Danmark kan blive en lus mellem to negle: Arktis udstiller stormagternes rivalisering

Blinkens nordatlantiske turné er det seneste bevis på, at Arktis kommer til at indtage en nøglerolle i fremtidens geopolitiske holmgang mellem stormagterne Rusland, Kina og USA

USA vil sikre sig mod en trussel fra Rusland og inddæmme Kinas betydning i verdenssamfundet, lyder vurderingen fra forfatter og journalist Martin Breum. Her ses en russisk soldat patruljere på Kotelny-øen i Sibirien.
USA vil sikre sig mod en trussel fra Rusland og inddæmme Kinas betydning i verdenssamfundet, lyder vurderingen fra forfatter og journalist Martin Breum. Her ses en russisk soldat patruljere på Kotelny-øen i Sibirien. Foto: Maxime Popov/AFP/Ritzau Scanpix

Det var spørgsmålet om Arktis, Grønland og Rigsfællesskabet, der stod højest på den diplomatiske huskeliste, da den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i går var på lynvisit i København. Her holdt han blandt andet møde med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og de færøske og grønlandske kolleger forud for et møde i Arktisk Råd i Reykjavik i morgen.

Blinkens nordatlantiske turné er det seneste bevis på, at der i den amerikanske regering hersker en stigende bevidsthed om, at Arktis kommer til at indtage en nøglerolle i fremtidens geopolitiske holmgang mellem stormagterne Rusland, Kina og USA.

Det vurderer journalist og forfatter Martin Breum, der især beskæftiger sig med Arktis og grønlandske samfundsforhold.

”Situationen i Arktis er en forlængelse af den stormagtsrivalisering, vi allerede kender. USA vil sikre sig mod en trussel fra Rusland og inddæmme Kinas betydning i verdenssamfundet.”

Og her kan Danmark og resten af Rigsfællesskabet hurtigt blive en lus mellem to negle.

”De politiske ledere i Grønland er opmærksomme på landets fornyede betydning for USA i det geopolitiske spil. Men den danske regering fastholder et monopol på forsvars- og sikkerheds-politikken,” siger Martin Breum.

Den hastige udvikling i Arktis kommer blandt andet på baggrund af de smeltende ishave, der på sigt vil gøre det muligt at bruge den såkaldte Nordvestpassage langs Nordamerikas nordlige kyst. Men det handler også om adgang til olie og sjældne råstoffer. Tilsammen kan de mange komponenter være med til at rykke på de tektoniske magtplader stormagterne imellem.

”En meget stor del af Ruslands produktion af olie, gas og mineraler finder sted i de arktiske provinser, og det er en meget væsentlig del af fundamentet under Putins styre i Moskva,” siger Martin Breum, der fremhæver, at også Kina er begyndt at spille en stigende rolle i regionen, selvom landet ikke regnes som en arktisk nation.

Biden-administrationens Arktis-politik er endnu ikke fuldt færdigudviklet. Men interessen for havnefaciliteter til amerikanske krigsskibe, mere og bedre overvågning af luft og hav og udvinding af Grønlands strategisk vigtige sjældne jordarter forventes at ville ligge øverst på dagsordenen.

Ifølge Martin Breum er det ”afgørende at holde øje med den øgede amerikanske militære tilstedeværelse i Nordatlanten og Arktis.”

”Der er ikke mange, der taler om tillidsskabende foranstaltninger. Det er indlysende, at der mangler fora, hvor især Rusland og USA kan tale sammen om, hvordan man sikrer sig mod uheld, ufred og spændinger.”

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan ved det samfundsvidenskabelige institut på Københavns Universitet, vurderer, at den voksende amerikanske interesse i Grønland og Arktis baserer sig på en stigende bekymring over en situation, som man i det store hele har negligeret i 20 år til fordel for blandt andet krigene i Mellemøsten. Han afviser dog alle gisninger om akutte sikkerhedsmæssige problemer.

”Det er ikke Pakistan, men et sted med meget få mennesker og meget store afstande. Vi taler om, at klimaforandringerne vil skabe en ny sørute fra Asien til Nordamerika. Men det er ikke sket endnu. Vi taler også om råstof-udvinding, men det er heller ikke sket endnu. Men det kommer snart, og det er det, man forbereder sig på.”

Der var heller ligefrem optræk til konflikt, da Blinken og hans storsmilende vært Jeppe Kofod mødte pressen i går eftermiddag. Til gengæld var der ros til Danmark og Folketinget, der i januar afsatte 1,5 milliarder kroner til blandt andet droner og radarer, der skal overvåge Rigsfællesskabets territorier.

”Danmark gearer op. De har investeret 240 millioner dollars i teknologi, der grundlæggende skal sørge for, at vi ved, hvem der laver hvad, og hvor de gør det,” konstaterede Blinken.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er det en kendt sag, at amerikanerne vil have Danmark til at hæve forsvarsbudgetterne til to procent af bnp, som det er aftalt med de andre Nato-lande. Står det til amerikanerne, skal vi nemlig tage et langt større ansvar for både ”sikkerhed og overvågning” i Arktis.

Ifølge Jeppe Kofod er Danmark godt på vej med den nye Arktis-aftale, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget.

”Vi sikrer, at vi har kapaciteten til at holde øje med, hvad der sker i regionen, så vi kan beskytte vores suverænitet.”