Stram Kurs er taktisk udfordring for blå blok

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser et samarbejde med Stram Kurs, har han ikke helt lukket døren for Paludan, lyder det fra professor om Løkkes udtalelser. Det er udansk, at man på forhånd udelukker et parti, mener Dansk Folkeparti

Spørgsmålet er, om Rasmus Paludan overhovedet vil pege på Lars Løkke som statsminister. Indtil videre har Paludan sagt, at han hellere ser sig selv eller Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, som dansk statsminister. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går afviste Stram Kurs-frontmand Rasmus Paludan og sagde, at han ikke ønskede at samarbejde med Stram Kurs efter folketingsvalget den 5. juni, spøger Paludan stadig i en eventuel borgerlig regering.

Blandt andet betonede Løkke flere gange, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark, hvilket betyder, at Løkke kan fortsætte som statsminister, så længe han ikke har et flertal imod sig. Dertil finder Dansk Folkeparti det principielt forkert at afvise Paludans mandater på forhånd.

”Det vil være udansk og unordisk,” siger Søren Espersen, partiets næstformand. Dansk Folkeparti har udtrykt ønske om at indgå i en borgerlig regering efter valget, hvis partiet får mandater nok.

Ved valgudskrivelsen i går sagde Løkke ellers, at Paludans mærkesag om at deportere muslimer og forbyde islam lå ham uendeligt fjernt. Regeringspartnerne Liberal Alliance og De Konservative har også sagt, at man ikke vil samarbejde med Paludan.

”Derfor siger det sig selv, at det er fuldstændig uladsiggørligt, at jeg skulle række ud efter sådan nogle synspunkter. Jeg kommer ikke til at kunne bygge en regering på politisk dialog eller politiske indrømmelser til det parti. Det kommer ikke til at ske,” sagde Løkke, men tilføjede så også, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark.

Og der er en grund til, at Lars Løkke Rasmussen udtaler sig, som han gør, siger professor Peter Kurrild-Klitgaard, der forsker i blandt andet regeringsdannelse ved Københavns Universitet.

”Det er vigtigt at veje hans ord meget præcist. Der er intet, som er uoverlagt. Han siger, at han ikke vil forhandle med Stram Kurs, der kan komme med krav, han ikke vil give efter for. Men hvis der er et blåt flertal med Stram Kurs efter et valg, kan han fortsætte, så længe der ikke er et flertal imod ham. Ellers vil det kræve, at Stram Kurs eller Nye Borgerlige, hvis begge kommer ind, skal stemme imod Løkke. Det er faktisk ikke en uklar formulering fra Løkke, men fint afvejet,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Spørgsmålet er så, om Rasmus Paludan overhovedet vil pege på Lars Løkke som statsminister. Indtil videre har Paludan sagt, at han hellere ser sig selv eller Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, som dansk statsminister. Paludan har sågar beskrevet Løkke som en ”uværdig” statsminister. Rasmus Paludan og Stram Kurs, der i de første målinger ser ud til at passere spærregrænsen på de to procent, har altså sat statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en svær strategisk situation, siger lektor og valgforsker Niels Nørgaard Kristensen fra Aalborg Universitet.

”Hvis Paludan sidder på mandater og vil pege på Løkke, og Løkke ikke vil samarbejde med Paludan, skaber det en skidt situation for Løkke. Løkke står i forvejen i en svær situation i forhold til at mønstre et flertal, og her gør Stram Kurs det bestemt ikke nemmere for ham. Det er i det hele taget en svær situation at være leder for en blok, der fragmenteres mere og mere, samtidig med at der kan være problemer i forhold til stemmespild,” siger Niels Nør- gaard Kristensen.

”Det bliver meget svært for Løkke at indgå forlig og aftaler med de nye partier i blå blok, fordi hans renommé vil blive skadet, hvis han inkluderer mandater fra Paludan. Det kan skade Løkkes legitimitet, så han har en rigtig stor udfordring, hvis han skal genvinde statsministerposten,” siger Niels Nørgaard Kristensen.

Men Venstre kan altså blive yderligere presset af Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, siger nemlig, at partiet ikke vil afvise Stram Kurs som parlamentarisk grundlag, og at man er villig til at se på, hvad Rasmus Paludan eventuelt vil have af politiske indrømmelser.

”Hvis han vil have noget, må man jo se på, hvad man kan give. Det må være det afgørende. Uden sammenligning mellem Rasmus Paludan og Sverigedemokraterne skal vi ikke have svenske tilstande i Danmark. Det har lammet svensk politik og vil kun betyde, at Stram Kurs vokser og vokser. Hvis der er nogen, der vil pege på Lars Løkke eller en anden borgerlig statsministerkandidat, så er det klart, at de mandater tæller med, og så må man se, hvad der bliver krævet og ikke krævet,” siger Søren Espersen.