Hvis det brede politiske flertal, der står bag aftalen om en erstatning på op mod 18,8 milliarder kroner til landets minkavlere, troede, at det gav ro på bagsmækken, kan de godt tro om igen.
For både politikere, samfundsdebattører og minkavlere giver erstatningen krasse ord med på vejen, og det af vidt forskellige årsager.
Selvom flere af de minkavlere, som Kristeligt Dagblad har talt, mener, at ”noget i aftalen er godt nok”, er stemningen ikke præget af taknemmelighed.
For Hanne Kristensen, hvis mor grundlagde minkfarmen ved Hjallerup i Vendsyssel, handler det om mere end penge. Hun føler sig slået 30 år tilbage, og familien opgiver nu at videregive bedriften til sønnen.
”Mit dna siger minkavl, men lige nu magter jeg det godt nok ikke, for kan vi blive udsat for det her igen? Med aflivningerne af alle danske avlsdyr har Kina og Østeuropa løbet os over ende. Jeg kan ikke se nogen fremtid i branchen herhjemme. Det er en tvangslukning af erhvervet, der er sket,” siger Hanne Kristensen, som nu skal ud og søge lønmodtagerjob.
”Hvis der da er nogen, der vil have en kontoruddannet, som ikke har været på markedet i 30 år,” siger hun.
Om selve erstatningens størrelse kan hun ikke udtale sig endnu.
”Det hele er så nyt, og nu skal vi lige have læst aftalen igennem med hjælp fra revisor og advokat, så jeg ved endnu ikke, om vi kommer ud af det her med skindet på næsen.”
Artiklen fortsætter under grafikken
Heller ikke Anders Westergård på Gjøl i Vendsyssel er glad, selvom erstatningen blev større, end mange nok havde forventet.
”Men penge er ikke alt,” siger han, hvis far og bror også var minkavlere.
”Noget i aftalen kan være godt nok, men det er tarveligt, at den er indgået ud fra den lavkonjunktur, der i øjeblikket var i branchen. Og så skal der komme en meget større politisk konsekvens for en beslutning, der blev taget på et forkert grundlag. Det er ikke nok, at man tørrer sagen af på Mogens Jensen,” siger Anders Westergaard, som er overbevist om, at langt de fleste minkavlere vil tage pengene og lukke ned. Det vil han selv.
”Jeg kan ikke se, at fremtiden inden for branchen har gang på jorden. Erhvervet er dødt.”
Netop faren for, at erhvervet dør, er en af grundene til, at De Konservative ikke er med i aftalen, fortæller partiets finansordfører, tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov. Han mener, at den store forskel i erstatning for de avlere, som vælger at lukke helt, og dem, der vil genstarte deres virksomhed, gør det langt mere attraktivt at dreje nøglen om.
”Det har medført en aftale, som skatteyderne kommer til at hænge på, der er langt dyrere end nødvendigt. Desuden mister vi sandsynligvis de sidste rester af et helt erhverv, selvom en del af det kunne være reddet,” siger Rasmus Jarlov.
Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er også kritisk over for aftalen. Han er især ærgerlig over, at man fortsat holder døren åben for minkdrift herhjemme.
”Det undrer mig, at man, når man nu har den store tegnebog fremme, ikke har benyttet lejligheden til at udfase minkproduktion fuldstændigt. Det er en produktion, som også i fremtiden vil indeholde sundhedsrisici for befolkningen, og som er udtryk for en efter min mening horribel omgang med andre levende væsener, ligesom den har en række miljømæssige omkostninger,” siger han.
Han har også svært ved at forstå, at aftalepartierne har været i stand til at finde så mange penge til en erstatning, når man, mener han, har svært ved at finde penge til eksempelvis bedre forhold i psykiatrien eller kampen mod klimaforandringerne.
”Man kan nemt få den tanke, at den store erstatning er et forsøg på at slippe ud af noget, som mildest talt har været en uheldig proces. Det kan umiddelbart virke, som om at beløbet er sat så højt i et forsøg på at købe aflad,” siger Mickey Gjerris.
Det er regeringen, Venstre, De Radikale, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti, der er blevet enige om erstatningen. Og hos Venstre er man godt tilfreds med aftalen, omend den ”ikke er perfekt”, forklarer erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen. Han mener dog, at den brede aftale vidner om, at den ”nok er landet et meget fornuftigt sted”.
”Aftalen er markant bedre end den, regeringen lagde op til i november, der ikke tilnærmelsesvis havde dækket minkavlernes tab. Målet har været, at så få minkavlere som overhovedet muligt – forhåbentligvis ingen – ender med at stå i en situation, hvor de har en kæmpe gæld. Det er en aftale, der sigter efter, at der hverken er nogen, som forgyldes eller bliver forgældet,” siger han om beløbets størrelse.
”Og så er jeg godt tilfreds med, at døren holdes åben for de minkavlere, der ønsker at starte op på ny. Det mener jeg kun er fair,” siger han.