Et stort flertal af danskere glæder sig over kirkegang

Når danskerne deltager i et bryllup, en begravelse eller en konfirmation, oplever flertallet det som en positiv oplevelse. Kirkens ritualer ses samtidig som en del af dansk kultur

Nedlukningen viser - ligesom her, hvor der afholdes julegudstjeneste på græsplænen ved Græse Kirke nær Frederikssund - blandt andet, hvordan danskerne sætter pris på kirken og dens mange ritualer, der følger mennesker gennem livet.
Nedlukningen viser - ligesom her, hvor der afholdes julegudstjeneste på græsplænen ved Græse Kirke nær Frederikssund - blandt andet, hvordan danskerne sætter pris på kirken og dens mange ritualer, der følger mennesker gennem livet.

Det er ikke hver søndag, danskerne valfarter til kirke. Til gengæld får de fleste en god oplevelse, når de bruger folkekirken, viser en ny undersøgelse, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag.

For 64 procent af de 1000 adspurgte var den seneste begravelse, bryllup eller konfirmation, de deltog i, en positiv eller meget positiv oplevelse, mens det for 5 procent var en negativ eller meget negativ oplevelse. Og resultatet er en ganske stor cadeau til den danske folkekirke, vurderer Hans Raun Iversen, lektor emeritus ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet.

”I mine øjne er det i virkeligheden de fem procent, der har haft en negativ oplevelse, som er værd at bide mærke i. At den andel er så lav vidner om, at folkekirken rammer meget præcist. Det er umuligt at undgå, at præsten kommer til at træde enkelte over tæerne, at nogen har en dårlig dag eller simpelthen er negativt indstillet over for kirken fra starten. Men når utilfredsheden er så lav, er det overordnede billede meget positivt,” siger han.

Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller supplerer ham:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er glædeligt, men også forventeligt. Og selvom det nok er utopisk helt at undgå, at enkelte får en negativ oplevelse i kirken, skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at det sker for så få som muligt. Samtidig er det dog vigtigt at slå fast, at vi ved en bisættelse eller begravelse i kirken ikke skal idyllisere et liv eller tale folk efter munden!” understreger han.

Ifølge Jette Bendixen Rønkilde, der blandt andet forsker i gudstjenestens teologi ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, kan en stor del af den positive oplevelse med kirkelige handlinger i høj grad tilskrives præsterne.

”Min erfaring er, at mange er virkelig gode til at lave eksempelvis meningsfulde begravelser. Og det er jo en interessant kirkelig handling, fordi det er kun en lille del – nemlig det, der sker omkring jordpåkastelsen – som er fastlagt på forhånd. Derfor tilrettelægges begravelser ofte i dialog med de pårørende, hvilket betyder, at handlingen kan få et langt mere personligt præg,” siger Jette Bendixen Rønkilde.

”De pårørende kan for eksempel vælge salmer og blomsterdekoration til kisten, og mange får således et helt andet engagement i forbindelse med netop begravelsesritualet. Det samme gælder jo – om end på en noget anderledes baggrund – ved et bryllup,” siger Jette Bendixen Rønkilde.

Den nye undersøgelse, der offentliggøres senere i denne måned, har til formål at skabe mere viden om danskernes forhold til – og brug af – folkekirken. Og de godt og vel 1000 adspurgte danskere, der både tæller medlemmer og ikke-medlemmer af folkekirken, er samtidig blevet spurgt, hvorvidt de mener, at folkekirkens ritualer er en del af de danske traditioner.

Det gør 82 procent, hvilket der ifølge Hans Raun Iversen er flere gode forklaringer på.

”Vi ved, at der er almindelig udbredt tilfredshed med især de kirkelige handlinger, og dertil kommer, at der i Danmark er meget stor tillid til folkekirken. Samtidig er det jo på godt og ondt blevet fremhævet i særligt den politiske debat, at kirken er inkarnationen af det gamle danske. Det har givetvis også en betydning.”

”Det er selvfølgelig selve oplevelsen af folkekirken, det handler om her, men man skal nok heller ikke underkende, at det også er blevet en del af tiden, at folkekirken og de danske traditioner kobles tæt sammen,” siger han.

En anden forklaring er ”den tætte sammenhæng mellem menneskers livscyklus og kirkens meningsfulde ritualer”, vurderer Jette Bendixen Rønkilde.

”Nedlukningen i forbindelse med julen er jo et godt billede på den rolle, folkekirken spiller i mange danskeres tilværelse. Det var ikke omkring nedlukningen i påsken, at der udbrød stor opstandelse, selvom højtiden jo er enormt vigtig. Det var tværtimod først til jul, da nedlukningen kom tværs af den brede befolknings traditioner i forbindelse med julefejringen, at det blev en debat for hele samfundet,” siger hun.

”Og det skyldes, at det var der, folkereligiøsiteten og folkekirkereligiøsiteten smeltede sammen. Der, hvor traditionerne kom i spil. Helt fra vores skolegang har vi været vant til, at juleafslutningen indebar en tur i kirke, og det ligger fortsat dybt i mange, at kirken spiller en central rolle i forbindelse med tidspunkter af stor betydning.”