Kaster man et blik på de mange hvide huer, som i denne uge atter igen sidder på hovedet af glade, unge studenter, der stolt promenerer på gaderne, vil mange af de emblemer af guld og sølv, som sidder forrest på huen og glimter i solen, ikke være det traditionelle Dannebrogskors, som ellers oprindeligt altid sad på især de røde huer. Korset med de brede arme ved enderne har nemlig i de senere år fået konkurrence fra en lang række andre emblemer – eller ”kokarder”, som de hedder.
Der er både små ahornblade, som studenterne kan vælge, hvis de ikke er religiøse, der er halvmåner til muslimske studenter, Davidsstjerne til jødiske studenter samt globusser, hjerter, grønlandske flag, G-nøgler til musikalske studenter og mange, mange flere. Hos CL Seifert, der er landets største producent af studenterhuer, tilbyder man mindst 11 forskellige emblemer. Men selvom de nye og anderledes kokarder er iøjnefaldende, er de ikke så udbredte, som man måske kunne tro. Det fortæller CL Seiferts indehaver, Anders Eriksen.
”Langt, langt de fleste studenter vil stadig gerne have det traditionelle Dannebrogskors på huen, og det bliver ikke betydeligt mindre populært fra år til år. Jeg kan ikke oplyse de præcise tal, men der er meget langt ned til den næstmest populære kokarde på listen, som er den muslimske halvmåne. Desuden er det virkelig et fåtal, der vælger ahornbladet eller hjertet.”
Den oplysning overrasker ikke Keld Grinder-Hansen, der er uddannelseshistoriker og tidligere leder af Dansk Skolemuseum, som har haft udstillinger om studenterhuen og dens historie.
”Selvom der er en enorm individualisering i gang, som selvfølgelig smitter af på studenterhuerne, der i dag kan specialdesignes på mange forskellige måder, så studenten kan vise, hvor unik han eller hun er, så er vi stadig meget traditionsbundne – også her. Og selvom mange ændrer på nogle detaljer ved deres studenterhue, så ligner den stadig grundlæggende sig selv, som den så ud efter 1864, hvor de første studenterhuer kom frem,” forklarer Keld Grinder-Hansen, der dog understreger, at det for de fleste studenter sandsynligvis ikke er et religiøst statement at vælge korset.
”Når muslimer og jøder aktivt vælger en halvmåne eller en Davidsstjerne som deres symbol, så kan vi tale om et religiøst statement. Men for de fleste unge tror jeg først og fremmest, det er traditionen, der afgør, hvad de vælger."