Strejke har skræmt unge væk fra sygeplejen: "Det er blevet klart for alle og enhver, at arbejdsvilkårene er kanonhårde"

Antallet af unge, der vil være sygeplejerske eller pædagog, er det laveste i flere år. Udviklingen vil gå hårdt ud over fremtidens velfærd, siger direktør for tænketank, der efterlyser politisk handling

Administrerende direktør i Tænketanken Dea, Stina Vrang Elias, mener også, at sygeplejerskestrejken sidste år har haft en indflydelse på de unges søgning. Et lignende fald sås i ansøgertallet til læreruddannelsen efter lærerkonflikten i 2013. Arkivfoto
Administrerende direktør i Tænketanken Dea, Stina Vrang Elias, mener også, at sygeplejerskestrejken sidste år har haft en indflydelse på de unges søgning. Et lignende fald sås i ansøgertallet til læreruddannelsen efter lærerkonflikten i 2013. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Det kan have meget lange udsigter, hvis man skal have ordnet hoften eller have en operation for grå stær på hovedstadens hospitaler. Region Hovedstaden har nemlig akut mangel på anæstesisygeplejersker.

De nye tal for optaget på de videreudgående uddannelser tyder på, at den slags udfordringer kun bliver større i fremtiden. I år har 28 procent færre har søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen sammenlignet med sidste år. I det hele taget viser de nye tal, at der ikke siden 2012 har været så få, der vil læse videre. Inden for velfærdsuddannelserne er der 17 procent færre end sidste år, som vil være socialrådgiver. 18 procent færre har søgt ind på pædagoguddannelsen, og 12 procent færre har søgt ind på læreruddannelsen. Samlet set er antallet af ansøgere til alle uddannelser faldet i forhold til 2020 og 2021, hvor rekordmange unge søgte ind, blandt andet fordi de ikke kunne rejse under corona.

Professor Kurt Houlberg fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, betegner den manglende søgning til velfærdsuddannelser som en af samfundets helt store udfordringer.

”Allerede nu står kommuner og regioner i en situation, hvor de mangler sygeplejersker og pædagoger. I takt med at der bliver flere ældre og flere børn, vil udfordringen blive endnu større. Over hele paletten af uddannelser er der i år en nedgang i ansøgertallet på grund af faldende ungdomsårgange, men det er særligt markant for velfærdsuddannelserne,” siger Kurt Houlberg,

Han understreger, at der ikke findes snuptagsløsninger, men peger på, at et element kan være, at gymnasierne styrker deres fokus på uddannelser til for eksempel lærer, sygeplejerske og pædagog.

Kurt Houlberg er ikke i tvivl om, at det markante fald i søgningen til sygeplejeuddannelsen blandt andet skyldes sygeplejerskestrejken sidste år.

”Bagsiden af medaljen i forhold til sygeplejerskestrejken er, at man meget massivt har slået på dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår,” siger Kurt Houlberg.

Forperson i De Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Charlotte Gøtstad Sørensen mener, at den store nedgang i ansøgertallet skyldes, at der de senere år har været stor fokus på sygeplejerskers pressede løn- og arbejdsforhold. Men hun afviser, at Dansk Sygeplejeråd under strejken har talt faget så meget ned, at unge bliver skræmt væk.

”Det er blevet klart for alle og enhver, at arbejdsvilkårene er kanonhårde. Sygeplejerskerne har under strejken gjort opmærksom på de dårlige løn- og arbejdsvilkår. Men de har på ingen måde talt sygeplejefaget ned,” siger Charlotte Gøtstad Sørensen.

Samme melding kommer fra næstformand for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg, der betegner det lave ansøgertal på sygeplejerskeuddannelsen som en ”bombe under et i forvejen sønderknust sundhedsvæsen".

”Vi beskriver de faktiske forhold. I dag er der 5000 ledige sygeplejerskestillinger. De unge orienterer sig efter hvilke arbejdsvilkår, der er at få, og hvilken prestige og anerkendelse, sygeplejersker har,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Et endegyldigt valg

Administrerende direktør i Tænketanken Dea, Stina Vrang Elias, mener også, at sygeplejerskestrejken sidste år har haft en indflydelse på de unges søgning. Et lignende fald sås i ansøgertallet til læreruddannelsen efter lærerkonflikten i 2013.  

”Men der er også andre ting på spil. I Norge, hvor der ikke har været strejke, er antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen faldet 23 procent. De unge oplever det at vælge uddannelse som ekstremt dramatisk. Hvis de oplever, at valget er meget endegyldigt for resten af deres liv, så ser det ud til, at valget af nogle professioner virker afskrækkende,” siger Stina Vrang Elias, der mener, at uddannelse bør gøres livslang og langt mere fleksibel.

Hun efterlyser, at politikerne laver en national plan for rekruttering, ikke bare til velfærdsuddannelserne, men til en række andre fag med rekrutteringsproblemer.

”Der kommer til at være mangel på alle typer medarbejdere. Politikerne bliver nødt til at lave en overordnet og gennemtænkt handlingsplan for, hvilke faggrupper vi ikke kan undvære, hvad vi må automatisere, og hvad vi vi bliver nødt til at erstatte for eksempel med international arbejdskraft,” siger Stina Vrang Elias og fortsætter:

”Udviklingen er ikke kun tal i excel-ark. Det bliver børnehaver uden pædagoger og skoler uden uddannede lærere. Lærere og pædagoger er fundamentet for fremtidens borgere og medarbejdere, og deres arbejde kan ikke digitaliseres, ligesom det er svært at importere sig til det arbejde, de udfører, ” lyder det fra Stina Vrang Elias.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersens (S) pressemedarbejder oplyser, at ministeren ikke har mulighed for at kommentere forslaget om en national handlingsplan. Men ministeren skriver i en pressemeddelelse, at han nu vil invitere uddannelserne og de faglige organisationer til at drøfte, hvordan rekrutteringen til velfærdsuddannelser kan styrkes.