Stort flertal af danskerne vil legalisere dødshjælp

Ny undersøgelse viser, at et stort flertal af danskerne vil fjerne forbud mod aktiv dødshjælp. Mange mangler viden om smertelindring, lyder det fra læger, hvor flertal vil fastholde forbud

Stort flertal af danskerne vil legalisere dødshjælp
Foto: Nima Stock/Ritzau Foto.

Mens et stort flertal af læger er imod aktiv dødshjælp, ønsker et næsten lige så stort flertal af befolkningen at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.

72 procent svarer nej til spørgsmålet, om Danmark bør fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp, mens kun 11 procent svarer ja, og 17 procent svarer ved ikke. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1009 danskere af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad.

Blandt lægerne er tendensen stik modsat, viser en læge-etikundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad, som tidligere har været omtalt i avisen. Et stort flertal af de 410 adspurgte læger, nemlig 82 procent, svarer, at de er enige med for eksempel Lægeforeningen og andre lægefaglige foreninger, der er imod en legalisering af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.

Pensioneret overlæge Poul Jaszczak, der er medlem af Det Etiske Råd, er ikke overrasket over den markante forskel på de to undersøgelser. Han peger på, at en række tidligere målinger har vist stor opbakning til idéen om at indføre aktiv dødshjælp.

”Det er ikke underligt, at et stort flertal af lægerne er imod aktiv dødshjælp. De er uddannet til at gøre mennesker raske, også når det er svært. Opbakningen til aktiv dødshjælp blandt danskere afspejler blandt andet, at det at blive alvorligt syg er noget, der ligger langt væk for de fleste mennesker. Samtidig mangler der viden om palliation og om, hvordan man kan leve et godt liv trods fysisk eller psykisk sygdom. Men vi burde også i den slags undersøgelser spørge: ’Ville du selv være med til at tage livet af et menneske?’,” siger Poul Jaszczak.

Han efterlyser, at også sygdomsramte patienter bliver spurgt om deres holdning til aktiv dødshjælp og henviser til forfatteren Jane Aamund, der på et tidspunkt i et hårdt sygdomsforløb sagde, at hun ønskede at modtage aktiv dødshjælp i Schweiz, men som senere ændrede holdning.

Michael Sprehn, overlæge ved Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital, er en af deltagerne i Kristeligt Dagblads undersøgelse om læge-etik.

Han mener, at forskellene i synet på aktiv dødshjælp blandt andet skyldes, at mange danskere tager stilling til aktiv dødshjælp på et tidspunkt, hvor de er raske.

”Svarene i flere af den slags meningsmålinger bunder i, at folk kommer med nogle hurtige svar uden at have viden om, hvilke muligheder der er for smertelindring. Lægerne kender til de konkrete situationer, hvor de har desperat syge mennesker i deres varetægt. I den situation er lægens vigtigste opgave at lindre menneskers lidelser. Når man ikke står i situationen, er det vældig nemt at have nogle holdninger til aktiv dødshjælp. Men når man beskæftiger sig dybere med emnet, finder man ud af, at svarene ikke er så enkle,” siger Michael Sprehn.

Mediedækningen, en idylliseret forestilling om aktiv dødshjælp og særligt en manglende viden om mulighederne for palliation bliver af lægerne i Kristeligt Dagblads læge-etikundersøgelse fremhævet som de vigtigste årsager til den store kløft mellem lægernes og danskernes holdning til aktiv dødshjælp.

Det har lægerne helt ret i, mener sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, der påpeger, at der skal sikres en langt bedre oplysning om palliation.

”Aktiv dødshjælp er noget, mange danskere har en interesse for, men for mange er palliation stadigvæk et nyt og ukendt begreb. Vi har slet ikke været dygtige nok til at forklare den brede befolkning, hvad palliation er, så vi får skabt et mere nuanceret billede af de muligheder, man har for at få en værdig død, når livet ikke længere for enhver pris er bedre end døden,” siger Flemming Møller Mortensen.