Prøv avisen

Stor forskel på kommuners satsning på kultur

ODEON er Odenses musik-, teater- og konferencehus og blandt de største møde- og eventsteder i Odense. Foto: Malthe Ivarsson/Gonzales photo

Herning Kommune ligger helt i toppen og Odder Kommune i bunden på listen over, hvor meget kommunerne bruger på kultur. Den store spændvidde viser, at det kommunale selvstyre virker efter hensigten, men rejser også spørgsmålet om, hvordan kommunerne prioriterer på kulturområdet, siger eksperter

Herning Kommune bruger 2291 kroner på kultur pr. indbygger om året, mens Odder Kommune bruger 940 kroner. 1351 kroner, svarende til 144 procent, adskiller de to kommuner.

Det viser en analyse, som Magisterbladet har lavet på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der blandt andet omfatter kommunernes udgifter til musik, biblioteker og kunst.

Helt i toppen ligger kommunerne Herning, Helsingør og Odense med kulturbevillinger på 2291, 2163 og 2148 kroner pr. borger. I bunden ligger Odder, Sorø og Solrød, der alle afsætter under 1000 kroner til kultur pr. indbygger.

Den store spændvidde i kommunernes måde at forvalte kulturen viser, at det kommunale selvstyre virker efter hensigten, siger Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Ofte udlægges det som et problem, når der er forskelle mellem kommunerne, men man må huske på, at det sådan set er derfor, vi har dem. Det viser, at politikken tilpasses de lokale behov og ønsker, og hvad kommunerne har råd til og ønsker at prioritere. Hvis borgerne er utilfredse med kulturbudgettet, så kan man ikke gøre andet end at sørge for at vælge nogle andre politikere ind ved kommunalvalget i næste uge,” siger han.

Når kommunerne vælger at prioritere kulturen forskelligt, skyldes det dels forskelle i, hvor mange penge kommunalbestyrelserne ønsker at bruge på kultur, dels hvilken økonomi kommunen står med, og dels kommunens beliggenhed – for eksempel vil nabokommuner til Aarhus ofte opgive at markere sig kulturmæssigt, fordi det er umuligt at hamle op med en kulturby som Aarhus, siger Roger Buch.

Netop kommunens beliggenhed har været afgørende for Odder Kommunes prioritering af kulturen, siger borgmester Uffe Jensen og peger på, at der er store og gode kulturtilbud i omkringliggende kommuner som festivalbyen Skanderborg, Fængslet i Horsens og kunstmuseet ARoS og Moesgaard Museum i Aarhus.

”Vi har fokus på, at vi kan noget andet: Det mindre og nære, hvor vi giver rammerne for, at kulturen kan udfolde sig, og hvor rigtig mange yder en frivillig indsats for den lokale kultur,” siger han og nævner VitaPark, det tidligere sygehus i Odder, som nu udgør et rum for udstillinger og koncerter.

Når man kigger på tallene, må man netop spørge sig selv, hvad kommunerne vil med kulturen, og hvad deres motivation er for at prioritere, som de gør, siger Nanna Kann-Rasmussen, der er lektor og leder af center for kulturpolitiske studier på Københavns Universitet. Har kommunerne en instrumentel tankegang, hvor de ønsker at sætte byer på landkortet og tiltrække skatteborgere, eller ønsker de at give kommunens borgere mulighed for at interagere med kulturen og styrke den lokale og nære kultur?

”De kommuner, der bruger meget på kulturen, bruger typisk mange penge på fyrtårne. Som Kulturværftet i Helsingør, Fængslet i Horsens og Boxen i Herning. Kulturpolitikerne tænker ikke, at man sætter sin by på landkortet ved at have gode musiktilbud til skoleelever eller opretholde lokale filialer af biblioteker i udsatte boligområder, men den nære, lokale kultur er ikke desto mindre utroligt vigtig,” siger hun og understreger, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvor mange penge kommunerne bruger på kultur – man kan bare ikke umiddelbart læse ud af tallene fra Magisterforeningens undersøgelse, hvor velfungerende kulturen er, eller hvor godt den rammer kommunens borgere.

Kultur er sjældent et stort tema i kommunalpolitik og er næppe afgørende for borgerne, siger Roger Buch. Hverken for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget i næste uge, eller hvor de vælger at bosætte sig i landet.

”Selvom der er mange, der bruger kulturtilbud som biblioteker, koncertsteder og museer, er det for de fleste borgere ikke et centralt område. Det er typisk langt vigtigere for flertallet, hvordan skoleområdet, daginstitutionsområdet eller ældreområdet fungerer,” siger han.