Strammere krav til religiøse forkyndere får en blandet modtagelse

Religionsretsekspert udtrykker forsigtig optimisme over dele af nye tiltag mod religiøse forkyndere, som regeringen og fem partier nåede frem til i går

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og SF nåede i går til enighed om en række forslag i forhandlingerne om religiøse forkyndere – i folkemunde kaldet imam-forhandlingerne. Foto: Uffe Weng

Det skal være muligt at fjerne skattefordele til trossamfund, der modarbejder friheds- og menneskerettigheder. Præster og imamer, der vier par i strid med danske regler, eksempelvis ved at vie mindreårige eller par, hvor ikke begge har givet deres samtykke, skal fratages muligheden for at vie. Og samtlige moskéer i Danmark skal kortlægges.

Det var de væsentligste forslag, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og SF nåede til enighed om i gårsdagens forhandlinger om religiøse forkyndere – i folkemunde kaldet imam-forhandlingerne.

Et af de særligt diskuterede forslag fra forhandlingerne er de såkaldte værdighedskrav eller decorumkrav. Ifølge dem kan en offentligt ansat få sanktioner, hvis vedkommende opfører sig i strid med, hvordan man bør gebærde sig i sit embede.

Aktuelt betyder det, at en præst eller imam kan blive frataget sin ret til at vie. Det har imidlertid været flittigt diskuteret, hvordan man vil administrere dette i praksis.

Lisbet Christoffersen er professor i religionsret ved Roskilde Universitet. Hun forstår rationalet bag ønsket om at indføre decorumkrav, men hun understreger, at det er vigtigt, hvordan man formulerer lovforslaget.

”Idéen bag forslaget er, at man ikke kan bruge sin vielse til at gå imod dansk ægteskabslovgivning, hvilket giver god mening. Men jeg er spændt på, hvordan man formulerer det endelige forslag. Det er vigtigt, at man trækker på viden fra andre retsområder, for er man ikke meget præcis i sin formulering, så kan det ende som en form for religionspoliti,” forklarer hun.

Tidligere har der været fremsat forslag om yderligere undervisning i dansk familieret til imamer, hvilket Lisbet Christoffersen er positivt indstillet over for. Ved gårsdagens møde var det dog i højere grad fraværet af tidligere fremsatte forslag, hun hæftede sig ved.

”Jeg noterer mig med glæde, at kravet, om at prædikener skal ske på dansk, ikke var en del af forhandlingerne. Derudover noterer jeg mig, at man ikke har drøftet kriminalisering af ytringer i denne omgang, men kun forholdt sig til handlinger eller deciderede opfordringer til vold. Imidlertid fremgår det jo af pressemeddelelsen, at kriminalisering af ytringer er på dagsordenen senere.”

Formanden for Grimhøjmoskéen ved Brabrand i Aarhus, Oussama El-Saadi, kalder det positivt, hvis tiltagene kan ”skabe ro og sikkerhed”, men han mener samtidig, at tiltagene udelukkende er rettet mod imamer og muslimske trossamfund.

”Vi har sagt det samme lige siden Muhammed-tegningerne: I Danmark har man frihed til at gøre, lige hvad man vil, og en imam må ikke rådgive på en måde, der strider mod den frihed. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor det er nødvendigt med regler, der tydeligvis er rettet mod imamer.”

Oussama El-Saadi mener også, at forslaget om at kunne fratage forkyndere ret- ten til at vie er udtryk for en heksejagt rettet mod muslimer.

”Vores religion giver ret til, at kvinder bliver skilt og samme frihedsrettigheder som enhver anden religion. Det er endnu et eksempel på, at muslimer udsættes for forfølgelse, og det bruger man lovgivningen til at retfærdiggøre.”