Stort fald i antallet af aborter blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund

Faldet i abortkvotienten gælder næsten alle landets store indvandrergrupper, blandt andre kvinder med somalisk, eks-jugoslavisk, irakisk, filippinsk, kinesisk og pakistansk baggrund. Iranske kvinder havde i 2015 den højeste kvotient på 26 aborter pr. 1000 kvinder, men også her er faldet tydeligt, ni år tidligere var kvotienten på 31. Foto: Nima Stock / POLFOTO

Ikke-vestlige indvandrerkvinders abortkvotient falder markant og nærmer sig den for kvinder med dansk oprindelse

Langt færre kvinder med indvandrerbaggrund får i dag abort i forhold til tidligere. De seneste 10 år er abortkvotienten for indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund faldet med en tredjedel, så kvinderne i 2015 havde en kvotient på 15 aborter pr. 1000 kvinder mod 22 i 2006, viser en ny rapport om legalt provokerede aborter fra Sundhedsstyrelsen.

Kvotienten for kvinder med dansk baggrund har i hele perioden været stabil på cirka 11 aborter pr. 1000 kvinder.

Anne-Marie Nybo Andersen er professor ved Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet og har deltaget i udarbejdelsen af rapporten.

”Abort-kvotienten er faldet betydeligt for ikke-vestlige indvandrerkvinder fra at være næsten dobbelt så høj som for danske kvinder til at være knap 50 procent større. Ulighed i sundhed bør altid få os til at overveje, om der er noget, vi kan gøre bedre, og det ser altså ud til, at uligheden på dette område er mindsket,” siger hun.

Faldet i abortkvotienten gælder næsten alle landets store indvandrergrupper, blandt andre kvinder med somalisk, eks-jugoslavisk, irakisk, filippinsk, kinesisk og pakistansk baggrund. Iranske kvinder havde i 2015 den højeste kvotient på 26 aborter pr. 1000 kvinder, men også her er faldet tydeligt, ni år tidligere var kvotienten på 31.

Intet i tallene forklarer dog, hvorfor kvinderne får færre aborter, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

”Ingen kender eller har undersøgt årsagerne. Jeg og mine kolleger vil arbejde videre og blandt andet se på, hvor stor en del af graviditeterne, der ender med uønsket abort i forskellige etniske grupper, så vi kan se, om aborttallet for eksempel er udtryk for, at antallet af uønskede graviditeter falder,” siger hun.

I Sundhedsstyrelsen peger chefkonsulent Niels Sandø på, at en stor kommunal indsats for øget seksualoplysning og fokus på reproduktiv sundhed måske kommer til udtryk i det markante fald.

”Det er selvfølgelig positivt, at abortkvotienten går ned. Det kan måske være en del af grunden, at mange kommuner omkring 2007 havde fokus på indsatser, der skulle nå ud til kvinder og familier med indvandrerbaggrund, netop fordi deres abortrate dengang var så høj,” siger han og forklarer, at indsatsen spændte fra informationsindsatser på sprogskoler og i foreninger til styrkelse af rådgivningen hos den praktiserende læge.

Generalsekretæren i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen, glæder sig.

”Det er sjældent, at man ser et fald på over 30 procent, som vi her ser blandt kvinder med indvandrerbaggrund. Følger det de sammenhænge, som vi kender fra tidligere, så er årsagen, at kvinder og par er bedre til at beskytte sig mod uønsket graviditet, og det er den vigtigste succes i det forebyggende arbejde. Det bekræfter, at legal og sikker abort og adgang til oplysning og prævention er det, der skal til, hvis man vil nedbringe antallet af aborter – ikke forbud og afholdenhedsundervisning, som vi desværre ser i mange dele af verden,” siger han og tilføjer:

”En abortrate for kvinder med dansk baggrund på 11 er noget af det laveste i verden, så vi kan generelt være tilfredse med det forebyggende arbejde med seksualoplysning og god adgang til prævention, vi har i Danmark. Når aborttallene stadig er højere blandt grupper, der kommer fra ikke-vestlige lande, giver det anledning til at se, om vi kan styrke vores oplysningsarbejde, så vi bedre når ud til disse grupper.”