Prøv avisen

Store bededag: Fridag eller arbejdsdag?

Forslaget om at afskaffe store bededag skyldes S-R-SF-regeringens ønske om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Men det har fået debatten til at blusse op. Kirkerne vil også høres, fordi store bededag også er store konfirmationsdag. Foto: .

Forbedring af økonomien og de store følelser tørner sammen om store bededag, der er i fare for at blive droppet som fridag

De helt store følelser er kommet i spil og tørner sammen med det basale behov for at forbedre Danmarks økonomi. Skal store bededag fortsat være en fridag, eller skal det være en arbejdsdag?

Forslaget om at afskaffe store bededag skyldes S-R-SF-regeringens ønske om i forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Men det har fået debatten til at blusse op. Kirkerne vil også høres, fordi store bededag også er store konfirmationsdag.

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) ser fordomsfrit på debatten om at gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag, men erkender, at der er brug for, at man tænker sig godt om.

Jeg lytter med interesse til debatten. Danmark står jo i en situation, hvor man må se fordomsfrit på alle forslag, som kan forbedre økonomien. Det, synes jeg, er vigtigt, siger Manu Sareen og fortsætter:

Men som det fremgår af debatten, er der mange følelser forbundet med idéen om at afskaffe store bededag som helligdag. Derfor er der brug for, at vi tænker os godt om, før vi tager stilling.

Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller oplyser, at store bededag har fået stor betydning som konfirmationsdag. Derfor ser han gerne dagen bevaret som helligdag.

Både Socialdemokraternes og Venstres kirkeordførere samt Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører har dog afvist at røre ved store bededag på grund af dagens betydning som konfirmationsdag.

Til gengæld har ligestilling- og kirkeministerens radikale partifæller støttet forslaget, som ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan give to milliarder kroner mere i statskassen om året og øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer.

Det svarer til halvdelen af regeringens målsætning med trepartsforhandlingerne, der ifølge regeringsgrundlaget skal stampe fire milliarder kroner op af jorden og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.

Ud over store bededag er en afskaffelse af de offentligt ansattes frokostpauser og 1. maj blevet nævnt som muligheder, hvor alle skal hjælpe med til at øge arbejdsudbuddet. Det vækker harme hos de offentligt ansatte i FOA, hvor formanden, Dennis Kristensen, ikke mener, at løsningen er at tvinge alle til at arbejde mere.

Jeg synes hellere, at man skulle prøve at finde nogle gulerødder til dem, som gerne vil og kan arbejde mere, siger Dennis Kristensen.

FOA-formanden ser det dog mest som forpostfægterier forud for forhandlingerne.

/ritzau/