Prøv avisen

Strid om indvandrerkriminalitet: ”Fakta benægtes”

I den seneste publikation om indvandrere i Danmark, fremgår det, at 42 procent af de ikke-vestlige mandlige indvandrere fra årgang 1987 havde begået en straffelovsovertrædelse, da de var fyldt 28 år. På billedet ses et medlem af banden LTF, som er en af parterne i den københavnske bandekonflikt. Foto: Ritzau Scanpix

Historiker Mikael Jalving anklager debattør Özlem Cekic for at bagatellisere indvandreres kriminalitet i sin brug af tal. ”Vi er ramt af trumpske tilstande,” siger Özlem Cekic og anklager Jalving for at sprede misinformation

Fremtrædende repræsentanter fra højre- og venstrefløjen er havnet i et bittert opgør om indvandreres kriminalitet.

Højrefløjen misinformerer, siger venstrefløjsdebattør Özlem Cekic, der omvendt kritiseres for at sløre problemer med lovløse indvandrere.

Sagen begyndte i to DR-programmer sendt fornyligt i henholdsvis P1 og på DR 2, hvor Özlem Cekic var gæst. Her var indvandreres kriminalitet på dagsordenen, og på DR 2 affødte det en diskussion mellem Cekic og Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

”97 procent med minoritetsbaggrund er ikke kriminelle. Det er regeringens egne tal. 97 procent!”, sagde Özlem Cekic og anklagede Pernille Vermund for at sprede misinformation, da Vermund havde påpeget, at indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsopgørelserne.

Men beskyldningen at fordreje fakta bliver nu vendt mod Özlem Cekic selv. Historiker og debattør Mikael Jalving kritiserer Cekic for at bagatellisere problemerne.

”Özlem Cekic anklager Pernille Vermund for at lave fake news, men det er også det, Cekic selv står for,” siger Mikael Jalving med henvisning til DR-programmerne.

For de 97 procent er kun baseret på ét år, påpeger Mikael Jalving og henviser til den seneste publikation om indvandrere i Danmark, hvor det fremgår, at 42 procent af de ikke-vestlige mandlige indvandrere fra årgang 1987 havde begået en straffelovsovertrædelse, da de var fyldt 28 år.

Özlem Cekics fremlægning om, at ”97 procent med minoritetsbaggrund ikke er kriminelle,” stammer fra bogen ”Nydansk – er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?”, som cand.polit. Hjarn v. Zernichow Borberg fik udgivet i 2016.

Hans tal bygger på Danmarks Statistiks tal fra 2013, fortæller han. Og trods kritikken fra Mikael Jalving står han ved tallene.

”Jeg har kigget på, hvordan billedet var i øjeblikket i stedet for at se på, hvad folk har gjort for 10 år siden,” siger Hjarn v. Zernichow Borberg:

”Jeg siger ikke, at Jalvings tal er forkerte. Men for eksempel dækker de 42 procent af ikke-vestlige mandlige indvandrere, som har overtrådt straffeloven, også over folk, der har lavet et butikstyveri for mange år siden, og jeg mener ikke, man kan sige, at man så er kriminel i dag. Langt de fleste i gruppen af indvandrere og efterkommere er gode samfundsborgere. De lever et almindeligt liv og lever ikke af kriminalitet,” siger han og henviser i øvrigt til, at de 42 procent kun dækker over cirka 1650 personer i alt.

Hjarn v. Zernichow Borberg kritiserer Mikael Jalving for at forvride proportionerne ved i sit indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten at henvise til, at antallet af voldsforbrydelser begået af eksempelvis mandlige somaliske efterkommer næsten er otte gange højere end for gennemsnittet af alle mænd.

”I forhold til somalierne er det så lille en gruppe, at vi her taler om 45 mennesker, som har lavet noget forkert. Det har ikke en dyt at gøre med de 453.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere,” siger han.

Mikael Jalving anerkender, at befolkningsgrupperne, der diskuteres, er små:

”Men det er de eneste tal, vi har. Og når kriminaliteten blandt ikke-vestlige mandlige indvandrere fra årgang 1987 ligger på 42 procent, men kun på 17 procent for mænd med dansk oprindelse, siger det noget om, hvor voldsom overrepræsentationen er. Det er næsten hver anden af de ikke-vestlige mandlige indvandrere, der render rundt med en dom for en straffelovsovertrædelse. Det er personfarlig kriminalitet. Læg hertil de gerningsmænd, der ikke blev fundet eller gik fri. Det siger alligevel noget om et kulturelt mønster. Det vil jeg fastholde,” siger Mikael Jalving.

Ifølge Hjarn v. Zernichow Borberg er det misforstået at tale om kriminelle indvandrere, hvis man med de 42 procent, som du henviser til, tager udgangspunkt i kriminalitet, der kan ligge år tilbage. Hvis man vil se på, om indvandrere er kriminelle, giver det så ikke bedre mening at se på de seneste tal for hvert enkelt år?

”Hvis man vil have et øjebliksbillede, er det rigtigt, at man kan se på enkelte år. Men hvis man skal beskrive en tendens, så må man tegne et bredere billede. Jeg er fan af tal. Men når Özlem Cekic bruger tallet om de 97 procent ikke-kriminelle indvandrere, glemmer hun at sige, at det kun er tal for ét år. Det er min hovedanke. Dermed bagatelliserer hun kriminaliteten,” siger Mikael Jalving.

Det afviser Özlem Cekic dog.

”Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt for debatten i Danmark, at fakta bliver benægtet, og jeg ved ikke, hvordan vi skal komme tilbage på sporet, hvor vi anerkender fakta. Det virker også nærmest, som om Mikael Javling er skuffet over, at ’kun’ 97 procent af indvandrerne ikke begik kriminalitet ifølge de nyeste tal,” siger Özlem Cekic.

Men Mikael Jalving anerkender, at de nyeste tal viser, at ganske få procent indvandrere begår kriminalitet. Han mener bare, at man skal se på tallene i et større perspektiv og henviser derfor til Danmarks Statistiks tal, der viser, at 42 procent af de mandlige ikke-vestlige indvandrere fra årgang 1987 havde begået en straffelovsovertrædelse som 28-årige. Giver det ikke mening at se på tallene historisk fremfor at se på kriminaliteten for enkelte år?

”Hvor længe skal folk blive ved med at være kriminelle? Skal vi stadig stemple folk som kriminelle i dag, selvom overtrædelsen ligger 15 år tilbage? Jeg synes, at det er enormt ærgerligt for den demokratiske samtale, at folk ikke anerkender fakta. Det virker, som om vi er blevet ramt af trumpske tilstande,” siger Özlem Cekic.

Når Danmarks Statistik specifik har henvist til årgang 1987 i den seneste publikation om indvandrere i Danmark, skyldes det ifølge chefkonsulent Lisbeth Lavrsen, at 1987 var det første år, hvor der var tilstrækkeligt mange indvandrere og efterkommere i Danmark til at undersøge dem som gruppe.

Hun vil dog ikke konkludere, om Mikael Javling eller Özlem Cekic kommer tættest på sandheden.

”Der findes ikke et enkelt tal, der kan give et dækkende billede. Men der er heller ingen af tallene, der er forkerte. Det ene tal fortæller, hvor stor en andel, der har fået en dom i et enkelt år, og det andet tal fortæller, hvor stor en andel af en specifik fødselsårgang, der har fået en dom på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv,” siger chefkonsulent Lisbeth Lavrsen.