Når verden er i krise, skaber det et behov for helte. I den aktuelle coronapandemi har alverdens medier rapporteret om tapre læger og sygeplejersker. Det amerikanske nyhedsmedie CNN har udpeget hverdags-coronahelte som restaurantejeren i Myrtle Beach, South Carolina, der serverer gratis mad til lokale fattige børn, som plejede at få deres eneste måltider i skolen, og de to unge klassiske musikere i Columbus, Ohio, der tager rundt til selv-isolerede ældre og giver koncert for dem.
Men når der er brug for ekstraordinære helte, plejer litteraturen at levere varen. Og set gennem århundrederne er et stort antal helte vokset ud af kriser. For eksempel havde den vestlige verden James Bond at støtte sig til under den kolde krig, Superman blev skabt lige på tærsklen til Anden Verdenskrig, og i tiden omkring Første Verdenskrig kom Tarzan til verden.
”For at samfundet har brug for en helt, skal der være noget at lave, så der er nok en tendens til, at historier om den ekstraordinære helt hører bestemte perioder til, mens perioder uden de store problemer kalder på andre litterære figurer,” siger Palle Schantz Lauridsen, lektor ved Københavns Universitet, som i januar forsvarede doktordisputatsen ”Sherlock Holmes findes ikke” om en af de største litterære heltefigurers betydning i dansk mediekultur.
Han påpeger, at den ekstraordinære engelske mester-detektiv ifølge sin egen forfatter, Arthur Conan Doyle, skulle ses som Det Britiske Imperiums immunforsvar over for de farlige trusler, som lurede overalt, da Sherlock Holmes kom til verden i 1887. Senere blev Holmes meget bevidst genudgivet på dansk i efteråret 1943 – netop som den politiske tilpasning til Hitlers Tyskland var opgivet, og der var brug for en engelsk helteskikkelse at sætte ind i modstandskampen.
Ifølge Palle Schantz Lauridsen er der det fælles træk ved mange af de mest kendte litterære heltefigurer, at de ikke har en almindelig hverdag, men står uden for samfundet og måske derfor også dets krise. Et menneske blandt aber i junglen. En hemmelig agent uden fortid. En excentrisk detektiv med overnaturlige iagttagelses-evner.
”Heltene er enere, der er blevet udstødt. Vi hører aldrig om Sherlock Holmes’ eller James Bonds forældre, Harry Potter og Pippi Langstrømpe er børn, der vokser op uden forældre. En nyere forlængelse af Pippifiguren er Lisbeth Salander fra svenske Stieg Larssons krimier, der ikke alene er forældreløs, men har haft den værst tænkelige fortid,” påpeger han.
Går vi meget længere tilbage i historien, dukker en anden engelsk heltefigur op fra legenderne, som var fredløs og udstødt, men populær blandt de fattige og svage i svære tider.
”I middelalderens England kunne den jævne befolkning ikke regne med, at loven var på deres side, og den lokale sherif havde lov til at vride alle de penge ud af befolkningen i skatter, som han kunne. Det er på denne baggrund, at fortællingen opstår om den lovløse som en stærk beskytter af de svage. Jeg ser Robin Hood som en verdslig version af tidens mange religiøse beretninger om martyrer og helgener,” siger Henrik Thiil Nielsen, MA i engelsk, som gennem 40 år har gransket Robin Hood-mytens oprindelse.
Det er i år 600 år siden, at den første kendte nedskrevne beretning om Robin Hood blev forfattet. I dag indleder Kristeligt Dagblad en artikelserie om de litterære helte, som siden 1420 er trådt til, når truslerne var størst. De syv udvalgte figurer er højst forskellige. Men måske kan de hjælpe med at holde modet oppe, mens verden venter på, at en forfatter skaber en ekstraordinær, virusbekæmpende helt til coronatiden.