800.000 kroner for at hjælpe fire nydanskere igennem et antiradikaliseringsforløb i Odense Kommune. 957.000 kroner for at indrullere fem traumatiserede flygtninge eller indvandrere i et internt praktikforløb i Københavns Kommune.
I Københavns Kommune havde man et mål om at få 30 borgere igennem projektet og at udvikle metoder til at integrere dem på arbejdsmarkedet, men ingen af delene lykkedes. I Odense Kommune var man også langt fra målsætningen. Problemet var, at man ikke havde ”tilstrækkelige sager til at afprøve konceptet”.
En af de største afdækninger af integrationsprojekter til dato viser, at eksemplerne fra Odense og København ikke er enestående.
Via en aktindsigt hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet har Kristeligt Dagblad fået adgang til en lang række evalueringsrapporter for integrationsprojekter støttet af satspuljemidler. Satspuljen er statsligt finansieret, og hvert år uddeles der satspuljemidler til sociale projekter.
En optælling viser, at kun 13 af de undersøgte 48 integrationsprojekter har opfyldt de mål, som de selv har opstillet. 29 har ikke opfyldt målene, og de resterende 6 projekter har ikke angivet, om de har opfyldt målene fuldstændig. Det er projektmagerne selv, der har konkluderet, at de for flertallets vedkommende ikke har indfriet målene.
Der er tale om projekter for mere end 32 millioner kroner. Projekterne er løbet fra 2011 til 2017.
Det er overraskende, at så stor en del af projekterne ikke har kunnet nå deres mål, mener eksperter. En af dem er seniorforsker Iben Bolvig, der blandt andet forsker i effekten af integrationsindsatser ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:
”Det kan godt overraske mig, at de aktører, der er tættest på brugerne og udvikler projektet, ikke har bedre styr på eksempelvis at få fat i deres målgruppe. Så er projektet jo slået fejl fra starten. Jeg tror, at alle vil finde det utilfredsstillende, at så få projekter når deres mål,” siger Iben Bolvig, der peger på flere grunde til, at det kan være svært at få integrationsprojekter til at lykkes. Dels kan det være svært at vurdere, hvor mange flygtninge der kommer til landet, og hvor stor målgruppen er. Dels kan reformer på forskellige områder også betyde noget for, hvor stor målgruppen er.
”Men når det er sagt, så er det dårligt forarbejde, hvis man skyder meget langt forbi i forhold til målgruppen,” siger Iben Bolvig.
Også Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, undrer sig over, at så få af projekterne har nået deres mål. Han forsker i indvandring og arbejdsmarked.
”Det er tit svære målgrupper at arbejde med, men så burde målene sættes derefter, for de har selv været inde over og været med til at evaluere. Generelt om satspulje-projekter kan man sige, at det virker noget tilfældigt, hvordan målene og ambitionerne sættes op. Det er måske heller ikke altid hensigtsmæssigt, at de, der får pengene og sætter målene, skal forsøge at evaluere dem,” siger Jacob Nielsen Arendt.
Ifølge Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, bør opgørelsen give anledning til at gentænke synet på integrationsprojekter.
”Det bekræfter vores antagelse om, at integration ikke lykkes med alle mulige midlertidige projekter finansieret med gode viljer og penge fra satspuljen,” siger Mattias Tesfaye, som i stedet mener, at integrationen skal ske igennem ”samfundets bærende institutioner” som daginstitutioner, folkeskolen og idrætsforeninger.
”Det har ikke været alle mulige midlertidige projekter, men de store fælles institutioner, der har gjort os til en aktiv del af samfundet. Derfor er vi meget skeptiske over det puljetyranni, som jeres (Kristeligt Dagblads, red.) undersøgelse også er udtryk for. Vi er selv ansvarlige for de projekter, men vi må slappe af med profileringen af os selv, hvor vi giver midler til forskellige projekter uden effekt,” siger Mattias Tesfaye.
Nogle af integrationsprojekterne har givetvis været spild af penge, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
”Jeg er enig i, at det ikke er alle integrationsprojekter, der er sat i søen i det her land gennem tiden, der har haft den forventede effekt. Faktisk er vi nok nødt til at erkende, at noget af det kan have været spild af penge,” skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad, hvor hun henviser til en politisk aftale fra efteråret 2015, hvor man aftalte at prioritere få og større initiativer.
”Derfor har jeg også haft en stor interesse i at se på, hvad der gavner integrationen bedst muligt og i den forbindelse strammet op på, hvem der får tildelt midler, så vi får mest mulig integration for pengene. I tidligere tider har der været en tendens til at igangsætte mange små satspuljeprojekter, og det vil jeg da medgive kan have haft en begrænset effekt,” skriver ministeren.
I Odense Kommune mener man dog ikke, at de to integrationsprojekter til sammenlagt 800.000 kroner har været ”spild af pengene”, selvom der kun har været fire brugere igennem i projektperioden.
”Jeg synes, at det er en forkert præmis, hvis man siger, at der ikke er kommet noget godt ud af det. I dag er projekterne en integreret del af det tilbud, vi har i forhold til antiradikalisering. Så jeg mener ikke, at man kan se projekterne som en isoleret ø. For hele vores koncept i dag bygger på de erfaringer, vi fik dengang. Men den primære udfordring med projektet var, at vi havde ganske få sager om bekymringer for ekstremisme, og derfor havde vi ikke nok til at teste projektet op på,” siger Tommy Holst, chef for SSP-samarbejet i Odense Kommune.