Strid om dukkers hudfarve har bund i seriøs forskning

VIDEO: Institut for Menneskerettigheder kritiseres for at bedrive politik frem for forskning med filmen "Dukketesten". Testen, der har vist samme resultater i andre lande, bør dog give anledning til debat og flere undersøgelser, mener ekspert

37 ud af 41 danske børn med mørk hudfarve foretrak den hvide dukke i en undersøgelse, som vises i filmen "Dukketesten".
37 ud af 41 danske børn med mørk hudfarve foretrak den hvide dukke i en undersøgelse, som vises i filmen "Dukketesten". Foto: Institut for menneskerettigheder

En mørk pige med sort kruset hår studerer de to dukker på bordet. En hvid og en mørk.

"Hvilken dukke er pænest?", spørger manden bag kameraet.

Den lille piges svar falder prompte. Det er den hvide dukke, der er pænest, synes hun. Det samme synes 37 ud af de i alt 41 danske børn med mørk hudfarve, som instruktør Hassan Preisler har interviewet til filmen "Dukketesten" for Institut for Menneskerettigheder.

Børnenes svar har fået instituttet og fagforeningen BUPL til at kræve flere brune dukker i landets børnehaver for at styrke selvtilliden hos indvandrerbørn og vise, at Danmark er et multietnisk samfund.

Og den melding har fået blandt andre Dansk Folkeparti til at kritisere instituttet for at politisere frem for at bedrive videnskabelig forskning.

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Eva Gulløv, der blandt andet forsker i etnicitet og børneidentitet, vil ikke forholde sig til filmens videnskabelige grundlag, men peger på, at dukketesten er et klassisk og gennemprøvet forskningsforsøg, der gennem tiderne har vist forbløffende ens resultater, og at filmen derfor bør give anledning til debat og yderligere forskning.

"Man kan selvfølgelig ikke drage entydige konklusioner på baggrund af filmen alene, da børn er forskellige og har forskellige grunde til at svare, som de gør. Men børnenes svar giver os alligevel et praj om de æstetiske værdier og normer, der trives i vores samfund, og det er værd at undersøge nærmere," siger hun.

Den kontroversielle dukketest har skabt debat, siden den amerikanske psykolog og professor Kenneth Clark i 1947 første gang gennemførte forsøget blandt afro-amerikanske børn.

Resultatet faldt dengang som nu ud til den hvide dukkes fordel, og et kontrolforsøg blandt hvide børn viste, at endog flere af børnene i denne gruppe foretrak den hvide frem for den brune dukke. Testen er siden blevet genskabt i forskellige lande og blandt forskellige befolkningsgrupper - altid med samme resultat.

Senest førte den i 2007 til selvransagelse hos den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, da en genskabelse af Kenneth Clarks forsøg viste, at ikke meget havde ændret sig i de mellemliggende 60 år på trods af de stort anlagte "black is beautiful"-kampagner. ("sort er smukt", red.)

En dansk-amerikansk undersøgelse fra sidste år synes da også at understrege, at der skal mere til end kampagner og brune dukker for at rykke ved børns syn på farve og race.

Den danske forsker Birgitte Vittrup, der arbejder ved Texas University i USA, har undersøgt hvide børns "race-attituder" og fundet, at børn drager diskriminerende konklusioner, hvis de ikke får lejlighed til at tale om race og hudfarve. Alle de adspurgte hvide børn i undersøgelsen var tilbøjelige til at tro, at sorte mennesker er ondere end hvide. 12 procent var ligefrem overbeviste om, at deres forældre ikke kunne lide sorte - på trods af at samtlige forældre i undersøgelsen var positivt stemt over for et multikulturelt samfund. Birgitte Vittrups anbefaling er derfor, at forældre bør tale med deres børn om race, inden børnene selv drager deres egne konklusioner.

Og måske kan de brune dukker give anledning til den form for samtale, siger Eva Gulløv.

"Det er klart, at de brune dukker ikke kan stå alene, men de kan måske være med til at sætte hudfarve og tolerance på dagsordenen. Den debat har vi ikke haft i Danmark, hvor vi først og fremmest har koncentreret os om de kulturelle og religiøse spørgsmål, værdikampen har rejst", siger hun.

bech-jessen@k.dk