Prøv avisen

Stort flertal afviser at forbyde drengeomskæring

Alle partiers ordførere betonede, at de helst ser, at omskæring af drenge ikke sker, men der var ikke flertal for at indføre et forbud eller en aldersgrænse ved lov, da spørgsmålet om omskæring af drenge i går blev debatteret i folketingssalen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Drengeomskæring udgør ikke et patientsikkerhedsmæssigt problem, fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed. Et bredt politisk flertal afviser at forbyde omskæring eller at indføre en aldersgrænse på 18 år

Debatten om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drengebørn blev i går drøftet af Folketingets partier ved en forespørgselsdebat i folketingssalen. Det blev en debat, som blandt andet blev præget af nye svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastholder en anbefaling fra 2013 om, at den ikke kan anbefale et forbud mod omskæring af drengebørn.

I et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg konkluderer styrelsen, at der på baggrund af tilsyns- og klagesager ”ikke er grundlag for at konkludere, at omskæring af drenge udgør et patientsikkerhedsmæssigt problem.”

Styrelsen forklarer, at der fra 1998 til i dag er oprettet 19 tilsynssager i forbindelse med mandlig omskæring, samt at styrelsen ”inden for de sidste fem år har truffet afgørelse i 14 klagesager, hvoraf der i ingen af sagerne blev givet kritik for selve det operative indgreb.”

SF havde taget initiativ til gårsdagens debat, hvor de ville høre regeringens tanker om omskæring af drenge og unge mænd under 18 år.

Alle partiers ordførere betonede, at de helst ser, at omskæring af drenge ikke sker, men der var ikke flertal for at indføre et forbud eller en aldersgrænse ved lov. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og De Konservative enedes om en såkaldt vedtagelse, hvor det dels pointeres, at spørgsmålet om omskæring er komplekst, og hvor mange hensyn skal afvejes, dels lægger op til, at regeringen går i dialog med trossamfundene om, hvordan rituelle omskæringer skal foregå i fremtiden. Man ønsker blandt andet, at der altid skal være autoriseret sundhedspersonale med ved rituelle omskæringer.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) understregede, at der er både juridiske og sundhedsfaglige hensyn at tage. Den ændrer dog ikke ved, at regeringen er imod et forbud mod omskæring blandt andet på grund af vurderingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Det handler om kultur, og for mange handler diskussionen også om hygiejne, men det er ikke isoleret et sundhedspolitisk emne,” forklarede Ellen Trane Nørby under debatten.

Hun uddybede, at der også kan være sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, som i givet fald ville være det første land i verden med et forbud eller en aldersgrænse. En vurdering, som Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, bakker op om. Partiet mener, at det ikke kan udelukkes, at ”det vil udløse fjendtligtsindede handlinger imod Danmark”. Han forklarer, at partiet heller ikke går ind for et forbud:

”Det er der to væsentlige grunde til. Vi tror ikke, at det er det rigtige at gøre for drengene. Vi tror på, at de familier, hvor man af religiøse eller kulturelle grunde vil omskære drengene, vil få det gjort alligevel. Enten ved køkkenbordet eller ved at tage drengene til udlandet, og derfor vil deres sikkerhed falde, fordi der så ikke er en læge tilstede,” siger han til Kristeligt Dagblad og lægger vægt på, at partiet fortsat ikke anbefaler forældre at få foretaget omskæring af deres drenge, medmindre der er en medicinsk begrundelse for det.

I Styrelsen for Patientsikkerheds svar lyder vurderingen derudover, at ”det ud fra et sundhedsfagligt og patientsikkerhedsmæssigt synspunkt kan være en fordel, at en eventuel omskæring udføres så tidligt i barnets liv som muligt, da indgrebet er mindre og giver færre umiddelbare komplikationer, når det foretages i de første uger af barnets levetid”.

En vurdering, som taler mod det omdiskuterede borgerforslag, der er fremsat af foreningen Intact Denmark, som i skrivende stund har 48.696 underskrifter. Det nærmer sig dermed de 50.000, som er nødvendigt, før Folketinget kan behandle forslaget, hvis en politiker vil tage det op i salen.