Prøv avisen

Stort set alle sene aborter tillades

Fra 2012 til 2017 søgte i alt 5125 kvinder om en såkaldt senabort. 4819 af disse ansøgninger blev godkendt, hvilket svarer til 94 procent. Dertil kommer de årlige tilfælde, hvor Abortankenævnet underkender et afslag til de regionale abortsamråd. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

94 procent af alle ansøgninger til abort efter abortgrænsen er blevet godkendt, viser nye tal. Det skyldes ny teknologi, men også ændret moral, siger overlæger. Vi har de facto fri abort, siger historiker

Ny teknologi, men også ændret moral har betydet, at abortgrænsen i praksis er blevet rykket.

Langt de fleste kvinder, som søger om en abort efter abortgrænsen i 12. uge af graviditeten, får tilladelse til at få lavet indgrebet. Det viser tal fra Abortankenævnet og regionerne, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.

Fra 2012 til 2017 søgte i alt 5125 kvinder om en såkaldt senabort. 4819 af disse ansøgninger blev godkendt, hvilket svarer til 94 procent. Dertil kommer de årlige tilfælde, hvor Abortankenævnet underkender et afslag til de regionale abortsamråd. Sidste år skete det syv gange, at et afslag blev omstødt til en tilladelse.

Den høje godkendelsesprocent kan både skyldes nye teknologiske virkemidler, der gør det nemmere at spore misdannelser hos fosteret, samt dårlige sociale forhold hos kvinderne, forklarer Peter Skovbo, overlæge ved Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland og medlem af abortsamrådet i regionen.

Derudover er der en anden holdning til ”det normale og det unormale” i dag, siger Peter Skovbo.

”Fordi vi får en større palet af muligheder, kan det indimellem også skabe problemer for, hvordan man skal tolke eventuelle genfejl hos fosteret. Så når der dukker nye ting op, kan det også belaste tallet på den måde,” siger Peter Skovbo om de mange tilladelser til senabort.

I 2016 var der i 68 procent af sagerne tale om tilladelser givet på grund af misdannelser hos fosteret, hvor det i 1999 kun gjaldt 43 procent af sagerne. Samtidig viser tallene, at et stigende antal kvinder har søgt om senabort. I 1998 gjaldt det 612 kvinder. I 2017 gjaldt det 894 kvinder.

Ifølge historiker og ph.d. Lau Sander Esbensen er den lave afslagsprocent udtryk for, at den alvor ved aborten, som abortgrænsen er udtryk for, ikke bliver taget alvorligt.

”Man må spørge sig selv, om der de facto er fri abort i Danmark, også efter 12. uge, når stort set alle, der søger sen abort, får den bevilget. Men der er jo netop indført en bevillingsprocedure, fordi man fra samfundets side mener, at en abort sent i graviditeten også etisk set er mere problematisk og ender med ikke at kunne skelnes fra barnedrab. Praksis underløber med andre ord ånden i loven,” siger Lau Sander Esbensen.

Den kritik kan ledende overlæge Peter Hornnes fra Nordsjællands Hospital dog ikke genkende. Han sidder i abortsamrådet ved Region Hovedstaden.

”Hvis vordende forældre er så uheldige, at de venter børn, der er alvorligt syge, så får de tilladelse til en abort. Det er ikke, fordi vi tager let på sagerne, men fordi vi ser rigtig mange sager, hvor fostre har meget alvorlige misdannelser,” siger Peter Hornnes.

Abortsamrådet i Region Nordjylland gav i 2017 en markant højere andel afslag end i landet som helhed. 10 ud af 66 sager om senabort endte med et afslag, viser tallene, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i. Det giver en afslagsprocent på 15 procent.

Overlæge Peter Skovbo har dog svært ved at vurdere, om det nordjyske abortsamråd er mere strikse i forhold til aborttilladelser, men han bemærker, at man i samrådet er meget opmærksomme på levedygtighedskriteriet.

”Hvilket vil sige, om et barn, der ’aborteres’, ikke har mulighed for at leve på det pågældende aborttidspunkt. Denne grænse er defineret til maksimalt 22 uger plus 6 dage. Der kan dog være usikkerhed om, hvilken alder et foster har, hvis den abortsøgende ikke har sikre holdepunkter her for, som for eksempel en tidlig ultralydsskanning eller tidlig graviditetstest giver. I Region Nordjylland er vi måske mere restriktive over for tilladelse, når vi nærmer os denne grænse, eller der er tilpas usikkerhed herom,” siger Peter Skovbo.

I 2017 skete der en mindre stigning i antallet af afslag, så 9,5 procent fik afslag mod et gennemsnit på 6 procent i årene 2012-2017. Ifølge Torben Larsen, overlæge dr.med. ved Holbæk Sygehus og medlem af abortsamrådet i Region Sjælland, er det dog svært at konkludere noget ud fra disse seneste tal.

”Men der synes at være en stigende tendens til, at kvinder ud fra sociale og medicinske grunde ønsker abort,” siger Torben Larsen.

Han vurderer, at det stigende antal abortansøgninger, der drejer sig om sociale forhold, kan afspejle den stigende sociale usikkerhed og ulighed, som man ser ud over landet. De medicinske sager afspejler, at lægerne bliver dygtigere og dygtigere til at diagnostisere sygdomme hos fosteret.

”Og så vænner vi os også til, at abort er en mulighed, også efter abortgrænsen efter 12 uger. Holdningerne til abort er ændret i den tid, vi lever i. Individualismen er det bærende. I dag skal man tro på sig selv. Det er individet, som er i fokus og det er godt på mange punkter. Men det er svært for den enkelte at tage stilling til så eksistentielle forhold, som om man vil bevare en graviditet eller ej,” siger Torben Larsen og henviser til, at det derfor er vigtigt, at det offentlige støtter muligheder for, at især unge gravide kan henvende sig til socialrådgivere og få vejledning ud over, hvad de kan få hos deres egen læge og i hospitalsvæsenet.

”Det gælder ikke mindst kvinder af anden etnisk baggrund,” siger Torben Larsen.