Store geografiske forskelle på gymnasiefravær

Fraværsprocenten er langt højere på københavnske end på jyske gymnasier, viser nye tal. Gymnasiet har større autoritet i Jylland, siger jysk rektor. Københavnsk rektor peger på sociale problemer som forklaring på højt fravær. Det holder ikke, siger LA-ordfører

Fraværsprocenten blandt kommende jyske studenter er lavere end blandt studerende på københavnske gymnasier.
Fraværsprocenten blandt kommende jyske studenter er lavere end blandt studerende på københavnske gymnasier. Foto: Kristian Sæderup/Ritzau Scanpix/modelfoto.

Der findes mange muntre sammenligninger mellem jyder og københavnere:

At jyder er hyggelige, og at københavnere er arrogante. At jyder er bondske og københavnere internationale. At jyder er jordnære, mens københavnere er mere fremme i skoene.

Meget af dette beror på fordomme, men på i hvert fald ét område er der signifikant stor forskel på jyder og københavnere, viser nye tal fra Undervisningsministeriet: Fraværsprocenten på flere af gymnasierne i hovedstadsområdet er nemlig langt højere end på en række jyske gymnasier.

Således optager jyske gymnasier 9 pladser på listen med de 10 gymnasier, hvor der i skoleåret 2017-2018 var lavest fravær. Omvendt ligger 7 af 10 gymnasier med højest fravær i hovedstadsområdet. Frederiksberg HF-kursus topper med en fraværsprocent på 21,1 procent, mens eleverne på Mariagerfjord Gymnasium har landets laveeste fravær på 5,9 procent. Landsgennemsnittet var 9,1 procent, og fraværstallene er ikke påvirket af de nye regler, hvor man får fravær, hvis man blot kommer et minut for sent.

Netop på det jyske gymnasium nær Hobro har rektor Jette Engelbreth også studset over de geografiske forskelle.

”Der er nok nogle forskelle mellem storby-gymnasierne og dem i provinsen. Nogle ting kommer senere til os end til Falkonergårdens Gymnasium (på Frederiksberg, red.). Det kunne være trends omkring stoffer,” siger Jette Engelbreth:

”Samtidig er der nok også en anden kultur her, hvor skolen måske i højere grad er en institution med autoritet, uden at jeg dermed vil hænge andre gymnasier ud. Der ligger heller ikke lige en café rundt om hjørnet her, og busserne går kun ved skolestart og skoleslutningen. Hvis eleverne vil have en burger til frokost, så er der tyve kilometer til Haverslev og en McDonald’s. Så langt gider de ikke køre, når vi har en velfungerende kantine,” siger rektoren.

Københavns Åbne Gymnasium havde i samme periode et gennemsnitligt fravær på 12,1 procent. Her peger rektor Anne-Birgitte Rasmussen på sociale forhold, når hun skal forklare, hvorfor hendes gymnasium har så højt et fravær. Samtidig peger hun på, at der er en HF-linje på gymnasiet, hvor der typisk er højere fravær blandt eleverne. Der er dog også en HF-linje på Mariagerfjord Gymnasium.

”Men vi har også mange med en gymnasie-fremmed baggrund, der skal hjælpes igennem, og erfaringen er også, at det lykkes, selvom fraværet i perioder er højt,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Teorien om at højt fravær i københavnsområdet skyldes sociale problemer, abonnerer Henrik Dahl, undervisningsordfører for Liberal Alliance, dog ikke på.

”Jyder har bare en højere arbejdsmoral, end man har i København. Moralen ude på landet og i de mindre byer er ikke gået i opløsning på samme måde, som den er i København. I Jylland kan du stille din cykel fra dig uden at låse den. Det kan du ikke i København, hvor man er mere anonym. I Jylland er det samtidig forbundet med vanære at pjække, og det er det ikke på samme måde i København,” siger Henrik Dahl, der er uddannet sociolog.

Tilbage på Københavns Åbne Gymnasium mener rektor Anne-Birgitte Rasmussen ikke, at moralen blandt hendes elever er i opløsning.

”Når jeg taler med de unge mennesker, der i perioder har et højt fravær, er det fordi, at der sker ting i deres liv. Det er forældre, der er syge eller skal skilles, og søskende, der kommer ud for nogle uheldige ting. Vi har også en del unge med angst og depression,” siger hun.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er formand Malte Sauerland-Paulsen af den overbevisning, at ”tal ikke betyder noget i sig selv”.

”Derfor synes jeg også, at det er mærkeligt at skulle vurdere, om tallet er for højt eller lavt. I stedet burde vi se på, hvordan man kan ændre de omstændigheder, der gør, at eleverne er fraværende. Hvis man anser fraværet som udtryk for pjækkeri, viser det i hvert fald, at man ikke vil se på, hvorfor der er problemer. Fraværet skyldes blandt andet, at mange elever er så stressede, at de ikke kan komme i skole. Der er også eksempler på elever, der tager syge i skolen af frygt for fravær,” siger han.

Men der er store geografiske forskelle på fraværsprocenten, og så stor geografisk forskel er der vel ikke på, hvor syge eleverne er?

”Jeg ved ikke, hvordan man skal forklare den geografiske skævhed. Men det har tidligere været et problem, at morgentrafikken i byerne har betydet, at eleverne kommer forsinket i skole.”

Men der kører vel netop flere busser i storbyområderne end på landet, hvor der måske kun er en bus, der kører ud til gymnasiet?

”Nu har der også været undersøgelser, der viste, at landets gymnasieelever sov dårligere end gennemsnittet i befolkningen, så det er ikke kun et spørgsmål om, at man kan tage en tidligere bus. Hvis man er diagnosticeret med en psykisk lidelse som angst og depression, har man måske netop brug for en times ekstra søvn.”