres,” siger Frederik Thuesen.
Projektleder Mads Tran Bertelsen fra Roskilde Kommune fremhæver, at kommunens succes i høj grad skyldes, at der er et lokalt arbejdsmarked, som mangler hænder.
”Vi er heldige, at man fra Roskilde kan pendle til både hovedstaden og store dele af Sjælland. De flygtninge, der kommer i job, har meget forskellige forudsætninger. Nogle har universitetsuddannelser, andre kun få års skolegang. Vi møder også flygtninge med ar på sjælen på grund af borgerkrigen i Syrien. De har ofte brug for længere tid til at finde job,” siger Mads Tran Bertelsen.
I Assens Kommune siger leder af afdelingen for integration, job og udvikling, Brian Korsgaard, at en del af de flygtninge, der kom i 2015, siden er flyttet fra kommunen.
”En del i den gruppe er formentlig selvforsørgende, men på grund af fraflytning kan vi ikke følge dem detaljeret. Vores egne tal tyder på, at det snarere er 60 procent end 33 procent, der er selvforsørgende, når man måler i forhold til det samlede antal flygtninge, vi modtog. I en benchmarkanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er vi nummer 31 ud af 98 kommuner i forhold til at få flygtninge i job, og det er vi ikke utilfredse med,” siger Brian Korsgaard.