Prøv avisen

Skal enlige mænd kunne benytte sig af rugemødre?

”Hvis nogen har ret til et barn, skal alle have ret til et barn. Retten bør gælde for begge køn, hvis der altså findes måder at opnå det på, der ikke er til skade for andre mennesker,” mener Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet. Foto: NIMA STOCK

Enlige mænd skal kunne få børn ved hjælp af rugemødre, ligesom enlige kvinder kan få børn med donorsæd, mener 4 ud af 10 danskere. Men ligestilling må vige for den biologiske virkelighed, når det gælder retten til børn, siger fagfolk

På Vesterbro i København ligger en vuggestue, hvor 3 ud af 12 børn sidste år var undfanget med donorsæd og født af en enlig mor – altså hvert fjerde barn. Hele sidste år blev i alt 580 børn født af en dansk kvinde uden en partner, anslår Dansk Fertilitetsselskab. Mænd, derimod, har ikke samme mulighed for at blive fædre alene, og det vil en stor gruppe danskere gerne ændre på.

44 procent siger nemlig ja til, at en enlig mand skal have mulighed for at blive biologisk far til et barn ved hjælp af en såkaldt rugemor, det vil sige en kvinde, der bærer barnet, men giver det fra sig efter fødslen. 34 procent afviser den mulighed, mens 18 procent ikke har taget stilling, og 4 procent ikke ønsker at svare. Det viser en meningsmåling foretaget af Epinion for DR og stillet til rådighed for Kristeligt Dagblad.

Rugemoderskab er i dag ulovligt i Danmark, men det bør det ikke være, siger May-Britt Kattrup, Liberal Alliances sundhedsordfører, der ligesom 4 ud af 10 danskere gerne vil ligestille mænd med kvinder, når det gælder reproduktion.

”Jeg synes, der bør være ligestilling, og som udgangspunkt går jeg ind for, at man skal kunne få rugemødre i Danmark. Jeg kan ikke se, at fædre er dårligere forældre end mødre, og ønsker man at tage sådan et initiativ som enlig mand og engagere en rugemor, så er det, fordi man virkelig ønsker barnet og vil give det et dejligt og trygt liv,” siger hun.

Men dilemmaerne står i kø, hvis mænd skal stilles lige med kvinder i adgangen til at få børn alene, advarer fagfolk inden for både sundhed og etik.

Professor Søren Ziebe, klinikchef ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, afviser, at sagen overhovedet er væsentlig.

”Jeg brænder ikke for at tale om rugemoderskab til enlige mænd, for det er et meget lille problem. På Rigshospitalet har vi lavet fertilitetsrådgivning, hvor flere end 2000 mennesker har fået vurderet deres reproduktionsevner, og et slag på tasken er, at fire af dem var enlige mænd. Det tyder på, at det ikke er et stort problem på samfundsplan, selvom jeg anerkender, at det kan være det for den enkelte,” siger han.

En anden vurdering har dog Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed. Han henviser til, at hver femte mand i dag aldrig får børn – og at mange sørger over tabet af familie.

”Vi ved, at flere mænd i dag ikke får et parforhold i forhold til tidligere, så der er ingen tvivl om, at flere mænd vil få et liv uden børn. Mange synes, det er tomt og trist. De siger til mig, at de ønsker børn for at have nogen at høre sammen med i livet, og at børn desuden driver dem til at tage bedre vare på sig selv og deres helbred.”

Han mener, at der er et reelt problem med manglende ligestilling. Men løsningen på problemet er ikke oplagt.

”Hvis nogen har ret til et barn, skal alle have ret til et barn. Retten bør gælde for begge køn, hvis der altså findes måder at opnå det på, der ikke er til skade for andre mennesker,” siger han.

Rugemoderskabet er næppe en sådan uskadelig metode, mener blandt andre Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet. For der er ingen sammenligning mellem enlige kvinders adgang til ”en klat sæd – groft sagt” – og mænds potentielle adgang til en rugemor.

”Behovet for ligestilling må vejes op mod den virkelighed, der følger med. Som kvinde skal du ’bare’ have den her anonyme sæd, og så kører en normal proces med graviditet og fødsel. Som mand skal du derimod bruge et andet levende menneske til at opbevare fostret i ni måneder, føde det – og så snupper du det,” siger han.

Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd og børnelæge, bekymrer sig også om balancen mellem et sociokulturelt behov for ligestilling og den biologiske virkelighed, som det behov indebærer.

”Rugemoderskab er potentielt meget problematisk. At gennemføre en graviditet er en stor ting, og få vil gøre det som vennetjeneste. Derfor er der en stor risiko for, at rugemoderskab vil få et kommercielt aspekt. Jeg mener ikke, at det skal være et arbejde for nogen at føde børn for andre,” siger han og peger på, at Indien og Thailand har indført restriktioner i den rugemorindustri, som eksisterer der ”i erkendelse af, at det er svært at organisere, uden at det går ud over dem, som er rugemødre”.

May-Britt Kattrup anerkender, at etikken er vanskelig.

”De etiske spørgsmål om de praktiske problemstillinger skal belyses, så alle fordele og ulemper kommer frem. Jeg siger ikke, at vi skal indføre det i morgen, men jeg synes godt, vi kan begynde at se på det den dag i morgen.”

DR sætter i to programmer ufrivillig barnløshed hos mænd under lup. ”Vil du føde mit barn” bliver næste gang sendt mandag den 5. december på DR 2.