Strejker virker. Men sygeplejerskerne får næppe held med deres

Historisk set har strejker været med til at sikre højere løn og kortere dage. Det svækker dog sygeplejerskerne, at de står alene og har et ”sløvt strejkevåben,” lyder det fra eksperter

Overskriften for sygeplejerskernes kampe har ifølge historiker Jesper Jørgensen altid været lønstigninger samt spørgsmålet om større anerkendelse. Her ses strejkende sygeplejersker i 1995.
Overskriften for sygeplejerskernes kampe har ifølge historiker Jesper Jørgensen altid været lønstigninger samt spørgsmålet om større anerkendelse. Her ses strejkende sygeplejersker i 1995. Foto: Henning Bagger/Leafax Ii-Leafax Ii/Ritzau Scanpix

Klokken 00.00 natten til lørdag går 5000 af landets sygeplejersker i strejke. Det har siden i mandags stået klart, at de vil strejke, efter at et stort flertal på 66,7 procent afviste et mæglingsforslag på trods af, at Dansk Sygeplejeråd havde anbefalet at stemme ja.

”Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor,” udtalte Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd, da strejken blev annonceret.

Historisk set har strejker været et effektivt våben i kampen for bedre vilkår, men i den aktuelle konflikt er der flere forhold, som svækker sygeplejerskernes sag.

Laust Høgedahl, lektor på det samfundsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet, peger på, at sygeplejerskerne står alene i konflikten.

”Det er begrænset, hvad man får ud at gå i konflikt som ene faggruppe. Erfaringen fra lignende konflikter viser, at man sjældent får sine lønkrav igennem,” siger han.

Lige præcis sygeplejerskerne har ifølge Laust Høgedahl også den udfordring, at de sammenlignet med andre faggrupper har et ”lidt sløvt strejkevåben”:

”Under konflikten i 2008 var det en stående vittighed, at hospitalerne sagtens kunne fungere, selvom sygeplejerskerne strejkede. På nogle afdelinger var der endda flere på arbejde end normalt, fordi vi har nogle ret skrappe regler om nødberedskab,” siger han.

Generelt set er strejkevåbnet dog ”utrolig kraftfuldt”, vurderer lektor Nana Wesley Hansen fra forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet.

”Det er oprindeligt en model, der har taget form på det private arbejdsmarked for at ramme arbejdsgiverne økonomisk. I forbindelse med Septemberforliget fra 1899, der betegnes som den danske models grundlov, talte man om omgangsskruen, hvor arbejderne i det private strejkede på virksomhed efter virksomhed. Det kunne arbejdsgiverne ikke leve med, og både de og lønmodtagere organiserede sig i stærkere hovedorganisationer og forhandlingskarteller. Man har gennem storstrejker opnået store forbedringer som for eksempel 37-timers arbejdsuge og en sjette ferieuge. Når fagforeningerne sidder ved forhandlingsbordet, er der reel magt i at kunne mobilisere medlemmerne til en eventuel konflikt,” siger Nana Wesley Hansen.

Der har været stor debat om, at strejker ikke fungerer på det offentlige område, fordi arbejdsgiveren ikke rammes økonomisk. De sparer tværtimod penge under en konflikt.

”Men de offentlige arbejdsgivere er politisk sårbare i forhold til de strejkendes krav,” siger Nana Wesley Hansen.

I den aktuelle konflikt er sygeplejerskerne de eneste offentligt ansatte, der har valgt at strejke for at få højere løn. Andre grupper som pædagoger, der tjener mindre end sygeplejersker, mener, at man i stedet skal nedsætte en lønkomité, der kulegraver de offentlige lønninger.

”Det er svært for en enkeltgruppe at opnå et ekstraordinært lønløft, fordi man forhandler om en samlet pose penge. Mere til nogle betyder mindre til andre. Hvis strejken standses ved et lovindgreb, så skal der være flertal i Folketinget for indgrebet, og regeringen har signaleret, at den vil udvise respekt for de offentligt ansatte. Derfor er man ikke samme sted som under sygeplejerskestrejken i 2008, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte hårdt mod hårdt og lod strejken løbe i otte uger. Meget afhænger af befolkningens velvilje over for sygeplejerskernes krav og de politiske beslutninger på Christiansborg,” lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforskeren.

Jesper Jørgensen, som er historiker og arkivar på Arbejdermuseet, peger også på, at strejker har spillet en vigtig rolle i udformningen af det arbejdsmarked, vi har i dag.

”Strejker har været med til at presse forandringer igennem, når andre dele af samfundet ville bevare status quo. Hvis man ikke havde strejkevåbnet i arsenalet, enten som konkret våben eller som trussel, havde man opnået færre resultater i forhold til løn- og ansættelsesvilkår,” siger han.

Overskriften for sygeplejerskernes kampe har ifølge Jesper Jørgensen altid været lønstigninger samt spørgsmålet om større anerkendelse. Også han peger på, at det svækker sygeplejerskerne, at de står alene.

”Men omvendt er det også svært, hvis man er en hel vifte af fag. Hvis lignende grupper med mellemlange uddannelser også vil have lønstigninger, løser det ikke den relative forskel i hverken løn eller anerkendelse mellem fagene, som sygeplejerskerne kæmper for,” siger han.