Prøv avisen

Selvmordssag: Kan en læge give råd om en pose over hovedet?

På retssagens første dag medgav Svend Lings, at han havde givet råd og vejledning i tre forhold. Men han nægter sig skyldig i anklagerne imod ham. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Retssagen mod tidligere overlæge Svend Lings skal afklare, hvor gode råd en sundhedsperson kan give om selvmord uden at bryde loven. Ekspert i strafferet tror på en dom

I dag er anden og sidste dag i Retten i Svendborg i sagen, hvor den tidligere overlæge Svend Lings står tiltalt for i to tilfælde at have medvirket til selvmord og i ét tilfælde forsøg på medvirken til selvmord. En pensioneret psykiater, Frits Schjøtt, er medtiltalt det i sidste forhold. Det er første gang, at en dansk læge er for retten for medvirken til selvmord og selvmordsforsøg.

På retssagens første dag medgav Svend Lings, at han havde givet råd og vejledning i alle tre forhold. Men han nægter sig skyldig i anklagerne imod ham.

Hvordan kan det hænge sammen – hvad er det, som retssagen mod Svend Lings skal afklare, konkret og principielt?

Svend Lings’ forsvarer, advokat Hanne Rahbæk, afslører nødigt sin procedure, inden hun holder den i dag, men siger:

”For mig handler sagen om forståelse af medvirkningsbegrebet. I straffelovens paragraf 23 står der, at den, ’der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen’, straffes. I paragraf 240 står der, at ’den, som medvirker til, at nogen berøver sig livet’, straffes. Er medvirken i de to paragraffer det samme?”.

Med andre ord: Har Svend Lings hjulpet ”nok” til, at han skal straffes for sin hjælp?

Det er op til retten at vurdere, siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Men:

”Jeg har nu nok svært ved at forestille mig, at en overvejelse eller et ønske om at tage livet af sig slet ikke vil blive bestyrket, hvis en uddannet læge giver sit bidrag med.”

Svend Lings er tiltalt efter paragraf 23 og 240 i alle tre forhold. I to af forholdene er han tiltalt for at have hjulpet med at skaffe medicin, vel vidende, at det skulle bruges til selvmord, hvilket han nægter sig skyldig i.

I det sidste forhold er han udelukkende tiltalt for de råd, han gav en 85-årig kvinde om selvmord, hvilket hun begik i august i år. Han rådede hende i e-mails blandt andet til at supplere sit valg af medicin med en plastic-pose over hovedet:

”Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100 procent sikker. Husk i givet fald, at der skal en elastik om halsen,” skrev han.

Ifølge Jørn Vestergaard er såvel praktisk som psykisk medvirken til selvmord strafbart, og dermed har han ”svært ved at se”, at sagen i sin helhed har betydning på et overordnet niveau: Svend Lings vil kendes enten skyldig eller uskyldig i for eksempel at have udleveret medicin til selvmord.

I retten forklarede Svend Lings, at hans råd til den 85-årige kvinde mest bestod i at henvise til en kontroversiel, men lovlig vejledning i at begå selvmord, som han selv har sat sammen og lagt på internettet.

Men selvom det er lovligt at offentliggøre en selvmordsmanual, er henvisningen det ikke nødvendigvis, siger Jørn Vestergaard:

”Strafferetligt set kan det gøre en afgørende forskel, om der er tale om en personlig relation i et konkret tilfælde; om man medvirker aktivt i forhold til en bestemt person.”

Og dog er der forhold – i tråd med forsvarerens linje – som kan frikende Svend Lings og give noget af sagen en principiel karakter, vurderer han:

”Spørgsmålet om, hvorvidt enhver form for psykisk medvirken er strafbar, er ikke afklaret i hidtidig retspraksis. Oprindeligt antog man, at det var tilfældet, men der kan godt hentes belæg i faglitteraturen for, at kun visse former for kvalificeret medvirken som anstiftelse eller tilskyndelse kan straffes.”

”Om det i den konkrete sag er relevant at tage spørgsmålet op, må afhænge af, om retten kommer frem til, at der på et eller flere tiltalepunkter hverken er tale om fysisk medvirken eller kvalificeret psykisk medvirken. Det kan eventuelt være tilfældet, hvis det må lægges til grund, at tiltalte alene har bidraget med rådgivning og vejledning uden derved at påvirke beslutningen om at begå selvmord.”

Omvendt, vurderer Jørn Vestergaard, bør det altså tælle som en skærpende omstændighed, at Svend Lings er uddannet læge, omend pensionist og uden autorisation, som han har mistet indtil videre midlertidigt, efter at han selv stod frem i medierne og forklarede, hvordan han hjalp til ved selvmord.

Netop det spørgsmål ser Lægeforeningen frem til at få besvaret, siger Lise Møller, formand for foreningens etiske udvalg:

”Jeg håber, at domstolen kommer frem til nogle klare svar. Det er vigtigt, at vi har svar på, hvornår man tilskynder til eller medvirker til selvmord. Vi vil selvfølgelig også gerne have svar på, om det at være læge – såfremt Svend Lings dømmes – betragtes som en skærpende omstændighed.”