Store forhåbninger til ny selvmordsforskning

Kan man forsvare at lave forsøg, der risikerer at skade nogen, hvis det kan hjælpe mange på længere sigt? Det mener en række selvmordsforskere, der jubler over nyt forskningsprojekt

Marianne Hvid er sygeplejerske på Amager Hospital og skal i et nyt forskningsprojekt besøge danskere, der har forsøgt selvmord, og hjælpe dem tilbage til livet og til mulighederne for at blive hjulpet. -- Foto: Leif Tuxen.
Marianne Hvid er sygeplejerske på Amager Hospital og skal i et nyt forskningsprojekt besøge danskere, der har forsøgt selvmord, og hjælpe dem tilbage til livet og til mulighederne for at blive hjulpet. -- Foto: Leif Tuxen.

Marianne Hvid glæder sig. Hun er sygeplejerske på Amager Hospital, og forhåbentlig skal hun igen snart tage ud til mennesker, der er udskrevet fra hospitalet efter et selvmordsforsøg. Hun skal lytte til deres problemer, hjælpe dem væk fra tankerne om selvmord og videre til efterbehandling hos psykolog eller psykiater.

Det har hun allerede gjort i et år med gode resultater. Hvor det tidligere var hver tredje, der forsøgte selvmord igen, er det nu kun hver tiende. Men de resultater kan ikke godkendes som troværdige og holdbare, før ordningen er blevet underkastet egentlig forskning i form af et såkaldt lodtrækningsforsøg. Her skal en gruppe på 60 patienter have tilbudt Mariannes hjælp, og så skal effekten sammenlignes med en kontrolgruppe på andre 60 mennesker, som får hospitalets normale hjælp. Det vil typisk sige en henvisning til egen læge uden opfølgning.

Før forsøget kan gå i gang, skal det dog godkendes af København Kommunes videnskabsetiske komité, for det er ikke uproblematisk at lave lodtrækningsforsøg med mennesker, der er på randen af selvmord. Og det er den godkendelse, Marianne Hvid og projektets leder, overlæge August Wang, venter på.

Det vil være en overraskelse, hvis de får et nej, mener August Wang.

– Der er et etisk dilemma indbygget i lodtrækningen, fordi nogle jo ikke får den behandling, hvis gode virkning vi gerne vil have dokumenteret. Men der ligger samtidig et krav fra det offentlige system om i højere grad at dokumentere, hvad der faktisk virker inden for forebyggelsen af selvmord, og hvis selve dokumentationen så afvises, fordi den er uetisk, giver det jo ikke mening, siger han.

Han er dog udmærket klar over, at konsekvensen af ikke at få en sygeplejerske på hjemmebesøg kan være dødsfald blandt patienterne.

– Hvis nogen viser tegn på at blive dårligere af forsøget, hiver vi dem straks ud af projektet. Så må vi tage os af dem på en anden måde. Men vi er nødt til at holde for øje, at alternativet til undersøgelsen er, at alle får en ganske vist lige, men ofte også dårlig og tilfældig hjælp, som det er tilfældet i dag, siger August Wang.

Der findes i Danmark kun egentlige efterbehandlingstilbud i Århus og Odense i form af et selvmordsforebyggelsescenter, som lægerne kan henvise til. Et lignende center i København blev sparet væk sidste år. Herudover kan lægerne kun henvise til enkeltstående tilbud såsom studenterrådgivningen eller Center for Voldtægtsofre.

– Hele det forebyggende arbejde med selvmordstruede er præget af ildsjæle med småprojekter, hvis virkning ikke er dokumenteret og derfor ikke kan udbredes. Det er desværre stadig et tabuiseret og overset område, hvor der ikke er tradition for at bruge videnskabelig forskning. Jeg har forsøgt at komme i gang i årevis, men der har simpelthen ikke været penge til det, siger August Wang.

Nu er der omsider kommet penge. Socialministeriet har afsat midler, så forskningsprojektet kan køre i tre år. Hvis altså tilladelsen fra den videnskabetiske komité kommer.

Marianne Hvid og August Wang er ikke de eneste, der holder vejret i disse dage og håber på grønt lys. Det gør en lang række selvmordsforskere også. De har i flere år efterlyst lodtrækningsforsøg til at rydde op i junglen af mere eller mindre virkningsfulde tilbud til selvmordstruede danskere.

– På rigtig mange af landets sygehuse får de fleste selvmordstruede blot besked om at opsøge egen læge. Sygehuspersonalet har svært ved at finde ud af, hvad de ellers skal gøre af dem, siger en af landets førende selvmordsforskere, overlæge på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, Merete Nordentoft.

– Men hvis vi får videnskabeligt dokumenteret, at en behandlingsform virker, skal der virkelig være gode argumenter for ikke at indføre det på landsplan. Og det kan revolutionere indsatsen over for selvmordstruede og halvere antallet af selvmord i Danmark, siger hun.

Og hun får opbakning af blandt andet den tidligere formand for Center for Selvmordsforskning i Odense, Unni Bille-Brahe, der i dag er formand for Foreningen for Efterladte efter Selvmord.

– Vi ved, at to tredjedele af alle selvmordstruede forsøger selvmord mere end én gang. Så det er afgørende, at vi bliver bedre i opsamlingsfasen, og der kan ordningen på Amager Hospital virkelig gøre en forskel, siger hun.

Hun peger på en særlig dansk tradition for at værne om privatlivets fred som årsag til, at lodtrækningsforsøg ikke for længst er blevet brugt til at finde ud af, hvilke behandlingsmetoder man skal satse på.

– I Norge har man eksempelvis ordninger, der tvinger mennesker, der har forsøgt selvmord, til at modtage hjemmebesøg fra en sygeplejerske. Der værner man heller ikke på samme måde om patientens anonymitet, og det giver en række opfølgningsmuligheder. Og det virker. Det kan vi jo se på selvmordstallene, siger hun.

Det er dog ikke helt uden grund, at København Kommunes videnskabsetiske komité lige nu tygger på ansøgningen om at sætte forsøget i gang.

Lodtrækningsforsøg med særligt udsatte grupper såsom psykisk syge, demente, terminale kræftpatienter eller børn kræver etiske overvejelser. For der vil ofte være en forøget risiko ved at deltage.

På Center for Selvmordsforebyggelse i Århus er ledende psykolog Bente Hjort Madsen da også principielt betænkelig ved at bruge lodtrækning på selvmordstruede.

– Det virker jo uetisk bare at sende en person hjem, der lige har forsøgt selvmord, hvis der findes bedre alternativer. Jeg kan godt forestille mig et ramaskrig i befolkningen, hvis forsøget bliver gennemført, for hvad med de pårørende til dem i kontrolgruppen, der ved, at der findes bedre alternativer?, siger hun.

Det og mange andre spørgsmål vil sikkert blive diskuteret i morgen verden over, når Verdens Selvmordsforebyggelsesdag bliver afholdt. I den anledning vil en lang række arrangementer blive gennemført – også i Danmark – for at markere, at selvmord stadig er et internationalt problem.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk