Stort flertal i Det Etiske Råd: Mest etisk forsvarligt at organdonation forbliver aktivt tilvalg

Selvom der både på og uden for Christiansborg presses på for automatisk tilmelding til organdonation, mener næsten hele Det Etiske Råd, at man skal holde fast i den nuværende model med aktivt tilvalg

Det Etiske Råd advarer mod at lave det danske system for organdonation om, så man automatisk tilmeldes som organdonor og aktivt skal gå ind og melde sig fra, hvis man ikke ønsker at være donor.
Det Etiske Råd advarer mod at lave det danske system for organdonation om, så man automatisk tilmeldes som organdonor og aktivt skal gå ind og melde sig fra, hvis man ikke ønsker at være donor. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Som loven er nu, skal man selv melde sig til at blive organdonor. Både sundhedsministeren og størstedelen af landets folketingsmedlemmer er dog åbne for at vende loven om, så man i stedet automatisk er tilmeldt og aktivt skal vælge det fra.

Men det er ifølge 15 af 16 medlemmer af Det Etiske Råd ikke den rigtige vej at gå. Sådan lyder det fra rådet i en ny udtalelse.

Her fremgår det, ”at det etisk set vil være mest forsvarligt at holde fast i den nuværende model baseret på en blød form for informeret samtykke eller aktivt tilvalg”.

Aktivt tilvalg er, at man som nu skal gå ind og tilmelde sig som organdonor, hvis man ønsker at være det.

Ifølge Det Etiske Råds formand, Leif Vestergaard, er årsagen til, at de 15 enige medlemmer anbefaler, at man forsat aktivt skal tilvælge at blive organdonor en kombination af flere forhold.

”Den primære årsag er, at det er den bedste måde at bevare respekten for den enkeltes selvbestemmelse og beslutningskompetence på,” siger han.

Derudover er der ifølge Leif Vestergaard ikke ret meget, som peger på, at det vil betyde et væsentligt øget antal donorer, hvis man indfører aktivt fravalg i stedet for aktivt tilvalg.

”I de lande, hvor de har vendt loven, er der andre årsager til, at de har flere donorer. Det skyldes eksempelvis, at de er bedre til at opfordre befolkningerne til at tage stilling,” siger han.

Det mener Det Etiske Råd også, at man bør blive herhjemme:

”Man kunne godt med faste mellemrum spørge folk, om de vil være donorer og på den måde sikre, at vi får fat i alle dem, som gerne vil,” siger han. 

Dansk Center for Organdonation har i en rapport fra 2021 konkluderet, at der ikke findes entydigt bevis for, at der bliver flere organer af, at man automatisk tilmelder alle til Organdonationsregistret. 

Karin Riis-Jørgensen, som er formand for organdonorforeningen 7Liv og derudover taler på vegne af seks andre donorforeninger, er ”trist til mode” over Det Etiske Råds anbefaling. Hun mener, at rådet kunne have valgt at læne sig mere op ad erfaringerne fra andre lande.

”Vi har holdt høringer på Christiansborg, og vi har informeret det Det Etiske Råd. Vi har haft eksperterne fra Storbritannien og Island ovre og fortælle om, hvordan det ændrer hele befolkningens holdning til organdonation i en positiv retning i de lande, hvor man indfører aktivt fravalg,” siger Karin Riis-Jørgensen, som også er formand for donorudvalget i Nyreforeningen.

Men hun finder det til gengæld glædeligt, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) er åben for at ændre loven.

”Det er rart, at vi har en sundhedsminister, som er så fremsynet og har forståelse for situationen. Jeg håber, at landets politikere lytter til de patienter og mennesker, det vedrører, og til befolkningen. I stedet for at lytte til dem, som sidder bag et skrivebord i Det Etiske Råd,” siger hun.

I 2021 foretog analyseinstituttet Megafon en måling for Politiken og TV 2. Den viste, at 35 procent af befolkningen mener, at man skal ændre loven, så man automatisk er tilmeldt Organdonationsregistret fra fødslen. 19 procent mente, at man automatisk skal tilmeldes, når man fylder 18 år. Det betyder at 54 procent af befolkningen dengang gik ind for en form for automatisk tilmelding, hvor man aktivt skal vælge fra at være organdonor.

Da Kristeligt Dagblad før valget spurgte partierne, hvordan de forholdt sig til spørgsmålet, svarede både Venstre og Socialdemokratiet, at de gik ind for en lovændring, så man automatisk bliver tilmeldt. Moderaterne svarede ved den lejlighed ”hverken eller”. Dér står partiet stadig, oplyser Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin:

”Vi er meget opsatte på at finde en ordentlig løsning på problemet. Det går simpelthen ikke, at folk dør på ventelisterne. Derfor er status quo ikke en mulighed. Men vi anerkender, at der er store etiske dilemmaer her, som vi ønsker at diskutere til bunds. Så om løsningen bliver formodet samtykke (hvor man automatisk tilmeldes, red.), obligatorisk stillingtagen eller noget helt tredje har vi ikke lagt os fast på.”

Selvom sundhedsminister Sophie Løhde (V) selv tidligere har givet udtryk for, at hun personligt ønsker en lovændring, er det ikke nødvendigvis regeringens politik:

”Regeringen har ikke taget stilling til, om der skal indføres en nye model for organdonation. Med afsæt i den nye udtalelse fra Det Etiske Råd er regeringen derfor åben for at drøfte hele området med Folketingets partier – både informeret samtykke, som vi har i dag, og en blød variant af aktivt fravalg,” lyder det fra Sophie Løhde i et skriftligt svar.

Ifølge en rundspørge fra netmediet Altinget går 63 procent af de nuværende folketingsmedlemmer ind for, at man automatisk tilmeldes registret, når man fylder 18 år. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der er politisk flertal for en ændring, da medlemmerne ofte følger partiets linje.